GUIDE Mad på caminoen

Hvad spiser I? Får I overhovedet mad? Det var søsters nysgerrige spørgsmål, da vi startede Frie fodspor. Så her til ære for søs: Namme-nam… for ja, vi er ekstra sultne, når vi vandrer

Vi elsker de stille spisepauser i naturen, så for os er mad på caminoen først og fremmest noget, vi har i rygsækken. Det betyder, at vi går efter mad, der kan holde sig i rygsækken i mange timer, også i sol.

Findes et bedre madpakkested?

Mad, der holder i en solvarm rygsæk

  • Baguette (vil du have de grove, hedder det ’pan integral’)
  • Pateer på dåse eller glas – finas hierbas (svinekød med krydderurter), pimientas (svinekød med peber), atún (tun) og pollo (kylling)
  • Cecina (egetræsrøget oksekød – kend det på den dybe, næsten sorte farve)
  • Røget skinke (fx jamón ibérico). Kogt skinke kan slet ikke holde sig i varmen
  • Udvalgte oste (queso) – tag chancen og prøv dig frem…
  • Tortilla francés (æggekage med kartoffel og løg)
  • Tomater (tomates)
  • Oliven (aceitunas)
  • Nektariner (nectarinas)

Hvad med morgenmaden?

Morgenmaden (desayuno) kan godt være noget sparsom og dermed et problem for en morgensulten dansker som mig… Efter flere caminoer har jeg dog lært at håndtere måske at skulle gå uden, hvis der ingen åben bar er. Eller spise resten af brødet fra igår… Er der en åben bar, er valget som regel mellem ‘tostados’ – en slags ristet baguette eller brød eller en eller anden slags lillebitte færdigkage. Til gengæld kan du se efter appelsinerne, og bestille en friskpresset ‘zumo de naranja’.

Café con leche

Kaffen er vidunderlig i stort set hele Spanien og Portugal. Endnu mere, når man har vandret måske tyve kilometer til første åbne café. Indtag den med churros – en særlig spansk morgenhaps, der smager lidt som æbleskiver. Vil du have kaffe uden mælk, så bed om en ‘americano’.

Pilgrimsmenuerne – hvad går det ud på?

I langt de fleste byer er der en restaurant, der tilbyder en særlig pilgrimsmenu med tre retter mad og drikkevarer for ti euro pr. person. Det er simpel mad, du bliver mæt af – fx suppe, salat eller pasta til forret, så fisk eller kød til hovedret og is, yoghurt eller karamelrand til dessert. Plus for os: En flaske rosé (rosado).

En meget almindelig pilgrimsmenu: Macaroni med tomat og smeltet ost – bagefter kylling med grønt.

Ganske få steder kan du være heldig med en kulinarisk oplevelse som pilgrimsmenu. Vi prøvede det restaurant ‘Me gusta comer’ i Rionegro del Puente på Camino Sanabrés.

Sirligt anrettet landlig mad, der smagte helt eventyrligt. Vi nød den skulder ved skulder med alle de lokale, som kiggede ind til frokost. Vi så vist trætte ud, for de kom over med deres chupitas til os. Chupita betyder løst oversat ‘en lille en’.

Hvad hedder de lokale vine?

Er du i Galicien og til hvidvin: Spørg efter en Albarino eller en Ribeiro… Rødvin hedder ‘vino tinto’, hvidvin ‘blanco’ og rosé ‘rosado’.

Tapas og raciones

Til den lille sult når rygsækken er tom, går vi tit efter tapas og raciones. Begge dele er små retter – raciones lidt større end tapas. Vil vi have maden med hjem fra baren, beder vi om ’para llevar’ – takeaway.

Tjek vores yndlings-tapas-sted i Santiago her

Den mest ikoniske tapas er for mig Pimientos de Padrón. Små grillede pebre, der har en iboende spænding i sig: De er generelt ikke stærke, bortset fra cirka hver tiende, som til gengæld er rygende hot. Af samme grund kaldes retten ofte det spanske køkkens russiske roulette.

På den portugisiske camino vandrer du lige forbi det sted i Spanien, de små pimientos allerførst blev dyrket: Ved klostret Herbón lige uden for byen Padrón. Kommer du forbi første lørdag i august, så mis ikke den lokale fest ‘Festa do pemento’, som den hedder på galicisk.

Foto: Tak til turismo.gal

Hvornår er køkkenerne åbne?

Kort sagt: Køkkenerne i Spanien er åbne, når du mindst venter det, og lukkede, når du er mest sulten! Frokost er fra cirka 14-16. Aftensmad er tidligst fra klokken 20. Hvis du er meget, meget sulten, kan det være, du kan snakke dig til noget brød, selvom der er lukket, eller endnu bedre, til en tortilla. Er den ‘francés’, betyder det omelet kun med æg. ‘Tortilla espaniol’ er den gode spanske version med kartofler og løg.

Hvad vi finder på vejen

Langs caminoen kan du sagtens være heldig med både mirabeller, brombær og figner. Naturens eget spisekammer. Mest til fornøjelse – men ekstra godt, når rygsækken er tom for mad.

Vandkilder langs caminoen

Der er meget stor forskel på hvor mange vandkilder der er på de forskellige caminoer. For eksempel Camino Sanabrés har stort set ingen, mens Portugues og Inglés har ganske mange. Vi tjekker altid, om det er drikkevand. Står der ’agua no potabile’, kan det ikke drikkes.

Smukke vandsteder – men ikke drikkevand, når der står ‘agua no potabile’. Du kan også finde kilder, hvor der står ‘auga non tratada’. Det er drikkevand, som ikke har været på vandværk. De lokale elsker det – og det samme gør jeg.

Postevand eller vand på flaske?

Vi smager på postevandet overalt i Spanien. Smager det for meget af klor et sted, køber vi flaskevand den dag, ellers ikke. Vi har som regel to drikkedunke hver på trekvart liter – de store dunke kan nemlig ikke være i rygsækkens sidelommer. Har vi adgang til fryser, får vi frosset en flaske vand ned til næste dag, så vi har koldt vand.

Drikkedunken bliver fyldt ved en af kilderne med drikkevand – her på Camino Inglés.

Selvbetjente barer

På strækninger uden barer og byer laver de lokale tit selvbetjente barer eller hvilesteder. Her finder du typisk kiks, frugt og en termokande med varmt vand til te, kaffe eller suppe.

Kaffe og køer – klassisk caminoøjeblik

Se med på min kaffepause på Camino Sanabrés…

0 replies

Skriv en kommentar

Skriv dine spørgsmål og kommentarer.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM CAMINOEN