VANDRERUTE Kastbjerg ådal rundt (7 km rundtur)
Vi fortryder på ingen måde de sjaskvåde fødder vi fik i Kastbjerg ådal, da vi vandrede denne rundtur
Kastbjerg ådal kan være lidt svær at finde hoved og hale i, når man vandrer der første gang. Her deler vi den rundtur, vi synes allerbedst om.
Hvor starter rundturen i Kastbjerg ådal og hvordan kommer jeg til startstedet?
Vi har faktisk afprøvet samtlige parkeringspladser til vandreruterne i Kastbjerg ådal. Vores klare favorit er at parkere på Lambækdal, Hemvej 20, 9550 Mariager. Her får du smukke udsigter over Lambækdal, allerede før du er nået hen til selve stien:
Hvilke oplevelser er der i Kastbjerg ådal?
Der er en fred og ro over ådale, som vi holder meget af. Det klukkende vand, der pibler overalt, og det særlige nærvær der er i lige det øjeblik, man får sin første sok. Vi vandrede to dage gennem Kastbjerg ådal uden at møde en eneste vandrer, og havde dette storslåede, kuperede landskab for os selv.
Hvor lang rundturen i Kastbjerg ådal, og er den skiltet?
Rundturen på 7 km i Kastbjerg ådal er sat sammen af to skiltede rundture, du følger hele vejen: Ulvholmruten (skiltet med rødt), Kvottrupruten (skiltet med grønt) og forbindelsesstien mellem dem (også skiltet med grønt). Rundturen er skiltet i begge retninger og er lige smuk, uanset hvilken retning du vælger at vandre i.
Hvordan er terrænet?
Vi blev positivt overraskede over hvor kuperet Kastbjerg ådal er. Stierne er mestendels trampestier og græsstier, og der er næsten altid garanti for våde fødder. Der vådeste steder er der bræddebroer.
Hvilken årstid er bedst?
Vi vandrede om sommeren og der var ådalen selv på en regnvejrsdag som en salatbowle af grønt. De kuperede landskaber er så smukke og varierede, at de er værd at besøge hele året.
Er det til at finde mad, vand og toiletter undervejs?
Nej – der fuldstændig fred og ro på denne rundtur i Kastbjerg ådal og ingen faciliteter af nogen art.
Egner Kastbjerg ådal sig med barnevogn og hund?
Kæmpenej til barnevogn, for stort set alt er trampesti. Og hund? Øøøøh, bøøøh, regn i hvert fald med en meget våd hund bagefter. Og har du den med, skal den være i snor hele vejen.
Se vandreturen i Kastbjerg ådal på et kort
Med et interaktivt kort på mobilen kan du altid se, hvor du er, og finde tilbage på sporet, hvis du er gået vild. Sådan får du kortet ind på mobilen:
- Download den gratis app AllTrails her til apple eller her til android og opret din profil
- Klik på linket til kortet over Ulvholmruten og Kvottrupruten i Kastbjerg ådal – du er den blå prik på kortet.
Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden
MERE OM DANMARK








VANDRERUTE Rundtur langs Frederik VIIs kanal mellem Løgstør og Lendrup (12 km)




VANDRERUTE Låenhusruten ved Mariager Fjord – Panoramarutens ukendte tvilling (5 km rundtur)









VANDRERUTE Odsherreds magiske landskaber (26 km rundtur, som nemt kan deles op)



















GUIDE Hvor lang tid tager det at vandre Hærvejen – og hvor mange kilometer kan man gå om dagen?



VANDRERUTE Humlebæk rundt – alt det bedste inklusiv Aarstidernes café og gårdbutik på Krogerup (12 km)


GUIDE Derfor starter vandreferien i Nationalpark Thy på toppen af Lodbjerg Fyr!




VANDRERUTE Jernhatten på Mols: I hobitternes fortryllende fodspor (1,7 km rundtur)






ETAPER Overnatning indendørs på Hærvejen Frederikshavn – Padborg (23 dage)











VANDRERUTE Kløverstierne i Engesvang og Bølling Sø rundt (rundture på 2,5 til 12,7 km)










GUIDE Esrum-Tisvildevejen 77 km stille, bakkede Nordsjælland (A til B eller rundture)


VANDRERUTE Rømø – en perle af en vandrerute ved Vadehavet (17 km rundtur)













VANDRERUTE: Mølleåstien fra Buresø til Øresund 37 km A til B (eller 14 + 12 + 11 km)



VANDRERUTE Højderygstien: 7 km gennem Odsherreds istidslandskaber (A til B)





