INDBLIK Vandreferie på Camønoen – i medgang og modgang


Godt nok har Caminoen altid kaldt højere på os end Camønoen. Men med corona kom tiden til at se, hvad Møns camino byder på – asfalt eller ej

Nysgerrigheden vinder som altid for os. Således også med Camønoen. Vandres skulle den, uanset hvad vi havde hørt inden afgang om meget asfalt. Vi har ikke fortrudt, at vi vandrede hele molevitten og dannede os vores eget indtryk af denne camino i storbyens baghave.

Vandredag 1 starter på nul

Dag 1 Farøbroen til Askeby 23 km
Starter dagens camønovandring ved campinglokummet på rastepladsen i rusk og regn under Farøbroen. Det er præcis, som det lyder!

I regn, rusk og trafikstøj er det svært at forelske sig i denne etape, som ellers har det fristende navn surf-etapen. Uforståeligt nok går ruten både frem og tilbage til Bogø. Der står i camønokortet, at man kan tage bussen på denne etape – men vi er her altså for at vandre, så det gør vi:

I dag er på ingen måde en vandredag på top noget-som-helst. Og alligevel er det tydeligt uden skygge af tvivl, hvor meget bedre krop og sind har det, end efter en dag ved computeren. Uanset hvor spændende og berigende, computerdagen så end har været. Det er magisk, hvad vandring kan.

Og det er tydeligt, hvad vores fællesskab og kærlighed betyder. Efter en uge, hvor jeg har været aldeles urimelig OG utilregnelig derhjemme, er alt som blæst væk nu på den gode måde.

Bogø – men hvorfor?
Man siger: You never get a second chance to make a first impression. Et godt førstehåndsindtryk er vigtigt, og her har Camønoen noget at lære… Eller… vi møder lutter søde mennesker alle steder, som spørger nysgerrigt og varmt til vores vandring. Vi føler os velkomne. Men smilene og samtalerne dækker ikke rigtig for så mange kilometer 80 km/timen-vej, som vi vandrer langs i dag. Som fx Bogødæmningen:

Rundt regnet en tredjedel vandring er decideret utryg trafikalt.

Skiltningen her er lidt som stemningen: Klondyke. Der er intet klart startsted for Camønoen ved Farøbroen ud over en ensom pæl ved landevejen med brølende biler som eneste selskab:

Næste skilt vi finder vender 180 grader forkert. I Bogø By viser skiltet forkert til venstre direkte ind på en gård, og længere fremme er skiltene bare fjernet, men kun i vores retning. Kunne man dog bare har overført liiidt af det hypede markedsføringsbudget på Camønoen til brugbar skiltning, havde det været formidabelt…

18 kilo frihed

Vi møder den samme, enlige vandrer utallige gange i løbet af dagen. Første gang vi ser ham, vandrer han vildledt af skiltene i ring med 18 kilo på ryggen, senere ryger han igen af stien, og vandrer endnu mere ad hovedvejen, og til sidst skilles vores veje, fordi han går Camønoen med uret nord om, og vi mod uret syd om. Vi er glade for på forhånd at have lavet gps-kort og kunne hjælpe ham lidt. Vores gps-kort er lavet ud fra papirkortet, vi har købt, som dog desværre har vist sig at være anderledes end den fysiske skiltning. Lå-låååå-lååååå, det skal nok blive sjovt, det her…

Men rundt kommer vi, og udsigten ud over det blå landskab med de mange bittesmå øer fra bakketoppen ved Fanefjord Kirke vejer forvirringen op! Det samme gør de ualmindeligt smukke kalkmalerier inde i kirken. Lov os, du stikker hovedet inden for, hvis du vandrer Camønoen, ikk’?

Vi får en kilometers græs, og resten 22 km er asfalt. På de stille veje er asfalten intet problem, men vi må simpelthen gætte os til, hvorfor Camønoen er lagt via Bogø? Er det kommunestrategi om at få liv i Bogø? Er det fordi “Bogø hører da med”? Er ruten tegnet fra et skrivebord af en, der ikke vandrer? Vi aner det ikke og undres… For Bogø kan ikke forenes med vandring på Møn på nogen sikker, ordentlig måde, med mindre man gør et kæmpe arbejde med lodsejerne, som det er gjort på Øhavsstien, hvor man vandrer store dele langs private marker. Og laver en gangbro til Bogø. For udsigterne er ret fine, hvis man ellers tør kigge:

Nå, men egentlig er vi hverken overraskede eller skuffede over denne dag 1, for hvis dette er vores kvalitetsmæssigt dårligste vandredag til dato, så ligger niveauet altså højt! Vi nyder tiden sammen, lysets spil, vidderne, dybderne og en fyraftensøl ved Dagli’Brugsen i Fanefjord.

