VANDRERUTE Hverrestrup bakker i Himmerland (2,3 km rundtur)
Vi fandt det dejlige spor i Hverrestrup Bakker, fordi vandreruter, der slutter med ‘bakker’, ‘bjerge’ og ‘klint’ plejer at være lige os!
Vi brugte næsten lige så lang tid på at finde frem til vandreruten i Hverrestrup Bakker som på at vandre den. Det var den vanlige gennemtrawling af diverse teksttunge pdf-foldere, forældede hjemmesider og bøvlet benarbejde overhovedet at finde vej til start. Vi håber vores lille vandreguide her gør det nemt for dig at tage af sted.
Her starter stien i Hverrestrup Bakker
Hverrestrup Bakker ligger i Himmerland på vej 13 lidt øst for Aars og Aalestrup. Der er P-plads på Hovedvejen, vej 13, 9620 Aalestrup
Vigtigt: Kør ikke efter den P-plads der er vist i appen Stiguide Himmerland – den leder dig 8 km på afveje til en forkert parkeringsplads langs vej 13.
Fra parkeringspladsen går du først langs marken, og så en lille runde i selve Hverrestrup Bakker. Det er tydeligt, at bondemanden ved, at der er en trampesti her, og gør dejligt god plads til vandrere. Tak for det:-)
Er der mange mennesker i Hverrestrup Bakker?
Vi vandrede en solrig og superforblæst lørdag, og var alene på stien. Hverrestrup Bakker er ikke en vandrerute eller et sted, vi nogensinde har hørt om, selvom familien har sommerhus i Himmerland. Men fodsporene viser tydeligt, at stien i Hverrestrup Bakker er travet, og vores gæt er, at lokale holder af at gå en runde her på stien. Sporet i Hverrestrup Bakker er oprindelig en del af Spor i Landskabet – et stikoncept vi elsker, fordi det takket være gæstfrie lodsejere bliver muligt at vandre på små spor rundt om i landet. Tit bliver vi overraskede af ukendte perler i Danmark, vi ikke anede noget om.
Hvilke oplevelser er der på vandreruten i Hverrestrup Bakker?
Selvom trampestien ved Hverrestrup Bakker er superkort, har den meget at byde på: 2,3 km rundtur i bakkede Himmerland med vidde udsigter over landskabet:
Du kommer gennem et blødt bakket landskab med vandhuller og solitære træer.
En stor del af ruten går igennem en fold med nysgerrige, græssende heste, som holdt os med selskab på vejen rundt i bakkerne:
Er sporet i Hverrestrup Bakker skiltet?
Ja, du skal følge disse gule pile – loopet på ruten er skiltet i retning med uret rundt. Skiltningen fungerer fint, så snart man lige grejer, at man skal kigge langt i landskabet. Pælene er sat, så de er nemme at få øje på – når altså bare man ved, at man skal løfte blikket i landskabet.
Kort over vandreruten i Hverrestrup Bakker (2,3 km)
Du kan nemt få ruten ind på din mobil, så du kan se, hvor du selv er.
- Download den gratis app AllTrails her til apple eller her til android og opret din profil
- Klik på linket til vandreruten i Hverrestrup Bakker her (du er den blå prik på kortet)
Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden
Kommentarer er lukkede.
MERE OM DANMARK




VANDRERUTE Odsherreds magiske landskaber (26 km rundtur, som nemt kan deles op)



















GUIDE Hvor lang tid tager det at vandre Hærvejen – og hvor mange kilometer kan man gå om dagen?



VANDRERUTE Humlebæk rundt – alt det bedste inklusiv Aarstidernes café og gårdbutik på Krogerup (12 km)


GUIDE Derfor starter vandreferien i Nationalpark Thy på toppen af Lodbjerg Fyr!




VANDRERUTE Jernhatten på Mols: I hobitternes fortryllende fodspor (1,7 km rundtur)






ETAPER Overnatning indendørs på Hærvejen Frederikshavn – Padborg (23 dage)











VANDRERUTE Kløverstierne i Engesvang og Bølling Sø rundt (rundture på 2,5 til 12,7 km)










GUIDE Esrum-Tisvildevejen 77 km stille, bakkede Nordsjælland (A til B eller rundture)















VANDRERUTE: Mølleåstien fra Buresø til Øresund 37 km A til B (eller 14 + 12 + 11 km)



VANDRERUTE Højderygstien: 7 km gennem Odsherreds istidslandskaber (A til B)












VANDRERUTE Dyrehaven og Jægersborg Hegn: De fire kløverstier (rundture på 2,6 til 16 km)

VANDRERUTE Søren Kierkegaard-stien: 12 km rundtur i filosoffens fodspor ved Gilleleje




VANDRERUTE Bjergene i Odsherred – to supersmukke rundture (3,1 km og 5,5 km)



VANDRERUTE Mols Bjergestien – 84 km bjergtagende vandring (rundtur og A til B)


VANDRERUTE Fosdalen – Tranum: Dejlig skovrute med landskabsudsigter (11 km rundtur)

Hej
AllTrails til Appel er ikke gratis. Koster 249/år.
Skønne vandreture I har.
Mvh
Lissi Olsen
Hej Lissi. Jeg har faktisk lige skrevet med AllTrails i sidste uge. AllTrails er fortsat gratis og forbliver gratis. Man skal klikke nej til pro, fortalte de. Kontakt endelig AllTrails, hvis det driller – de svarer og hjælper gerne. Bedste hilsner Marie