Camino da Trida das augas

* Artiklen indeholder annoncelinks til overnatning – se mere nederst


ETAPER Den portugisiske camino: Kystruten og Variante Espiritual (22 km pr. dag)


Her kan du se vores forslag til etaper på Kystruten og Variante Espiritual (Camino Portugues)

Bemærk, at etaperne her er anderledes end den slagne vej på den portugisiske camino. Etaperne bringer dig ad en skiltet panoramasti uden om storbyen Vigo. På Variante Espiritual vandrer du den strækning mellem Vilanova de Arousa og Padrón, som mange vælger at sejle, og du overnatter ude af takt med, hvad de fleste andre pilgrimme gør. Ved byen Padrón, hvor Variante Espiritual møder Central-ruten, vandrer du en smuk omvej ud for at overnatte på munkeklostret i Herbón.

Se mere om denne rute i vores guide:
>> GUIDE Camino Portugués fra Porto til Santiago

Etaper Kystruten fra Porto plus panoramastien GR-53 og Variante Espiritual

Samlet distance: 354 km
Vandredage: 16
Gennemsnit pr. dag 22,1 km

1. Porto – Labruge ad Kystruten 23,8 km
2. Labruge – Aguçadoura ad Kystruten 21,1 km
3. Aguçadoura – Antas ad Kystruten 22,2 km
4. Antas – Carreço ad Kystruten 25,3 km
5. Carreço – Caminha ad Kystruten 18,5 km
6. Caminha – Santa Maria de Oia ad Kystruten 23 km
7. Santa Maria de Oia – Baiona ad Kystruten 24 km
8. Baiona – Valadares ad Kystruten og 22+2 km
9. Valadares – Rego Cernade 25 km
10. Rego Cernade – Ponte Sampaio ad GR-53, Kystruten og Central-ruten 24 km
11. Ponte Sampaio – Combarro ad Central-ruten og Variante Espiritual 23 km
12. Combarro – Ribadumia (Ponte Arnelas) ad Variante Espiritual 20,5 km
13. Ribadumia (Ponte Arnelas) – Carril ad Variante Espiritual 24,5 km
14. Carril – Herbón ad Variante Espiritual 24,6 km
15. Herbón – Milladoiro ad Central-ruten 23,3 km
16. Milladoiro til Santiago ad Central-ruten 7 km

Caminha – Santa Maria de Oia 23 km

1. etape ad Kystruten
Vi sov på La Cala Inn, som er er hjerteligt sted med en helt særlig stemning og udsigt til klostret Santa Maria de Oia. Buddha-værelset har tre enkeltsenge og udsigt over vandet og klostret til to sider.

Kystryten Camino Portugues La Cala Inn i Santa Maria de Oia

Santa Maria de Oia – Baiona 24 km

2. etape ad Kystruten

Tip: Cirka 15 kilometer efter Baiona kommer du til restaurant Os Da Ponte, som er enormt populær blandt lokale og dufter uimodståeligt. Book bord til frokost i god tid, hvis du vil have plads. Baiona er en suverænt dejlig by med et markant fort ude på en halvø. Du kan gå rundt om fortet – der er både en rute oppe og nede, og begge er værd at gå, også hvis du er træt i benene. Vi sov så godt på herberget Estela do Mar (annoncelink). Hyggeligt sted med cool sovesal. Man kan også booke værelse/lejlighed på herberget. Det gjorde vi, fordi vi var fem af sted sammen.

Albergue Estela do Mar i Baiona - dejligt herberg på den portugisiske camino

Baiona – Valadares 22 + 2 km

3. etape ad Kystruten og GR-53

13,5 km efter Baiona centrum (målt fra Casa da Cultura) drejer du fra mod højre ad den alternative rute GR-53 Panorámico de Vigo – se vores kort over ruten her. Efter i alt 22 km vandring ligger der et overnatningssted i Valadares – det er en 2 km afstikker hver vej fra GR-53 – find vej med google maps. Se værelset i Valadares på AirBnB

Valadares – Rego Cernade 25 km

4. etape ad GR-53
I dag vandrer du hele dagen ad den alternative rute GR-53, som passerer tæt forbi Vigo lufthavn. Efter 25 km finder du et overnatningssted næsten direkte på GR-53. Se overnatningsstedet i Rego Cernade på AirBnB

Rego Cernade – Ponte Sampaio 24 km

5. etape ad GR-53, Kystruten og Centralruten
I Ponte Sampaio (Puentesampayo) ville vi vælge at overnatte på Hostel Albergue O Mesón, som vi har hørt meget godt om (annoncelink).

Ponte Sampaio – Combarro 23 km

6. etape ad Centralruten og Variante Espiritual
Vi har ikke prøvet at overnatte i Combarro, men vil klart gøre det næste gang, for wooow, en perle af en kystlandsby. I Combarro har vi fået anbefalet overnatningsstedet Nuestra Senora del camino (annoncelink).