Vel fremme i Askeby banker vi på døren hos Møn Økologisk bed and breakfast, som vi har reserveret værelse hos. Vi har haft svært ved at finde et sted at sove i byen, og har valgt stedet her, selvom mindste ophold er 2 dage – øv, når man som vi vandrer fra sted til sted. Planen er at bruge den ene nat og lade den anden falde. Nu venter økologisk andesuppe, andepaté og hjemmelavet hvidvin.

Håbet lever i Hårbølle

Dag 2 Askeby til Hjelm 25,5 km

SÅ foldede Camønoen sig ud for os… Efter stempelkaffe og perfekte økoæg går vi gennem Hårbølle – en levende landsby med forsamlingshus og på mange måder billedet af den stemning, tilflyttende københavnere sikkert søger. Vores guidekort konstaterer, at Vestmøn siden 70’erne har tiltrukket mennesker, der gerne vil ændre verden. I dag finder vi i hvert fald roen og de små husmandssteder, vi tror hipsterne har på nethinden med drømmen om Møn: Fletværk – tjek, Buddhafigurer- tjek, keramik – tjek, Politiken – tjek, Weekendavisen – tjek og forsamlingshus -tjek! Håbet lever i Hårbølle.

Hippieruten på Hårbølle Havn

Vi tror det er et fatamorgana, da den superhyggelige cafe Havhøkeren viser sig at være åben OG have god kaffe på Hårbølle Havn. Himlen! @haarboellehavnehoeker er et must see. Tydeligt et elsket mødested på denne tilbagelænede, helt nede på jorden plet med de solgule gulve, der varmer selv den koldeste martsdag op. Fantastisk sødt par, der har stedet. Startede med sommerhus, og nu har de været her fast siden 2017. Drømmen om Møn er realiseret, og mon ikke også deres drøm om Caminoen bliver det? Vi håber.

Vi spotter også B&B Havnehuset www.havnehus.dk, der ligner det fedeste sted at sove. Lige på havnen.

Camønoen følger hele dagen Møn rundt-ruten, og vi undrer os faktisk lidt: Hvad skulle Møn med endnu en rute? Hvad adskiller dem, bortset fra det fede Camønoenlogo og bænkene? Endnu mere mystisk er skiltningen blevet i dag: Endnu to steder med nedskruede skilte?!? Pælene har det fint, men skiltene er møjsommeligt fjernet.

Tip os, hvis du ved, hvad der foregår med skiltene på Camønoen! Det officielle, digitale kort virker fortsat heller ikke, og har ikke gjort det i mange måneder. Gad vide, om det her er den barske virkelighed for store, fondsstøttede projekter, når projektpengene er brugt op?

Vi er i hvert fald lykkelige for, at vi lavede vores eget gps-kort hjemmefra. Det blive ofte konsulteret.

I går så vi flere gange teltvandreren med de 18 kilo oppakning på ryggen. Funderede over, hvorfor man gør det? Om det føles som 18 kilo frihed? Vi nød nu at komme indenfor på Møn Økologisk B&B, og havde absolut ingen lyst til en blæsende nat i telt efter en hel dag til fods i 7-8 grader. Navnet Møn Økologisk havde nok fået os til at tro noget andet, men vi kom til et privat hjem og delte både bad og mad med beboerne.

