Hærvejen med overnatning i telt


ETAPER Hærvejen med telt Hirtshals – Padborg (21 eller 18 dage)


Vil du vandre Hærvejen med overnatning i telt og shelter? Så tjek vores etapeforslag her til Hirtshals – Padborg

Kender du det – man vandrer forbi det fineste spot, men det er for tidligt at slå teltet op? Her får du vores forslag til dagsetaper med telt på Hærvejen, hvor vi har sat de steder sammen, vi synes allerbedst om.

Hærvejen: Etaper med telt Hirtshals – Padborg 21 dage

Etaperne her giver dig i gennemsnit 24,3 km pr. vandredag, og du overnatter på en blanding af primitive lejrpladser, offentlige sheltere og private teltpladser. Hvis du vil have længere vandredage, kan du også tjekke vores forslag til Hærvejen med telt på 18 dage

1. Hirtshals – Rubjerg Plantage 24,6 km
2. Rubjerg Plantage – privat teltplads efter Manna 25,7 km
3. Privat teltplads efter Manna – Tranum klitplantage 26,3 km
4. Tranum Klitplantage – Svinkløv camping 29,8 km
5. Svinkløv Camping – Fuglsangsvej teltcamping 21,8 km
6. Fuglsangsvej teltcamping – Hornum 27 km
7. Hornum – Gammel Hvam 27,4 km
8. Gammel Hvam – Hjarbæk 26,7 km
9. Hjarbæk – Hald Hovedgård 26,9 km
10. Hald Hovedgård – Grathe Hede shelterplads 21,9 km
11. Grathe Hede shelterplads – Den Skæve Bane 24,5 km
12. Den Skæve Bane – Højderyggens shelterplads 28,8 km
13. Højderyggens shelterplads – Knudshøje shelterplads 23,5 km
14. Knudshøje shelterplads – Vingsted Sø teltplads 22,3 km
15. Vingsted Sø teltplads – Klebæk Høje teltplads 25 km
16. Klebæk Høje teltplads – Frihedsbroen 22 km
17. Frihedsbroen shelterplads – Ellegaard 23 km
18. Ellegaard – Vedsted 29 km
19. Vedsted – Skrivergårdens shelterplads 19,3 km
20. Skrivergårdens shelterplads – Kiboshelters Perbøl 22,3 km
21. Kiboshelters Perbøl – Padborg 11,9 km

Dag 1 Hirtshals – Rubjerg Plantage 24,6 km

Primitiv teltplads, som ligger dejligt i en gryde skoven tæt ved Rubjerg Knude Fyr. Hverken vand eller toilet og heller ikke noget shelter

Teltplads Rubjerg Plantage

Dag 2 Rubjerg Plantage – privat teltplads ved Manna 25,7 km

Der er en offentlig shelterplads i selve Manna, men den er hverken rar eller tryg. Til gengæld tilbyder en privat familie overnatning i deres have på Stavadvad efter Manna – gå efter skiltet ved vejen eller find familien på Brug min baghave.

Dag 3 Privat teltplads ved Manna – Tranum klitplantage 26,3 km

shelterpladsen Ajs Holes Plads i Tranum Klitplantage er der både vand og das. Vil du ligge mere for dig selv, så vælg friteltningsområdet i Tranum Klitplantage

Aja Holes Plads shelter på Hærvejen

Dag 4 Tranum Klitplantage – Svinkløv camping 29,8 km

Denne campingplads ligger simpelthen for vildt til at gå forbi, som vi gjorde. Tjek Svinkløv Camping her
Hærvejen ved Svinkløv

Dag 5 Svinkløv Camping – Fuglsangsvej Teltcamping 21,8 km

Vi har ikke mødt ejerne, men stedet ser godt ud: www.fuglsangsvejtelt.dk. Her er toilet og vand.

