VANDRERUTE Lillebæltsstien (27 km A til B eller 12 km rundtur)
Trods det lige-ud-ad-landevejen og næsten underspillede navn byder Lillebæltsstien på masser af spændende højdemeter og fabelagtige udsigter
Lillebæltsstien – GØR DET. Så kort kan vi sige det. En super-duper vandrerute, vi gerne vandrer igen. Vi har vandret ruten både i sin fulde længde og som en rundtur på 12 km – se begge muligheder nederst.
Hvor starter og slutter Lillebæltsstien?
- Det sydligste punkt er Gamborg Forsamlingshus og busstop, Borrevej 5, 5500 Middelfart.
- Det nordligste punkt er Strandstien 109, 5500 Middelfart. Der er ikke mange P-muligheder der – dog to improviserede pladser ved mosen over for Nørre Allé 89, 5500 Middelfart.
Klar til start ved Gamborg Forsamlingshus
Dette er det nordligste punkt på ruten. Et lidt mystisk slutsted uden oplagt parkering eller busstop. Men du kan nemt klare den med bestilling af transfer med flextrafik:
Transfer – sådan kommer du tilbage til bilen!
Vi bestilte Flextur via Rejseplanen.dk og gav 75 kroner for to personer for at komme fra den ene ende af ruten til den anden. Så vandrede vi tilbage til bilen. Flextrafik er lidt ligesom en taxatur – bare meget, meget billigere. Skal bestilles senest to timer i forvejen.
Det nemmeste sted at parkere er ved forsamlingshuset, Borrevej 5, 5500 Middelfart. Derfra kan du tage flextur til rutens nordliste punkt, Strandstien 109, Strib, 5500 Middelfart. Turen tager 15 minutter, også selvom rejseplanen siger 51 minutter.
Hvor krævende er ruten?
Der er ganske mange højdemeter på Lillebæltstien og især ved Hindsgavlhalvøen er stierne stejle. Her kan du danne dig et indtryk:
Stairway to heaven på Lillebæltsstien
Hvordan er skiltningen?
Gennemført – ingen brug for kort eller gps her. Skiltningen er en blanding af blå mænd på skilte og blå mænd malet på træerne undervejs:
Der er en enkelt sted, hvor skiltningen svigter, nemlig her ved Staurbyskovvej, når du vandrer fra syd mod nord. Du skal til højre ved dette skilt og fortsætte den vej, selvom du passerer to pæle uden skilt på. Kort efter skal du se efter blå mænd malet på træerne og dreje til venstre ind i skoven:
Er der proviantmuligheder undervejs?
Både ved Middelfart Marina og i Middelfart by er der cafémuligheder. I Middelfart by er der også indkøbsmuligheder.
Den gamle Lillebæltsbro tårner sig op i skoven
Kan stien passeres ved højvande?
Nord for Middelfart er der et stykke kyst, der ikke kan passeres ved højvande. Der står et skilt med information om, at du kan vandre tørskoet ad vejen bagved ved højvande.
Hvad er de andre Lillebæltsstier?
Til al forvirring findes der ud over Lillebæltsstien, vi beskriver her, yderligere to stier, der hedder Lillebæltstien. Næsten eksakt samme navn, men en anden skiltning.
Disse to andre Lillebæltstier har vi endnu ikke vandret, men de er på vores to walk-liste! Med tiden er håbet at forbinde de forskellige dele af Lillebæltsstien/Lillebæltstien, og at lave en forbindelse over til Øhavsstien:
Se Lillebæltsstien på et kort (gpx)
Lillebæltsstien er godt skiltet og kan vandres uden kort. Her kan du se stiens forløb og nemt få det ind på din mobil, hvis du vil.
Lillebæltsstien som rundtur
Du kan nemt lave et loop på 12 km ud af Lillebæltsstien ved at vandre Hindsgavlhalvøen rundt og gå tilbage gennem Middelfart. Så får du rutens højdepunkter med alligevel: Hindsgavl Slot og park, de meget kuperede stier og den gamle lillebæltsbro. Stil bilen med Kongebrovej 63, 5500 Middelfart.
Start på ruten med vandet på din højre side. Følg skiltningen helt til iskiosken ved Middelfart Marina, hvor du drejer fra til venstre og skråner tværs over til Middelfart havn, hvor du møder stien igen og fortsætter til venstre tilbage til dit startsted. Afkortningen er ikke skiltet.
Det var oprindelig min datter, der viste mig Lillebæltsstien – hvilken gave at dele en vidunderlig vandredag med datter og svigersønnike:
Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden
Skriv en kommentar
Skriv dine spørgsmål og kommentarer.Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv et svar Annuller svar
MERE OM DANMARK








GUIDE Hvor lang tid tager det at vandre Hærvejen – og hvor mange kilometer kan man gå om dagen?



VANDRERUTE Humlebæk rundt – alt det bedste inklusiv Aarstidernes café og gårdbutik på Krogerup (12 km)


GUIDE Derfor starter vandreferien i Nationalpark Thy på toppen af Lodbjerg Fyr!




VANDRERUTE Jernhatten på Mols: I hobitternes fortryllende fodspor (1,7 km rundtur)






ETAPER Overnatning indendørs på Hærvejen Frederikshavn – Padborg (23 dage)











VANDRERUTE Kløverstierne i Engesvang og Bølling Sø rundt (rundture på 2,5 til 12,7 km)










GUIDE Esrum-Tisvildevejen 77 km stille, bakkede Nordsjælland (A til B eller rundture)















VANDRERUTE: Mølleåstien fra Buresø til Øresund 37 km A til B (eller 14 + 12 + 11 km)

















VANDRERUTE Dyrehaven og Jægersborg Hegn: De fire kløverstier (rundture på 2,6 til 16 km)

VANDRERUTE Søren Kierkegaard-stien: 12 km rundtur i filosoffens fodspor ved Gilleleje







VANDRERUTE Mols Bjergestien – 84 km bjergtagende vandring (rundtur og A til B)


VANDRERUTE Ny vandrerute Tranum – Fosdal: Dejlig skovrute med landskabsudsigter (11 km rundtur)





VANDRERUTE RudersdalRuten – weekendtur i Nordsjællands naturperler (42 km rundtur)




VANDRERUTE Naturstierne i Uhrehøje Plantage: Fred i Fredbjerg (2,4 – 7,4 km rundture)



VANDRERUTE Aftenturen i Trend (3,2 km) og vandrestierne i Trend sommerhusområde (2,5-12 km)


Der er så smukt på ruten omkring Hindsgavl. Vi kan anbefale Svinø BnB, Svinøvej 37. Vi vandrede til Gamborg og overnattede der og vandrede tilbage til Strib dagen efter. Så hyggeligt.
Hej Sandie. Det ser endog meget godt ud! Og en meget rimelig pris også… Tusind tak for tippet! Altid godt at kende til overnatning tæt ved gode vandreruter – af den slags man gerne vandrer igen:-) kh Torben og Marie