Det er noget af det, der er ved overnatning i Danmark som vandrer: Tit er det også et menneskemøde. Som i aftes med historien om, hvordan det er at skifte et job i banken i Brønshøj ud med en økovingård på Møn. Vi var trætte, men hyggede os, selvom vi måske ikke var helt ovenpå og havde indstillet os på at være sociale. Lidt enspændere er vi altså… Morgenmaden fik vi forhandlet med, så det kunne fremskyndes til 8:30 (vi vågner altid 6:30…) Og sådan er det at bo privat: Man må indrette sig, mødes på halvvejen og gøre sig umage. Det er trods alt os, der er gæster i andres åbne hjem. Vi gør os umage og er på og høflige, men var også helt klar, da vi endelig mætte kunne drage af sted i morges. Begge trak vi vejret ekstra dybt, fordi ingen af os tåler rygerhjem særlig godt. Men igen ikke noget det duer at ykke over, når nu det er nogens hjem. Vi må bare skrive os bag øret, at med vores rytme er det vigtigt at finde steder, hvor vi har privatliv og har friheden til at vandre af sted, så snart stierne kalder.

Vi får meget mere natur under fødderne i dag og nyder både markveje, skovveje og strand. Ikke en eneste utryg kilometer i dag. Sjovt så taknemmelig en asfaltdag som i går kan gøre en for en almindelig marksti!

Hjem til yoga

Nu er vi tjekket ind på en gave af et sted: Yogacentret Anahata. Her er ro, fred, frihed og god karma, så det står ud af ørerne:

Vi føler os fuuuuldstændig lykkelige og taknemmelige over at få en nat her! Det er en nybygget dome med yogasalen på første sal med udsigt over Østersøen. En helt anden yogaverden end den, vi kender: Her er farver, musik og mystik.

Jeg har længe gerne villet lave min egen yogaserie til efter vandring. Det er, som om stedet her er sendt oppefra – lige til at prøve af, og kroppen siger JA. Vi skal vist lige have set på kurserne også – tilbage til yoga vil vi i hvert fald gerne, når corona er ovre.
I aften venter vegansk mad til os i opholdsstuen. Topsted at bo! Tak!

Omveje på asfalt

Dag 3 Hjelm til Klintholm Havn 23+3 km

Fra det vidunderlige yogasted, hvor vi tilbragte natten, kommer vi hurtigt ned på den outstanding smukke, helt øde Rytsebæk Strand, hvor klinterne tårner sig op.

Status klokken 09:38: Vi er gået 1,5 km forkert. Hver vej og på asfalt, vel at mærke! Pis osse… Det, der sker, det er: Vi går på stranden og ser en sti med Camønoskiltet, og af sted går vi ad stien. Men nej… man skal så ikke ad stien. Det er sådan et du-skal-lige-ud-skilt!

Skriv dig bag øret: Selvom der er skilt oppe på denne sti, skal du fortsætte langs stranden…

Nå, dagen bliver så 27 km og ikke 24 km! Til gengæld er vejret strengt i dag… Ti m/s og otte grader. Og stranden giver trætte stænger. Det meste af vejen har vi heldigvis medvind.

Vi følger hovedruten, og skal derfor lidt ind i landet. Stor er overraskelsen, da vi efter Tøvelde på en bakkekam pludselig har et markant kirketårn og en by lige fremme. Stege By! Her skal vi dog ikke hen i dag – godt det samme, for Stege Nor ligger imellem, og vi skal også lige runde Møns Klint og Nyord på vejen.

Turister? Ja tak. Feriefabrikker? Nej tak!

I dag byder på et par i blæsevejr kedelige asfaltstrækninger. Men så er det lakridstid, og tid til at kigge på de lokale skilte med protester mod nye byggeplaner med ferieboliger ved Råbylille Strand.

Vi krydser vores egne fodspor i dag: Et markant, grønt hus ved stranden og en ferieby lige fremme bringer minder. Her var vi nygifte på vandretur i dejligt selskab med Henrik og Line. Bryllupsgaven var en weekendtur til Møns Bryghus.

Vel fremme i feriebyen – Klintholm Havn – får vi en hjertevarm velkomst af familien, der har sat ferieværelser i Marina Park i stand og lejer ud.

Og hvilke værelser! Lys ind fra to sider, altan, havudsigt og sauna, vi glæder os til om lidt. Det hele for 472 kroner!?! Og det bedste: Købmanden åbner først for sæsonen i morgen, men familien har skaffet os et par kolde fra Møns Bryghus. Det er værtsskab.

Familien har lige bygget hotel her i Klintholm Havn. Det skal de næste ti år bebos af tyske arbejdere på vindmøllerne i Østersøen. Vejen på arbejde er kortere herfra.