Dag 6 Fuglsangsvej teltcamping – Hornum 27 km

Himmerland Camping – vi har ikke fundet andre muligheder med telt i Hornum. Der er bålhytte tilbage i Gatten – men det ligner ikke, at man må telte der, desværre. Jenle Plantage er noget af en omvej fra Hærvejen 3 km hver vej.

Dag 7 Hornum – Gammel Hvam 27,4 km

Privat shelter, som gerne må bruges. Se mere om shelteret her

Dag 8 Gammel Hvam – Hjarbæk 26,7 km

Der er shelter lige på havnen i Hjarbæk – men overvej grundigt at vælge Hjarbæk Pilgrimsherberg i stedet. En perle af hjertevarme

Hjarbæk Pilgrimsherberg

Dag 9 Hjarbæk – Hald Hovedgård 26,9 km

Her er både primitiv teltplads, Lejrpladsen ved Hald og hærvejsherberg. Herberget er megafint indrettet i den gammel stald. Hele området er superdejligt og værd at trave en aftentur i.

Hald Sø

Dag 10 Hald Hovedgård – Grathe Hede shelterplads 21,9 km

Shelterpladsen åbnede i slutningen af 2021 – fine udsigter over den historiske hede. Der er das, men indtil videre ikke vand. Sidste sted at tanke vand er Stendal shelterplads, som ligger 10,5 km tidligere – plus en omvej på 300 meter hver vej fra Hærvejen.

Grathe Hede shelter

Grathe Hedes shelterplads

Dag 11 Grathe Hede shelterplads – Den Skæve Bane 24,5 km

Shelterplads Den Skæve Bane ligger ved sti anlagt langs et nedlagt jernbanespor – deraf navnet. Her er toilet og vand. Der har tidligere været udfordringer med okker i vandet, men de er ved at være løst nu.

Shelterplads på Hærvejen Den Skæve Bane

Dag 12 Den Skæve Bane – Højderyggens shelterplads 28,8 km

Lille shelterplads i en lysning med udsigt over højderyggen – se det her. Das og vand.

Dag 13 Højderyggens shelterplads – Knudshøje shelterplads 23,5 km

Hyggelig shelterplads! Knudshøje shelterplads har vand, toilet – og høhotel


Dag 14 Knudshøje shelterplads – Vingsted Sø teltplads 22,3 km

Teltpladsen ved jernalderlandsbyen hedder Vingsted Sø teltplads og ligger mere stille end shelterpladsen Vingsted tæt på Sportsfiskernes hus. Vand og toilet ved jernalderlandsbyen.

Hærvejen Vingsted shelterplads

Dag 15 Vingsted Sø teltplads – Klebæk Høje teltplads 25 km

Et par km før Bække ligger Klebæk Høje overnatningsplads – godt nok ikke med på www.udinaturen.dk som andet end en bålplads, men den er god nok. Både vand og toilet.

Dag 16 Klebæk Høje teltplads – Frihedsbroen 22 km

Frihedsbroen er en lækker shelterplads ved den historiske bro over Kongeåen. OBS: Du er blot et par hundrede meter fra et ekstremt godt pilgrimsherberg her – Kongeåen. Svært valg i dag..

Frihedsbroen - Danmarks gamle grænse

Kongeåaens hostel på Hærvejen

Dag 17 Frihedsbroen – Ellegaard 23 km

Ellegaard har både pilgrimsherberg og teltplads. Telt koster 30 kr. pr. mand og bad 10 kr. Superfedt udekøkken og udebad.

Udebad og udekøkken på Ellegaard Herberg på Hærvejen

Ellegaard - overnatning i telt på Hærvejen

Dag 18 Ellegaard – Vedsted 29 km

Shelterpladsen Det Grønne Hjørne i Vedsted ligger midt i byens park lige ved købmanden. Vand og toilet.

