* Artiklen indeholder annoncelinks til overnatning – se mere nederst
ETAPER Overnatning indendørs på Hærvejen Frederikshavn – Padborg (23 dage)
Her er vores forslag til hvordan du kan inddele Hærvejen i etaper med overnatning indendørs (23 dage – 21,1 km i gennemsnit pr. dag)
Overnatning på Hærvejen er for de fleste vandrere en kæmpe udfordring at finde, fordi det er svært at få overblik over hvor lange de enkelte dage bliver. Vi håber, at vores forslag her kan gøre din planlægning lidt nemmere.
Overnatning med værelser Frederikshavn – Padborg 23 dage
Etaperne her giver dig i gennemsnit 21,1 km pr. vandredag, og du overnatter på en blanding af hoteller, bed and breakfast og hytter. Vi har også lavet dette forslag til hvordan du kan inddele Hærvejen fra Frederikshavn med overnatning på hærvejsherbergerne – med det kan du skære udgífterne til overnatning ned til en tredjedel.
1. Frederikshavn – Thorshøj 27,9 km
2. Thorshøj – Allerup 22,7 km
3. Allerup – Grindsted 16,3 km
4. Grindsted – Aalborg 18,5 km
5. Aalborg – Hødalen 23,2 km
6. Hødalen – Blære stationsby 21 km
7. Blære Stationsby – Aalestrup 23,4 km
8. Aalestrup – Hjarbæk 30,4 km
9. Hjarbæk – Hald 26,9 km
10. Hald – Thorning 17 km
11. Thorning – Bølling Sø 17,9 km
12. Bølling Sø – Vrads 27,5 km
13. Vrads – Hærvejshytten 15 km
14. Hærvejshytten – Jelling 30,7 km
15. Jelling – Bindeballe Købmandsgaard 21 km
16. Bindeballe Købmandsgaard – Bække 19,8 km
17. Bække – Skibelund Kro 18,5 km
18. Skibelund Kro – Jels 19 km
19. Jels – Jegerup 17 km
20. Jegerup – Vedsted 18 km
21. Vedsted – Rødekro 17,6 km
22. Rødekro – Povls Bro 16,1 km
23. Povls Bro – Bov 18,7 km
Dag 1 Frederikshavn – Thorshøj 27,9 km
Landsbyen Thorshøj er en oplevelse i sig selv – her er beboerne lykkedes med fællesskab og udvikling. Kig ind på Vendelbokroen for en ægte jysk oplevelse.
Thorshøj Gamle Skole er indrettet som hærvejsherberg. Der er værelser at leje – skriv på thorshojgamleskole@gmail.com eller 52 13 22 89.
Dag 2 Thorshøj – Allerup 22,7 km
I Allerup bor der en pilgrim! Se Evas fine sted i Allerup her – hun modtager hjertensgerne pilgrimme til en enkelt overnatning året rundt, også i perioder hvor hendes bed and breakfast ikke er åbent. Kontakt Eva på 28 18 68 70 eller eva.haugum@paradis.dk.
Dag 3 Allerup – Grindsted 16,3 km
Nyd lige de smukke gamle skolebygninger i Grindsted på din vej. Der er ingen steder at booke overnatning i Grindsted, så du må pendle 3,5 km hver vej over til Uggerhalne.
Se bed and breakfast i Uggerhalne
Dag 4 Grindsted – Aalborg 18,5 km
I Aalborg boede vi på Prinsens Hotel (annoncelink) og var fint tilfredse. Skal du ud at spise, er der et helt ‘little Italy’ på restaurant Fellini. Klar anbefaling fra os!
Dag 5 Aalborg – Hødalen 23,2 km
Hødalen er en del af Hærvejsherbergerne – ring for at høre, om der er åbent.
Se mere om hærvejsherberget Hødalen
Stedet ses ikke fra vejen – det er her, du skal ind:
Dag 6 Hødalen – Blære stationsby 21 km
Sidste stop inden Aars. Du kan leje værelse i Blære stationsby
Dag 7 Blære stationsby – Aalestrup 23,4 km
I Aalestrup kan du overnatte på Lille Restrup Hovedgaard. Du kan også vælge at fortsætte til Gammel Hvam 27,4 km og pendle til Timberline bed and breakfast i Støttrup (+4,9 km hver vej) – så forkorter du næste dag til en rimelig distance – 26,4 km i stedet for 30,4 km.
