GUIDE Verdens bedste og kærligste skilte
Noget af det helt unikke ved caminoen er, at du kan gå så langt og så ubekymret og uden brug for hverken kort eller GPS, fordi ruterne er skiltet så tydeligt i landskabet
Caminoen er skiltet på tre måder:
- Med gule pile malet på vægge, skilte, fortove, huse, bænke og mange andre steder.
- Med muslinger, der peger dig i den rigtige retning
- Med kilometersten, der typisk har enten muslinger eller gule pile indgraveret.
Hvordan ser du hvilken vej en musling peger?
Se, den var tricky. Muslingerne vender nemlig på to forskellige måder, alt efter hvilken region, du vandrer i! I for eksempel Galicien skal muslingen læses som en ’hånd’, hvor ’fingrene’ guider dig mod katedralen. Her er det altså fingrenes retning, du går i. Men i for eksempel Asturien vender muslingerne omvendt: Her skal ’håndfladen’ læses som Santiago, og ’fingrene’ symboliserer de mange caminoer, der mødes ved katedralen. Her er det altså ’håndfladen’, du går imod.
Kan et skilt være kærligt?
Ja, gå caminoen, og du er ikke i tvivl. Opfindsomheden og kærligheden til caminoen er stor, når du ser forhaverne og husfacaderne langs caminoen. Buske og blomsterbede formet som muslinger, smukke håndlavede kakler med muslingedekorationer, hilsner og opmuntringer.
Lokal opbakning
Skiltningen på caminoen fortæller sin helt egen historie om opbakningen fra lokalbefolkningen. Ud over den officielle skiltning vælger mange beboere langs caminoen at hygge op om pilgrimme med hvilestole, frugt fra haven og hjemmelavede skilte. Aldrig har vi vandret et sted, hvor vi følte os så velkomne.
I byerne: Find muslingen dagen før
I større byer kan det være en udfordring at finde hvor caminoen fortsætter ud af byen. Morgenerne kan være mørke og gøre det endnu sværere. Plus mange stadig sover, så du ikke nødvendigvis finder nogen at spørge om vej. Vores trick er: Find muslingen og vejen ud dagen i forvejen – så kommer du nemt af sted i morgendisen.
Hvad betyder muslingen på caminoen?
Der knytter sig en særlig anekdote til muslingerne på caminoen. Læs historien om hvorfor muslingen blev symbolet på caminoen
En humoristisk hilsen fra pilgrimme før os:
Selv langt, langt ude på landet eller oppe i bjergene har spanierne gjort sig umage med at skilte caminoen:
Apps til caminoen
Selvom caminoen er skiltet så godt, som den er, køber vi altid en app til den camino, vi skal vandre (til de ruter, der er en app til). Vi bruger Wiselys apps:
Appen har et detaljeret kort, der samtidig viser, hvor du selv er – meget mere anvendeligt end et papirkort, der forudsætter, at du faktisk ved hvor du er! Vi bruger også kortet i appen, hvis vi vandrer af sted før solopgang, for så er det svært at se de gule pile i mørket.
Apps har samtidig den fordel, at du får en oversigt over indkøbsmuligheder, overnatningsmuligheder og deldistancer.
Kunne du lide, hvad du læste? Så send det gerne videre...
MERE OM CAMINOEN










ETAPER Vores bedste tips til overnatning og etaper på Camino San Salvador














GUIDE Hvordan kommer man til starten på Camino Francés – og hvad med første etape?



































Skriv en kommentar
Skriv dine spørgsmål og kommentarer.Vi glæder os til at høre fra dig!