VANDRERUTE De gule prikker i Rude Skov (7+5 km rundtur)


Rude Skov er en spændende, kuperet skov – de tusind søers land. Der er en fint skiltet rundtur på 7+5 km

Rude Skov mellem Holte, Hørsholm, Birkerød og Høsterkøb er elsket af både vandrere og mountainbikere for sine mange bakker. Landskabet er formet af isen.

Fakta om de gule prikker i Rude Skov:

  • Distance: To loops på hhv. 7 og 4,7 km
  • Parkering: Hvor Hørsholm Kongevej møder Løjesøvej
  • Skiltning: Ja – i begge retninger med gule prikker på træerne
  • Hund og barnevogn? Ja til begge dele – der er dog et sted stien i den vestlige del af skoven tit er oversvømmet om foråret.

Sikker tur i Rude Skov

Der er mange dødishuller i Rude Skov. De større mosehuller er til at få øje på, fordi der er vandspejl. Men de mindre mosehuller er nemme at overse. Brug derfor de afmærkede stier, med mindre du kender skoven godt. Du kan læse mere om moseområderne på skiltet ved P-pladsen – også historien om en araberhingst, som forsvandt i en af moserne i 2001. Rytteren klarede sig lykkeligvis op.

Kort over de gule prikker i Rude Skov

Der er kort på Naturstyrelsens hjemmeside – men det er forældet og viser ikke ruten, som den er skiltet i dag. Her kan du se ruten anno 2021:

Du kan nemt få kortet ind på din mobil, så du kan se din placering som en blå prik på kortet:

  1. Download den gratis app AllTrails her til apple eller her til android og opret din profil
  2. Klik på linket til kortet over de gule prikker i Rude Skov her (du er den blå prik på kortet)

Er de gule prikker ok skiltet?

Ja, ruten er faktisk ok skiltet. Du skal følge de nymalede gule prikker på træerne:

Vi gik dog meget forkert første gang (hvad gør vi ikke for jer??). Når du vandrer det vestligste loop mod uret rundt, kommer du ved Maglebjerg til dette træ med en gul pil, der peger mod højre:

Men du skal ikke til højre! Du skal til venstre. Vi gik fejlagtigt til højre og fandt nogle ældre gule prikker, vi begyndte at vandre efter. De ender blindt. Så vores tip: Vælg de nymalede gule prikker!

2 replies
  1. Jan Schicker
    Jan Schicker siger:

    Kære Frie Fodspor
    Tak for en meget inspirerende og brugbar hjemmeside, som vi først har opdaget nu.👍😊
    Vi gik lige de gule prikker i Rude Skov igår i fantastisk vejr og nød turen ud fra jeres trail.
    Bare en lille rettelse: Skovvejen ved P-plads hedder ikke Løjsesøvej, men Løjesøvej.
    Vi ser frem til at gå mange af jeres ture fremover.
    De bedste gå-hilsner
    Karin og Jan

    Svar
    • Marie
      Marie siger:

      Kære Jan og Karin. Hvor ER det bare fedt at I kan bruge vores ture. Virkelig dejligt at kunne inspirere til vandring. Super I skriver med den tastefejl – den er rettet nu:-) Bedste vandrehilsner Torben og Marie

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv dine spørgsmål og kommentarer.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM DANMARK



VANDRERUTE Mit indre puslespil


Hjemme fra dagens vandring, som gav mig den sælsomt tilfredsstillende følelse af at lægge den sidste brik i et puslespil

Ruten i dag gik i Sanne Nielsens fodspor rundt om Furesøen. Jeg kender faktisk overhovedet ikke Sanne. Men vi har inspireret hinanden i gruppen Camino for begyndere, og hun er på Camino Primitivo lige nu i mine fodspor. Så hvad kunne være bedre end at gå i hendes fodspor herhjemme?

Den Gode Puslespilsfølelse

Tanken om at gå Furesø rundt har af en eller anden grund aldrig strejfet mig. På trods af utallige tråde til området i min barndom, min ungdom, mit arbejdsliv og mit moderskab, er det kun blevet til løse interessepunkter langs søen. I dag blev alle punkterne koblet sammen, og jeg fik Den Gode Puslespilsfølelse indeni.

Nu ved jeg – og mine fødder – hvordan Farum, Frederiksdal, Virum, Holte og Birkerød hænger sammen. Måske skyldes det euforien over forår, men lige nu tror jeg faktisk, jeg har fået mig en ny favoritrute på de 25 km.

Der er altid nogen, der er ‘STE’

I øjeblikket er det Helle Joofs bog, der ligger på natbordet. Hun skriver om vores evige trang til at sammenligne os. Hvordan der er altid er en, der er den smukkeSTE, klogeSTE, rigeSTE osv. Altid er der dem, der er ‘STE’ og så resten. Kontrasten er meget klar på en vandrerute som Furesøen rundt. Et hurtigt gæt er, at beboerne langs søen hører til de fem procent rigeSTE. Det blev så tydeligt, som jeg gik her med rygsækken på, vel vidende, at i den har jeg alt, hvad jeg behøver. Rig på indre glæde.

Hjertet i træet

Glæder mig meget til at vandre Furesøen rundt med Torben, som lige nu er på storbyweekend i Berlin. Bedst som jeg mærkede savnet indeni, gik jeg forbi træet her og mærkede, hvor tæt savn er forbundet med kærlighed. Alt er godt.

2 replies
  1. Jan Schicker
    Jan Schicker siger:

    Kære Frie Fodspor
    Tak for en meget inspirerende og brugbar hjemmeside, som vi først har opdaget nu.👍😊
    Vi gik lige de gule prikker i Rude Skov igår i fantastisk vejr og nød turen ud fra jeres trail.
    Bare en lille rettelse: Skovvejen ved P-plads hedder ikke Løjsesøvej, men Løjesøvej.
    Vi ser frem til at gå mange af jeres ture fremover.
    De bedste gå-hilsner
    Karin og Jan

    Svar
    • Marie
      Marie siger:

      Kære Jan og Karin. Hvor ER det bare fedt at I kan bruge vores ture. Virkelig dejligt at kunne inspirere til vandring. Super I skriver med den tastefejl – den er rettet nu:-) Bedste vandrehilsner Torben og Marie

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv dine spørgsmål og kommentarer.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


MERE OM DANMARK