Vi ville have lavet mad selv i dag, men kan ikke proviantere som planlagt, så nu bliver det libanesisk fra Beirut i Stege. Frokosten i morgen bliver så “alt godt fra rygsækken”. Det er godt, og det bliver vejret også.

Fordøjelseskoma i feriebyen

Dag 4 Klintholm Havn til Elmelunde 28 km + 4 km

Vores liv i en nøddeskal: I forgårs overnattede vi på vidunderligt retreatsted, lavede yoga efter dagens vandring og læste fordybet om vegansk solskinsmad, og hvad det kan gøre for sjælen. I aftes i Klintholm Havn endte vi med take away fra Stege. Noget gik galt, så leveringen endte med for hele 500 kroner mildest talt middelmådig junkfood. Men stoppede vi i tide?? Nææææ, nej, vi åd da bare baba ganoush, slatten tabouleh og burger, indtil vi lå i veritabelt fordøjelseskoma på vores ellers lækre værelse. At leve et liv i balance er åbenbart et evighedsprojekt for sådan nogle som os…

Møns Klint i morgensol – vores livs havregrød

Så går i dag bedre: Vi koger havregrød i fælleskøkkenet og er på stien allerede 06:45. I dag øser Moder Natur al den sol på os, vi sukkede efter i går:

Lister os ind på Møns Klint gennem en diset Klinteskov og får det hele næsten for os selv.

Her nyder vi vores livs havregrød i morgenlyset.

Kåde af sol og forår forlænger vi dagens 28 km med fire ekstra. Nysgerrige, som vi er, vil vi se Møns Klint både oppefra og nedefra. Der er 497 trin ned og op igen!!! Et skilt til en Camønopause ved Klintholm Gods lokker også, især da vi hører, at her er kaffe. Bænken er ikke sådan spektakulær, men kaffen virkelig god. Men alligevel… 2,3 km omvej oven på 2 x 497 trin….

Ud på eftermiddagen møder vi den vandrer, vi mødte første dag, hvor vi skiltes, fordi han vandrede nordom og vi sydom. Vi er med andre ord halvvejs! Han har vandret langt og meget, og med værkende lår på grund af den tunge oppakning. Mens vi lufter tæer i hver en pause, snører han ikke støvlerne op, af bare frygt for ikke at få dem på igen! Han fortæller om at gå langt, fordi tiden i teltet er spildtid. Vi er nu glade for øjeblikkene også ude af støvlerne. Det er sjovt at mødes igen, og finde ud af, at vi har tænkt på hinanden og spejlet os i hinandens vandreliv: Vi i hans frihed og uafhængighed. Han i vores varme seng og fællesskab.

Udmattede er vi i hvert fald nu – eller skal jeg sige jeg? Tarzan har i hvert fald lånt en flad havelåge her på dejlige Hesselholt B&B, og er cyklet tre km hver vej i kraftig blæst til Borre efter proviant. Kald det kærlighed, kald det lige hvad du vil❤️
Ud på aftenen sender vi et smil til Møns storstilede arbejde med at blive godkendt som særlig Dark Sky-destination. Fred være med certificerede Dark Sky-spots og guidede ture – vi er altså fint lykkelige med stjernehimlen over Oles hus og have.

Møns tilbageflyttere

Dag 5 Elmelunde til Nyord 22 km.

Morgenmaden (sprøde nybagte boller og hjemmelavet figenmarmelade!) får vi hos Ole på Hesselholt, som ikke er tilflytter, men tilbageflytter på Møn. Som han siger: Han sonderede terrænet i halvtreds år, og vendte så tilbage til hjemstavnen. Hans barndomshjem ligger lige nede ad vejen.

Dagens første 14 km på asfalt giver ikke meget anden adspredelse end omvejen på to km for at se Elmelunde Kirke og Camønopause og turen gennem den større landsby Udby. Plus et menneskemøde på campingpladsen i Ulvshale, hvor vi hænger ud med Helle og Per, og egentlig ville ønske, tiden var til et glas hvidvin. Men den er trods alt kun 11, så vi traver videre.

Vi vandrer Camønoen mod uret, og møder derfor en håndfuld vandrere hver dag, fordi langt de fleste vandrer med uret. Alle, vi har mødt indtil nu, vandrer med fuld oppakning: Gigantiske rygsække på omkring de 18 kilo med telt, underlag, sovepose, mad og kogegrej til alle dagene. De fleste vandrer dele af Camønoen. Vi er så bedsteforældresegmentet med hang til en seng at sove i! Og med tid til at vandre hele molevitten.