Dag 8 Aalestrup – Hjarbæk 30,4 km
Her ville vi uden nogen tvivl vælge Hjarbæk Pilgrimsherberg – der er både firsengsværelse og eget værelse. Hærvejens mest hjertevarme herberg – ring eller skriv til Lene på 29 85 52 79.
Dag 9 Hjarbæk – Hald 26,9 km
På Hald Hovedgaard kan du leje dit eget værelse. Der ligger også Hotel Egeskoven (annoncelink) og Niels Bugges Kro direkte på Hærvejen. Du kan også dele dagen op med en overnatning i Viborg efter 14,4 km – så bliver næste dag til Hald 12,5 km. Måske alt i alt en god ide – Viborg er en fantastisk by!
Dag 10 Hald – Thorning 17 km
Hærvejsherberget i Thorning ligger 3 km fra Hærvejens vandrerute. Det har alt, hvad en vandrer kan drømme om fra fodbad til uldvask og fra vandrelæsestof til dejligt køkken. Der er ingen private værelser, men to sovesale til 12 personer hver.
Dag 11 Thorning – Bølling Sø 17,9 km
For at finde indendørs overnatning ved Bølling Sø, er du nødt til at pendle cirka 2-3 km ind til den lille by Engesvang. Spørg evt. dine værter.
Find overnatning i Engesvang (annoncelink)
Dag 12 Bølling Sø – Vrads 27,5 km
Vejen ind til byen Vrads er en afstikker på 1,2 km fra Hærvejen – du kan overnatte i denne fantastisk fine renoverede bus! Og så nyd lige fredelige, smukke Vrads! I Vrads ligger også et købmandskollektiv, der er en dejlig, skæv oplevelse.
Dag 13 Vrads – Hærvejshytten 15 km
Lidt uden for Nørre Snede finder du en drøm af en hytte. Den gad vi godt have opdaget…
Tjek Hærvejshytten – ser det ikke bare magisk ud?
Dag 14 Hærvejshytten – Jelling 30,7 km
Overnatter du i Jelling, så husk at gå hen for at se Jelling-stenene med aftenlyset på.
Der er flere overnatningsmuligheder i Jelling – se her (annoncelink)
Dag 15 Jelling – Bindeballe Købmandsgaard 21 km
Der er en lille omvej på 1,3 km hver vej fra Hærvejen over til Bindeballe Købmandsgaard, hvor man kan leje en hytte. Men tro os: Stedet er det hele værd!
Dag 16 Bindeballe Købmandsgaard – Bække 19,8 km
Hvis du har gode ben, så gå en lille runde i den fine bypark i Bække.
Se overnatningssteder i Bække (annoncelink)
Dag 17 Bække – Skibelund Kro 18,5 km
Skibelund er et meget vigtigt og interessant sted ift. genforeningen. Kig rundt og mærk stemningen. Overnatning kunne oplagt være på
Skibelund Kro – god mad og søde mennesker – og du kan også bestille madpakke
Dag 18 Skibelund Kro – Jels 19 km
I Jels har vi lige opdaget denne superhyggelige ferielejlighed ved Jels Sø i forlængelse af Frøken Kaff – vi ku’ godt!
Tag dig ikke af vandrebumsen på bænken. Vi var lidt trætte denne dag…
Dag 19 Jels – Jegerup 17 km
Det lille herberg i Jegerup er drevet af frivillige og ser superhyggeligt ud – der er fire pladser:
Dag 20 Jegerup – Vedsted 18 km
Her ligger Slukefter Kro – Kgl. privilegeret storkro. Bestil i god tid. Vi ærgrede os over ikke at kunne få bord.
Dag 21 Vedsted – Rødekro 17,6 km
Find overnatningssted i Rødekro (annoncelink) – der er selvfølgelig en kro i Rødekro, der hedder Røde Kro!
Dag 22 Rødekro – Povls Bro 16,1 km
På Povls Kro Herberg kan du overnatte i værelse hos søde folk – 250 kr. pr. opredt seng.
