Betalt samarbejde med @destinationbornholm


GUIDE Vintervandreferie på Bornholm


Vinter på Bornholm – hvordan er det? Vi var nysgerrige – her kommer vores guide til vintervandreferie på Bornholm!

Lukket og slukket – det var i overskrifter vores forventninger til Bornholm om vinteren. De måtte udfordres!

Hvorfor tage til Bornholm om vinteren?

Bornholms natur og stemning er fantastisk – hele året. En vandredestination, der på alle måder består ‘gråvejrsprøven’ – her er skønt, også uden sommervarme. Et kæmpe plus er, at der er så få turister om vinteren. Du har stierne og byerne for dig selv.

Her boede vi

Vi valgte at bo samme sted hver nat og tage på dagsrundture derfra. Det blev denne her ferielejlighed mellem Allinge og Sandvig. Lejligheden ligger godt for mange kortere vandreture, og det er en by, hvor du finder åbne spisesteder, selv om vinteren.

Stedet ligger lige på klipperne og fra altanen ud mod vandet har du en fin solopgang:

Er hele Bornholm lukket om vinteren?

Nej – her er faktisk åbent, og vinteren er en super mulighed for at komme tættere på bornholmerne, end du kan om sommeren, når turisterne fylder væsentligt mere. Vi var især overraskede over at komme om til Svaneke Bryghus, hvor der var fyldt til sidste stol:

En stor del af øens turistrettede tilbud er selvfølgelig lukket om vinteren, men mere er åbent, end man skulle tro. De steder bornholmerne selv elsker at færdes, er åbne, og du får dem uden en rand af turister.

En god ide er at downloade appen Bornholm – der kan du nemt se hvad der er åbent.

Tip: Husk supermarkeder lukker klokken 18 om vinteren

Supermarkederne lukker væsentlig tidligere om vinteren end om sommeren – regn med klokken 18. Kender du små, charmerende steder fra din sommerferie, så tjek lige om de nu også er åbne om vinteren! Vi var glade for at opdage, er bageriet Brødre i Tejn havde åbent i uge 7 (vi havde viiirkelig fortjent de mandelcroissanter…). Det samme med den tophyggelige boghandel/café Olivarius i Svaneke:

Her vandrede vi

I vores vinter-vandreferie på Bornholm var vi afsted en forlanlænget weekend (fri fredag og mandag) og  vandrede disse ture:

Vintervandring – gode ting at huske

  • Medbring riiigeligt tøj og noget vindtæt til ørerne. Vinden kan få masser af fart på ind fra Østersøen, tro os…
  • Stierne kan være godt mudrede, så vinterfodtøj er vigtigt
  • Læ i pauserne er afgørende – gå hellere lidt længere for det gode pausested frem for at blive gennemkold i vinden
  • Madpakke og termokande er dine venner på Bornholm, for de fleste caféer ude på stierne er lukket for vinteren
  • Powerbank kan være en god ide – batterier går hurtigere kold i frostvejr

Tip: Tag bilen med

I lavsæsonen kan du få bilen med til Bornholm for 99 kr. hver vej. Vi var glade for at have bilen med, fordi vi så kunne køre ud til de forskellige rundture, vi vandrede.

Hvis du vil vandre fx Kyststien om vinteren, får du nok ikke brug for bilen. Men så er det til gengæld vigtigt at du er forudseende med indkøb, for du kommer efter al sandsynlighed ikke til lige så mange åbne spisesteder langs kyststien som om sommeren.

Kan man få transporteret sin bagage på Bornholm?

Ja – rygsæktransport og bagagetransport i det hele taget kan sagtens lade sig gøre på Bornholm. Det er en god mulighed, hvis du vil vandre fra sted til sted for eksempel på vandreruten Bornholm rundt og gerne vil slippe for at have vægt på ryggen. Hos Bornholms cykeludlejning kan du få transporteret din rygsæk for 150 kr. per etape pr. person. Man skal bestille bagagetransport til minimum to personer pr. etape, og din bagage må max veje 17 kg pr. person. Bestil senest dagen før på +45 56 95 13 59 eller info@bornholms-cykeludlejning.dk. Muligheden for bagagetransport for vandrere er ikke synlig på hjemmesiden, men det er bestemt muligt at bestille alligevel!

Gør vi det igen en anden gang – Bornholm om vinteren?

JA! Det gør vi så meget. Stilheden i stor natur og mødet med bornholmerne, vi elsker det… Og så husker vi helt klart soveposer næste gang, så vi kan drikke varm kakao på klipperne i solnedgangen!

2 replies

Kommentarer er lukkede.

MERE OM DANMARK

Jættebolden ved Svartingedalen på Bornholm
Udsigt til Hammershus fra Hammeren
Kyststien Bornholm rundt
Gudhjem rundt i Oluf Høsts fodspor
Linjer i landskabet - vandrerute på Bornholm