Efter mange kilometer i landbrugsland kan vi tydeligt skelne lugten af kogårde fra stanken af svinebasser! På vej ind i Udby er det dog en utålelig duft af vafler, der plager os! Vi får aldrig opklaret hvorfra den kom… Nogen der ved noget?? Tror til gengæld vi er ved at have luret, hvor der bor københavnertilflyttere: Kig efter de sorte værkstedspendler, pelargonier i udestuen og havemøbler af paller!

Vidder og vilde heste – off Camønoen

Efter Ulvshale Camping begynder stjerneoplevelsen på vandrestien: Vi følger Claus Christiansens råd om at forlade Camønoen, der ufatteligt nok går ad landevejen (!) til øen Nyord. I stedet drejer vi til højre ved Ulvshale campingplads, og går ud over Ulvshale Enge.

Et mageløst, magisk, fredfyldt område med vidder, vilde heste, kvæg og udsigt over strandengen og fjorden. TAK, Claus! Camønoens vigtigste og bedste omvej!

Dagen er klassisk for Camønoen: Lavpunkterne er lave, og højdepunkterne høje. På de lange transportstykker på asfalt tænker vi uafladeligt på, om der dog ikke var en sti, Camønoen kunne have fulgt? Vi plejer at udsætte vandreruter for gråvejrstesten: Er ruten fed selv i gråvejr, er det en fed rute! Camønoen har strækninger, der end ikke består solskinsprøven, hvis der ellers var sådan en!

Fra Caminoen til Camønoen

Heldigvis tager vi trapperne op i fugletårnet ved Nyord Enge. En ung havørn cirkler over os. Her sender vi en kærlig tanke til Jan og Anne. Kan levende forestille mig Jans begejstring, hvis vi havde trænet til Caminoen sammen her!

Bedst som vi kommer ned fra trapperne, møder vi Henrik Tarp og Vivi. De er ved minutiøst at vandre Camønoen, fordi Henrik skriver på en guidebog til ruten. Sidst vi mødtes, var på Caminoen til vin i Ventosa tæt på parrets hjem. Nu kan vi sige tak for sidst og give fadøl på Noorbohandelen på Nyord. Vandreveje mødes. Fra Caminoen til Camønoen…

Dagen bliver bare bedre og bedre som vi traver videre over dæmningen til den lille ø Nyord. En uspoleret perle af autencitet og fred. Vi ville slå os ned i hvert et hus her i Nyord By, der omkranser den ottekantede kirke. Dæmningen herud er ind imellem oversvømmet. Fint med os!

Tre familier er gået sammen om at købe og restaurere Ragnhilds gård midt i byen. Her boede Ragnhild i hele sit 99-årige liv indtil sin død i 2017.

Vi bor hos Niels, der har købt sin tipoldefars gård tilbage. Det forstår vi godt. I morgen tidlig vandrer vi forbi kirkegården for at hilse på tipoldefar William. Aftensmaden kommer Camilla med, og den smager herligt i aftensolen på altanen:

Solen går ned over Vesternæs på Nyord.

Farvel til Møns anneks

Dag 6. Nyord til Damsholte 27 km
Efter en dejlig nat i Møns anneks (øen Nyord) kommer vi først af sted godt forbi klokken ni, fordi vi hygger os gevaldigt i Niels’ selskab på Nyord B&B. “De mennesker har jeg også grint meget sammen med”, siger Niels tit om de mange mennesker, han har mødt gennem livet, både til søs og til lands. Vi har grint meget med Niels, og vil gerne tilbage. Der er blot 31 beboere tilbage på Nyord, engang var her 400 – i det samme antal huse som nu. Fem købmænd har der også været på øen.

Hele turen ind til Stege er god: Et overordentlig skønt sommerhusområde, strandengene og ok stiløsninger gennem de nye skove ved Stege. En dejlig by, præcis som vi havde hørt.

Vejret er desværre strengt i dag, så vi er godt forkomne på byvandring: Seks grader, der føles som to på grund af vinden. Corona gør det svært at komme ind i varmen, så de lune, gode sandwich fra Ba’Ryhl bliver indtaget frysende på en trappesten på hovedgaden.

