VANDRERUTE Annebjerg og Ulkerup skov (11,3 km rundtur)
Rundturen ved Anneberg og Ulkerup skov rummer en interessant historie og kunstværket Sjælene
Ved Nykøbing Sjælland ligger en 11,3 km rundtur – en god placering fra sommerhuset for rigtig mange. Ruten har nummer 122 og er primært en skovrute, som kommer forbi det, der engang var Ulkerup Landsby undervejs.
Startsted og parkering
P-plads ved på Egebjergvej 68, 4500 Nykøbing Sjælland, lige efter Annebjerg Stræde, hvis du kommer fra Nykøbing.
Er ruten skiltet?
Det burde den være, men skiltningen er i så dårlig forfatning, at vi må fraråde at gå ruten uden digitalt kort. Der er adskillige steder sving uden nogen form for skiltning.
Ud over at skiltningen halter, viser det analoge kort også forkert ift. skiltningen.
Ruten har ud over nummer 122 fået navnet ‘Historiens sus i træerne’:
Se ruten på et kort
Her kan du se det digitale kort over vandrerute 122 ved Annebjerg og Ulkerup skov. Sørg for at få kortet ind på mobilen inden afgang, så du kan se dig selv som den blå prik på kortet. Det gør du nemt sådan her:
- Download den gratis app AllTrails her til apple eller her til android og opret din profil
- Klik på linket til kortet over rundturen ved Annebjerg og Ulkerup Skov her (du er den blå prik på kortet)
Hvordan er ruten?
Det er primært en skovrute ad gode, brede stier og med interessante kulturhistoriske steder undervejs. For eksempel stedet, hvor Ulkerup Landsby lå engang. Historien om skovlandsbyen og dens grumme skæbne er formidlet i det stråtækte hus.
Da beboernes kvæg i 1735-1749 blev ramt af kvægpest, sank landsbyen i dyb gæld og armod helt indtil Christian den 7. en generation senere tvangsudflyttede hele landsbyen som led i planerne om at genrejse de danske skove.
Kunstværket Ulkerupsjælene
Kunstværket Ulkerupsjælene er for os rutens højdepunkt. Det formidler den mystik, der tilbage fra middelalderen har omgærdet skovfolket ved Ulkerup, og som kun blev stærkere med deres forsvinden. Myten fortæller, at de stadig er i skoven, og at man kan opleve sjælemøder med de hvileløse skovfolk. Kunstværket drager uundgåeligt een med ind i kredsen på den tomme plads.
Ulkerupsjælene er skabt af billedkunstner Per Pandrups og keramisk formgiver Martin Nybo Jensen.
Hvor i alverden finder jeg vandreture i Odsherred?
Vi har købt bogen ‘Vandringer i Odsherred’ på turistinformationen i Nykøbing Sjælland. Den beskriver 30 vandreruter, heraf vandrerute 122 du ser her. Der er tilbage i 2008 gjort et stort stykke arbejde med at skabe interessante vandreruter i Odsherred, men skiltningen er desværre så ringe, at det på ingen måde er muligt at vandre ruterne på skiltningen, og ruterne er ikke formidlet på nettet. Der er analogt kort over ruterne, men det er for klejnt til at vandre efter. Vi tegner derfor ruterne op på gps-kort inden afgang. Efterhånden som vi vandrer ruterne, vil du kunne finde kort herinde.
Synonymer: Anneberg
Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden
Skriv en kommentar
Skriv dine spørgsmål og kommentarer.Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv et svar Annuller svar
MERE OM DANMARK








VANDRERUTE: Mølleåstien fra Buresø til Øresund 37 km A til B (eller 14 + 12 + 11 km)
















VANDRERUTE Dyrehaven og Jægersborg Hegn: De fire kløverstier (rundture på 2,6 til 16 km)

VANDRERUTE Søren Kierkegaard-stien: 12 km rundtur i filosoffens fodspor ved Gilleleje









VANDRERUTE Ny vandrerute Tranum - Fosdal: Dejlig skovrute med landskabsudsigter (11 km rundtur)





VANDRERUTE RudersdalRuten - weekendtur i Nordsjællands naturperler (42 km rundtur)




VANDRERUTE Naturstierne i Uhrehøje Plantage: Fred i Fredbjerg (2,4 - 7,4 km rundture)



VANDRERUTE Aftenturen i Trend (3,2 km) og vandrestierne i Trend sommerhusområde (2,5-12 km)
























Super godt hvis I har tænkt jer at gå ruterne fra bogen og lave gps kort. Det glæder jeg mig til
God tur. Mvh Gitte
Det mangler i den grad. Nu har vi sat os for at vandre dem alle fra en ende af. Foreløbig er 3/30 vandret:-) Tror det kan give bogen et boost at man faktisk kan finde vej rundt. kh Torben og Marie