Dag 19 Vedsted – Skrivergårdens shelterplads 19,3 km

Vi var ikke inde på Skrivergårdens shelterplads, men landskabet her er virkelig smukt. Vand, toilet og bad. Er ikke på udinaturen.dk, men den er god nok:

Skrivergårdens teltplads på Hærvejen

Dag 20 Skrivergårdens shelterplads – Kiboshelters Perbøl 22,3 km

Hos Kiboshelters kan du opleve en fantastisk dejlig familie og tre kreative, nybyggede shelters: Hobitten, Trætoppen og tønden. Alle kan bookes og har strøm. Virkelig godt pausested også.

Fede sheltere på Hærvejen - kibo shelters

Rundt shelter på Hærvejen

Dag 21 Padborg 11,9 km

Fra der hvor Hærvejen slutter og ind til Padborg Station er der tre km ekstra. Du vandrer smukt ad Gendarmstien.

Tandbørstning i aftensol

Etaper med telt og shelter Hirtshals – Padborg 18 dage

Hvis du vandrer længere etaper fra dag 11, kan du vandre Hærvejen på 18 dage med 28,3 km i gennemsnit pr. vandredag:

11. Grathe Hede shelterplads – Vrads Sande 37,3 km
12. Vrads Sande – Knudshøje shelterplads 38,9 km
13. Knudshøje shelterplads – Ravning Station Teltplads 25,3 km
14. Ravning Station – Frihedsbroen shelterplads 44 km
15. Frihedsbroen shelterplads – Ellegaard 23 km
16. Ellegaard – Vedsted 29 km
17. Vedsted – Urnehoved Tingsted 29 km
18. Urnehoved Tingsted – Padborg 24,5 km

Dag 11 Grathe Hede shelterplads – Vrads Sande 37,3 km

Totalt meditativt sted med udsigt over heden ved Vrads Sande. Stedet er ikke synligt på udinaturen.dk, men den er god nok – det ligger direkte på Hærvejen. Vand og muldtoilet

Smukt beliggende shelter Vrads Sande

Udsigt fra Hærvejen ved Vrads Sande.

Dag 12 Vrads Sande – Knudshøje shelterplads 38,9 km

Hyggelig shelterplads! Knudshøje shelterplads har vand, toilet – og høhotel

Knudshøje shelterplads og høhotel

Dag 13 Knudshøje shelterplads – Ravning Station Teltplads 25,3 km

Teltplads ved Ravning Station lige i Vejle Aadal – dejligt sted:

Teltplads ved Ravning Gamle Station, Hærvejen

Dag 14 Ravning Station – Frihedsbroen 44 km

Frihedsbroen er en lækker shelterplads ved den historiske bro over Kongeåen. OBS: Du er blot et par hundrede meter fra et ekstremt godt pilgrimsherberg her – Kongeåen

Kongeåaens hostel på HærvejenSvært valg i dag…

Dag 15 Frihedsbroen – Ellegaard 23 km

Ellegaard har både pilgrimsherberg og teltplads. Telt koster 30 kr. pr. mand og bad 10 kr. Superfedt udekøkken og udebad

Udebad og udekøkken på Ellegaard Herberg på Hærvejen

Dag 16 Ellegaard – Vedsted 29 km

Shelterpladsen Det Grønne Hjørne i Vedsted ligger midt i byens park lige ved købmanden. Vand og toilet

Shelterplads Det Grønne Hjørne Vedsted på Hærvejen

Dag 17 Vedsted – Urnehoved Tingsted 29 km

Det er svært at slå et telt op ved Urnehoved Tingsted, men der er shelter.

Dag 18 Urnehoved Tingsted – Padborg 24,5 km

Der er tre km ekstra fra der hvor Hærvejen slutter og ind til Padborg Station – en smuk tur ad Gendarmstien.

Se kort over teltpladser og sheltere langs Hærvejen

Vi havde stor glæde af kortet her da vi vandrede. Der er rigtig mange overnatningssteder med for telt og shelter:

Her fandt vi steder at overnatte i telt og shelter:

Appen til Hærvejen måtte vi opgive at få til at fungere.

MERE OM DANMARK

Vandrere på Hærvejen
Hvor regnbuen ender
Hærvejen på et kort
Vandre Hærvejen med telt