VANDRERUTE Furesøen rundt: 22 smukke kilometer puslespil
Hjemme fra dagens vandring 25 km rundt om Furesø, som gav mig den sælsomt tilfredsstillende følelse af at lægge den sidste brik i et puslespil
Ruten i dag gik i Sanne Nielsens fodspor rundt om Furesøen nord for København. Jeg kender faktisk overhovedet ikke Sanne. Men vi har inspireret hinanden i gruppen Camino for begyndere, og hun er på Camino Primitivo lige nu i mine fodspor. Så hvad kunne være bedre end at gå i hendes fodspor herhjemme?
Facts – Furesøen rundt:
Distance: 22 km
Startsted: Parkér bilen ved Furesøbadet på Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse, eller tag toget til Farum Station og gå derfra – så er ruten ca. 2 km længere i alt.
Den Gode Puslespilsfølelse
Tanken om at gå Furesø rundt har af en eller anden grund aldrig strejfet mig. På trods af utallige tråde til området i min barndom, min ungdom, mit arbejdsliv og mit moderskab, er det kun blevet til løse interessepunkter langs søen. I dag blev alle punkterne koblet sammen, og jeg fik Den Gode Puslespilsfølelse indeni.
Nu ved jeg – og mine fødder – hvordan Farum, Frederiksdal, Virum, Holte og Birkerød hænger sammen. Måske skyldes det euforien over forår, men lige nu tror jeg faktisk, jeg har fået mig en ny favoritrute på de 25 km.
Der er altid nogen, der er ‘STE’
I øjeblikket er det Helle Joofs bog, der ligger på natbordet. Hun skriver om vores evige trang til at sammenligne os. Hvordan der er altid er en, der er den smukkeSTE, klogeSTE, rigeSTE osv. Altid er der dem, der er ‘STE’ og så resten. Kontrasten er meget klar på en vandrerute som Furesøen rundt. Et hurtigt gæt er, at beboerne langs søen hører til de fem procent rigeSTE i landet. Det blev så tydeligt, som jeg gik her med rygsækken på, vel vidende, at i den har jeg alt, hvad jeg behøver. Rig på børn og indre glæde.
Hjertet i træet
Glæder mig meget til at vandre Furesøen rundt med Torben, som lige nu er på storbyweekend i Berlin. Bedst som jeg mærkede savnet indeni, gik jeg forbi træet her og mærkede, hvor tæt savn er forbundet med kærlighed. Alt er godt.
Kort over Furesøen rundt
Det er egentlig ikke nødvendigt at have ruten rundt om Furesøen med som GPX – du fornemmer næsten hele vejen tydeligt, hvor søen er. Her er kortet alligevel, så du kan se på ruten og zoome ind. Du kan også nemt få ruten ind på din mobil, så du kan se hvor du selv er:
- Download den gratis app AllTrails og opret din profil
- Hent kort over Furesøen rundt
- Åbn kortet med din AllTrails-app – du er den blå prik på kortet!
Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden
Skriv en kommentar
Skriv dine spørgsmål og kommentarer.Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv et svar Annuller svar
MERE OM DANMARK




VANDRERUTE Odsherreds magiske landskaber (26 km rundtur, som nemt kan deles op)



















GUIDE Hvor lang tid tager det at vandre Hærvejen – og hvor mange kilometer kan man gå om dagen?



VANDRERUTE Humlebæk rundt – alt det bedste inklusiv Aarstidernes café og gårdbutik på Krogerup (12 km)


GUIDE Derfor starter vandreferien i Nationalpark Thy på toppen af Lodbjerg Fyr!




VANDRERUTE Jernhatten på Mols: I hobitternes fortryllende fodspor (1,7 km rundtur)






ETAPER Overnatning indendørs på Hærvejen Frederikshavn – Padborg (23 dage)











VANDRERUTE Kløverstierne i Engesvang og Bølling Sø rundt (rundture på 2,5 til 12,7 km)










GUIDE Esrum-Tisvildevejen 77 km stille, bakkede Nordsjælland (A til B eller rundture)















VANDRERUTE: Mølleåstien fra Buresø til Øresund 37 km A til B (eller 14 + 12 + 11 km)



VANDRERUTE Højderygstien: 7 km gennem Odsherreds istidslandskaber (A til B)












VANDRERUTE Dyrehaven og Jægersborg Hegn: De fire kløverstier (rundture på 2,6 til 16 km)

VANDRERUTE Søren Kierkegaard-stien: 12 km rundtur i filosoffens fodspor ved Gilleleje




VANDRERUTE Bjergene i Odsherred – to supersmukke rundture (3,1 km og 5,5 km)



VANDRERUTE Mols Bjergestien – 84 km bjergtagende vandring (rundtur og A til B)


VANDRERUTE Fosdalen – Tranum: Dejlig skovrute med landskabsudsigter (11 km rundtur)

Hejsa. Ved du, om der er nogen shelters på rute ?:)
Hej Karla. Vi har ikke sovet i shelter der, så vi har ikke lagt mærke til mulighederne. På shelter app og http://www.udinaturen.dk kan du se hvad mulighederne er. Bedste hilsner Marie og Torben
Den lyder smuk.
Er den, hvis man er optimistisk og klar på udfordring, mulig at gå med barnevogn?
Hej Mynthe. Jeg tror en babyjogger ville gå. Og barnevogn, måske ja, hvis du er indstillet på at tage baby ud på små stier og/ellers søge bredere stier nogle steder. Men på eget ansvar med den lille guldklump. Take care out there. kh Marie
Hej hej
Super god side her? Er der nogle vandposter rundt om søen eller tager man selv med?
VH Morten
Hej Morten. Rigtig god ide selv at bære vand. Ellers er der marinaen og sejlklubben, begge stederhar jeg fået lov at fylde vandflaske, fordi vi mødte nogen. Rigtig god tur… kh Marie
Tak for hurtigt svar?
Tak for din anbefaling af Blundstone støvler.
Jeg har købt et par og har parkeret alle mine vandre og vinterstøvler. De er så gode at gå i……og pæne.
Mine er sorte med rødt elastik i siderne, og jeg e4 nødt tilat købe et par brune også.
Venlig hilsen
Lone
Hej Lone. Rød elastik, det lyder virkelig lexi! Beklager på forhånd, hvis jeg har afstedkommet ekstra belastning på dankortet;-) Er bare så glad for de støvler, at jeg måtte dele begejstringen. Jeg fandt dem selv, da jeg skiftede job og startede på Skovskolen (Københavns Universitet). Her går en meget stor andel af vores studerende og ansatte i dem. Jeg prøvede min kollegas og var solgt. Bedste hilsner Marie