Dag 23 Povls Bro – Bov 18,7 km
Bov Kro er en af Danmarks ældste kroer. Fra Bov er der kun 1,1 km til hvor Hærvejen slutter – plus 3 km mere til stationen.
Hærvejen med overnatning på herbergerne (23 dage)
Hvis du inddeler Hærvejen efter hvor der ligger hærvejsherberger, kan du vandre ruten på 23 dage med 21,1 km i gennemsnit pr. dag. Denne inddeling vil skære dit budget til overnatning ned til mindst en tredjedel:
1. Frederikshavn – Thorshøj 27,9 km
2. Thorshøj – Lunken 10,6 km
3. Lunken – Ørum (Vester Kraghede) 21,3 km
4. Ørum – Nørresundby 24,5 km
5. Nørresundby – Hødalen 27,4 km
6. Hødalen – Skivum 16,5 km
7. Skivum- Testrup 24,9 km
8. Testrup – Skals 26 km
9. Skals – Viborg 25 km
10. Viborg – Hald Pilgrimsherberg 13 km
11. Hald Pilgrimsherberg – Thorning 21 km
12. Thorning – Kragelund 20 km
13. Kragelund – Sepstrup Møllegården 18 km
14. Sepstrup Møllegården – Nørhoved Hærvejsferie 18,7 km
15. Nørhoved Hærvejsferie 18,7 km – Kollemorten pilgrimshytter 20 km
16. Kollemorten pilgrimshytter – Nørrelide 18 km
17. Nørrelide – Ølgård pilgrimsherberg 29 km
18. Ølgård pilgrimsherberg – Kongeåens hostel 34 km
19. Kongeåens hostel – Ellegård Pilgrimsherberg 23 km
20. Ellegård pilgrimsherberg – Tørninggaard pilgrimsherberg 23 km
21. Tørninggaard pilgrimsherberg – Bruhnsgaard pilgrimsherberg 19 km
22. Bruhnsgaard pilgrimsherberg – Povls Kro herberg 22 km
23. Povls Kro herberg – grænsen 19,8 km
Dag 1 Frederikshavn – Thorshøj 27,9 km
Der er hele to muligheder i Thorshøj: Thorhøj Gamle Skole og spejdernes hytter.
Dag 2 Thorshøj – Lunken 10,6 km
Der er mulighed for eget værelse på Hærvejen. Lunken er et supersmukt sted med naturskole.
Se mere om overnatning på Lunken hærvejsherberg
Dag 3 Lunken – Ørum (Vester Kraghede) 21,3 km
Her er der en omvej på 4,3 km til det B&B, der er en del af hærvejsherbergerne.
Se mere om overnatning i Ørum (Vester Kraghede)
Dag 4 Ørum – Nørresundby 24,5 km
Danhostel Skansen ligger på cykelruten Hærvejen, så det er en omvej derover fra vandreruten.
Se mere om Danhostel Skansen
Kig efter dette sted, hvor du skal dreje til højre ad cykelruten for at komme til Danhostel Skansen:
Dag 5 Nørresundby – Hødalen 27,4 km
Hærvejsherberget Hødalen ligger her på Nihøjevej 30, 9530 Støvring – ring i forvejen.
Se mere om Hødalen
Dag 6 Hødalen – Skivum 16,5 km
Herberget ligger på første sal i forsamlingshuset her. Der er køkken og lille sovesal. Ingen private værelser.
Se mere om Skivum Forsamlingshus herberg
Dag 7 Skivum – Testrup 24,9 km
Indrettet i Testrup Gamle Skole og drevet af landsbyens lokale. Rigtig dejlig parkagtig have.
Se mere om Testrup Herberg Gamle Skole
Dag 8 Testrup – Skals 26 km
Vi ville så gerne prøve hærvejsherberget i Hjarbæk, så vi tog bussen (flextur) frem og tilbage fra Skals. Der er overnatning i Skals, men ikke et hærvejsherberg. Vi kan ikke anbefale Hjarbæk Pilgrimsberg varmt nok!
Se mere om Hjarbæk Pilgrimsherberg
Dag 9 Skals – Viborg 25 km
Viborg Pilgrimshus ligger i en nedlagt børnehave i hjertet af Viborg. Du sover i sovesal. Der er bevilget penge til en renovering af stedet – vi glæder os meget til at de dette vidunderlige sted i hjertet af Viborg få et løft.