Ved Stege Nor er der en oplagt alternativ Camønorute at tage, hvis du vil lave din egen Mini-Møno: Her kan du krydse over til Tøvelde og videre mod Klintholm Havn:

En oplagt måde at få en kortere Camøno, der stadig er en rundtur. Så får du både klinten, Ulvshale Enge, nyord Stege og Stege Nor. Stadig med en del asfalt, men i mere balanceret omfang. Se kort over Mini-Mønoen her i vores guide.

Som billedet viser, ramte jeg muren i dag omkring de 25 km. Lige der var heldigvis en af de markstier, vi ønsker os så mange flere af på Camønoen: En gammel kirkesti at gå hjem ad til Damsholte. Tak for det!

Hjem til Anne Grete: Hjertevarm velkomst

I morges valgte vi at tro på en eller anden irriterende vandreblog (vores egen), og havde derfor indstillet ben og forventninger på 22 km fra Nyord til Damsholte i dag. Det er der så ikke! Der er 27 km. Så glade-glade er vi, da vi ser Anne Grete vinke goddag fra sit vindue i Nygammelsø B&B i Damsholte. Hjertevarm velkomst til et særligt og finurligt sted. Damsholte er Camønopause og det store, gamle plejehjem er indrettet med alskens loppefund og stemninger. Anne Grete har selv vandret Camønoen i etaper denne vinter med andre, der arbejder med ruten. Fedt engagement.

Anne Gretes nye kort til Camønoen er anderledes end vores nyindkøbte, og mystikken stiger om ruteføringen. Anne Gretes viser nemlig den gode tur ud om Ulvshale Enge, mens vores viser landevejen. Og for ruten i morgen er det til al forvirring omvendt. Anne Gretes viser ruten ad landevejen, og vores en mere kystnær, vandrevenlig tur langs kysten ved Koster Land. Vi begynder at tro, at de nedskruede skilte vi har oplevet fem steder, har at gøre med uenighed om ruteføring.

Resten af dagens ruteføring er der dog enighed om: Benene op og carpaccio, laks, ost og hvidvin til aftensmad.

Når manden vil ud at gå aftentur efter dagens 28 forblæste km på Camønoen!

I køernes fodspor – ja tak!

Dag 7 Damsholte til Askeby og hjem 22 km.

Efter de første fem kilometer på vanlig Camøno-asfaltvej venter en god overraskelse: Ruten er i 2020 lagt om ud over stranden ved Koster Land. En strækning, vi straks døber Kobjældestien, fordi vi vandrer kilometervis i en kotrampet sti og gennem folde. Hurra!!! I det hele taget ønsker vi os for Camønoen mindre storytelling og mere stiplanlægning!

I dag har vi igen fine udsigter over Stege Bugt og især den lille veterinære forskningsø Lindholm. Som den ligger der ligner den øen, der kan sejle i Jakob Martin Striids elskede børnebøger.

Efter otte kilometer når vi Camønopausen ved Mønbroen Camping. Her finder vi på væggen en helt tredje version af camønokortet. Det lader til at ruten har et omtumlet liv. Hvis bare forandringerne gik i retning af reel vandresti flere steder, ville det være himlen. Men vi ved, at det desværre også går baglæns ind imellem. Som ved Marienborg ved Damsholte, hvor ruten ikke længere går ad Kirkestien og rundt om avlsbygningerne, fordi det ikke gik med lodsejeren. Øv, øv.

Ved Kong Asgers Høj finder vi læ for blæsten og indtager en himmelsk ostemad. Kig endelig ind i højens gravkammer. Den vildeste jættestue, vi har set.

Efter dagens 22 km er cirklen sluttet. Vi er ved vejs ende af Camønoen efter en dejlig uge. Vi kommer meget gerne igen for en dagsrundtur ved Ulvshale – Nyord og en dagsrundtur ved Klinteskoven og Møns Klint. De to mest uforglemmelige dage.
På vejen hjem lægger vi vejen forbi BogøBrød på havnen i Bogø. Vores livs labreste focaccia farcita og en omvej værd, hvis du er på de kanter.

Tak fordi I fulgte med og delte alle jeres sjove, skøre, personlige og brugbare input!

0 replies

Skriv en kommentar

Skriv dine spørgsmål og kommentarer.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM DANMARK