Cambarro - smuk kystlandsby på Variante Espiritual

Combarro – Ribadumia (Ponte Arnelas) 20,5 km

7. etape ad Variante Espiritual
Til overnatning i Ribadumia ville vi vælge Casal do Umia. Tag dig god tid på dagens etape: Turen fra Combarro til Ribadumia er uden for nummer dejlig. Først vandrer du op i bjergene til klostret i Armenteira:

Variante Espirtual - udsigt over Combarro

Bagefter går det nedad gennem skoven langs et vandløb med små vandfald og utallige ruiner af gamle møllebygninger:

Ruta de la piedra y el agua y Monasterio de Armenteira

Ribadumia (Ponte Arnelas) – Carril 24,5 km

8. etape ad Variante Espiritual
Efter km kommer du til byen Vilanova de Arousa, hvorfra de fleste pilgrimme på Variante Espiritual vælger at sejle til byen Padrón. Vi har prøvet denne sejltur to gange, og derfor vil vi vandre næste gang. Carril 2 km efter byen Vilagarcia de Arousa ligger bedst ift. etapelængden, men vi har haft udfordringer ved at finde overnatning i Carril – bedste bud er Hotel Carril – 1000 kr. for to nætter (annoncelink). Alternativet er at stoppe i Vilanova de Arousa for overnatning – så bliver næste dag bare lidt længere.

Carril – Herbón 24,6 km

9. etape ad Variante Espiritual og en omvej
Efter byen Padrón kan du vælge at følge en alternativ caminorute, der går smukt langs en flod ud til munkeklostret i Herbón, hvor du kan bo på pilgrimsherberget Hospital de Peregrinos San Antonio de Herbón drevet af frivillige.

Pilgrimsherberg Hospital de Peregrinos San Antonio de Herbón

Ruten er skiltet med røde pile og H for Herbón. Se mere om herberget i Herbón her på Gronze.

Skiltning til Herbon

Herbón – Milladoiro 23,3 km

10. etape ad Central-ruten
Milladoiro ligger 7 km før katedralen i Santiago. Et supergodt sted at stoppe, hvis du gerne vil have en kort dag ind i Santiago. Herberget O Milladoiro har vi fået anbefalet (annoncelink).

Milladoiro – Santiago de Compostela 7 km

11. etape ad Central-ruten

Kort over kystruten, panoramastien GR-53 og Variante Espiritual

Her kan du se kort over vores etapeforslag til Kystruten, panoramaruten GR-53 og Variante Espiritual. Det er nemt at tage med på mobilen, så du kan finde panoramastien og se, hvor du selv er:

  1. Download den gratis app AllTrails her til apple eller her til android og opret din profil
  2. Klik på linket her til kystruten inkl. GR-53 Panorámico de Vigo – du er den blå prik på kortet.

Hvad betyder annoncelink?

Når der står (annoncelink) efter et link, betyder det, at hvis du booker overnatningen via linket, går en brøkdel af betalingen til at finansiere Frie fodspor. Booker du via et annoncelink, støtter du Frie fodspor, og booking.com tjener mindre. Din pris for overnatningen stiger ikke, men du hjælper os.

6 replies
  1. Annette Roed Sørensen
    Annette Roed Sørensen siger:

    Hej Frie Spor

    Jeres pakkeliste. Gælder den også for Camino portugués (juli)?

    Mvh. Annette

  2. Tenna Stockfleth
    Tenna Stockfleth siger:

    Hejsa.

    Når jeg kigger på jeres ruteforslag ved at mixe de 3 ruter, er der så ikke en fejl længere ned, når 1. Etape er: Caminha – Santa Maria de Oia 23 km ad kystruten og at den ikke starter fra Porto til Labruge?

    Jeg er om ikke andet forvirreret.
    Mvh. Tenna

    • Frie Fodspor
      Frie Fodspor siger:

      Hej Tenna. Det er fordi det er forskellige brudstykker, vi har gået. Inddelingen fra Caminha er vores tur nummer. Hvis du særligt gerne vil hele kystruten, mangler du med vores to inddelinger fra Vils do Conde (hvor vi krydsede ind til centralruten) og til Caminha, hvor næste inddeling starter. Der er altså fire dage du selv skal planlægge. Håber det giver mening. Kig endelig i appen. Kh Marie og Torben

  3. Sille
    Sille siger:

    Hej Frie Spor!
    Vi er en gruppe kammerater der meget gerne vil gå Den Portugisiske Camino langs kysten. Vi har undersøgt en masse, men vil gerne spørge om hjælp fra jer :)
    Vi er i tvivl om hvilket budget der er realistisk at have og derfor vil vi spørge hvilket budget i havde for turen.
    Tak på forhånd!
    Mvh

Kommentarer er lukkede.

MERE OM CAMINOEN