Se mere om Viborg Pilgrimshus
Dag 10 Viborg – Hald Hovedgaard Pilgrimsherberg 13 km
Meget vellykket og smukt herberg. Stor sovesal og fællesområde. Hele området ved Hald Sø er fantastisk, og overnatter du her, har du tid til at udforske De Fem Halder.
Se mere om hærvejsherberget på Hald Hovedgaard
Dag 11 Hald Hovedgaard Pilgrimsherberg – Thorning 21 km
Hærvejsherberget i Thorning ligger 3 km fra Hærvejens vandrerute. Det har alt, hvad en vandrer kan drømme om fra fodbad til uldvask og fra vandrelæsestof til dejligt køkken. Der er ingen private værelser, men to sovesale til 12 personer hver.
Dag 12 Thorning – Kragelund 20 km
Dette herberg ligger på cykelruten Hærvejen og omvejen dertil er 2 m hver vej fra vandreruten Hærvejen.
Se mere om Kragelund Pilgrimsherg
Dag 13 Kragelund – Møllegården 18 km
Her er der små hytter at leje. Der er også B&B på stedet og et hærvejsdepot hvor man kan købe snacks.
Se mere om hytter på Møllegaarden
Dag 14 Møllegården – Nørhoved Hærvejsferie 18,7 km
Dette har tidligere været en del af hærvejsherbergerne og hedder nu Hærvejens Ferie. Smukt, fredeligt sted at overnatte.
Dag 15 Nørhoved Hærvejens ferie – Kollemorten 20 km
Her blev vi budt indenfor hos en familie, så vi så ikke pilgrimshytterne, men sikke en dejlig landsby med en god byfest!
Se mere om overnatning i hærvejrscentret i Kollemorten
Dag 16 Kollemorten pilgrimshytter – Nørrelide 18 km
Dette herberg ligger i Jelling. Vi var ikke forbi.
Se mere om hærvejsherberget i Nørrelide
Dag 17 Nørrelide – Ølgård pilgrimsherberg 29 km
Her holdt vi blot pause. Det er muligt at leje værelse på stedet.
Se mere om Ølgård pilgrimsherberg
Dag 18 Ølgård pilgrimsherberg – Kongeåen herberg 34 km
Dette er et af de herberger som blev startet dengang foreningen hærvejsherberger blev stiftet, og man kunne søge tilskud til ombygning af eksisterende bygninger. Arkitektonisk og praktisk det absolut mest vellykkede af alle herbergerne efter vores mening. Ikke mulighed for værelse.
Se mere om Kongeåen Herberg
Dag 19 Kongeåens hostel – Ellegård Pilgrimsherberg 23 km
Kæmpe landsted med stor sovesal. Udekøkken og udebad. Vi sov i telt her.
Se mere om Ellegård Pilgrimsherberg
Dag 20 Ellegård – Tørninggaard pilgrimsherberg 23 km
Her er en kæmpe sovesal, køkken og mad i fryseren.
Se mere om Tørninggaard hærvejsherberg
Dag 21 Tørninggaard – Bruhnsgård hærvejsherberg 19 km
Her mødte vi ikke hende der driver stedet, men vi kiggede ind og købte forfriskninger på en meget varm dag. Der er også B&B på stedet.
Se mere om Bruhnsgård hærvejsherberg
Dag 22 Bruhnsgård hærvejsherberg – Povls Kro herberg 22 km
Virkelig søde mennesker! Her er alt hvad vi havde brug for. Der er både mulighed for dobbeltværelse og enkeltværelse – ingen sovesal. Prisen er 250 kr. pr. opredt seng hos Povls Kro herberg.
Dag 23 Povls Kro herberg – grænsen 19,8 km
Fra hvor Hærvejen slutter er der 3 km mere til stationen ad Gendarmstien.
Hvad betyder annoncelink?
Når der står (annoncelink) efter et link, betyder det, at hvis du booker overnatningen via linket, går en brøkdel af betalingen til at finansiere Frie fodspor. Booker du via et annoncelink, støtter du Frie fodspor, og booking.com tjener mindre. Din pris for overnatningen stiger ikke, men du hjælper os.