GUIDE Er det trygt nok at gå caminoen alene som kvinde?

Det er nok det spørgsmål, jeg fik flest gange, inden jeg drog af sted på 319 kilometers pilgrimsvandring i Spanien på egen hånd. Her er mine ærlige svar

Jeg har aldrig selv overvejet, at det skulle være anderledes at gå caminoen alene, bare fordi jeg er kvinde og ikke mand. Men siden så mange spørger, får I her mit subjektive svar. For jeg ved jo godt, hvad det er, mine medsøstre og deres bekymrede venner og familier spørger til.

Er der risiko for at blive overfaldet, når man går alene som kvinde?

Jeg har vandret både på Camino Sanabrés og Camino Primitivo alene, og har på intet tidspunkt følt mig truet på min sikkerhed. Efter hvad jeg har læst mig til, er der ikke mere kriminalitet som fx røverier på caminoen end andre steder. Snarere omvendt. Jeg følte på caminoen en universel tryghed og tillid. Det skal siges, at jeg en tidlig morgen før solopgang har oplevet en pågående fulderik i Lugo, der gerne ville kysse, men den slags situationer kan formentlig opstå de fleste steder – desværre. Gennem årene har jeg læst mange forskellige historier om kvinder, der fx har mødt blottere på caminoen. Hvis du vil læse deres historier, så deltag fx i Facebook-gruppen Camigas. Husk at tage højde for hvordan sociale medier fungerer som højttaler for både gode og dårlige historier.

Min fysiske bygning spiller måske ind på min oplevelse af tryghed: Med mine brede skuldre, 182 cm og 80 kilo er jeg nok ikke den første kvinde, ondsindede personager ville forsøge at overfalde. Den overbevisning giver mig sikkert en vis tryg udstråling.

Hvad har andre kvinder oplevet?

Gennem årene har jeg læst en del forskellige historier om kvinder, der har mødt blottere på caminoen. Hvis du vil læse deres historier, så deltag fx i Facebook-gruppen Camigas. Husk at tage højde for, hvordan sociale medier fungerer som højttaler for både gode og dårlige oplevelser.
Kristeligt Dagblad skrev i 2024 en opfølgning på en meget omtalt artikel fra The Guardian om kvinders oplevelser med mænd på caminoen. Jeg har læst den og synes ikke, artiklen er godt nyt – men det er værd at se artiklen i lyset af, hvor mange der vandrer caminoen.
Læs Kristeligt Dagblads artikel her:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/kvinder-deler-historier-om-seksuelle-kraenkelser-paa-caminoen-stadig-et-sikkert-sted-kvinder

Er de lokale mænd pågående på caminoen?

Det ærlige svar: Langt det meste af tiden går du på stille stier, og her er der selvsagt typisk ikke en sjæl. Men på de strækninger, der går langs vej, må du være indstillet på begejstrede dyt fra mandlige chauffører. De dytter typisk ikke, når du følges med nogen, men kun når du er alene. That’s life, mig generer det ikke, og det samme kan også ske på vores egne breddegrader.

Er de mandlige pilgrimme et problem?

Nej, det har jeg simpelthen ikke oplevet. Du kan sagtens være i fred, også på de fælles sovesale, og baderummene er altid kønsopdelt. Når alle kommer frem til herberget beskidte og trætte, er det mest lugten af sved og sure vandretæer, der hænger i luften. Jeg oplevede stor forskel på, hvordan mænd og kvinder klæder om på herbergerne: Mændene daffer ubekymrede rundt i boxershorts, uanset alder og kropsform. Samtlige kvinder gjorde som jeg: Alle større tøjskifter foregik på badeværelset, og ikke i sovesalen. Men det er nok bare almindelig kvindelig generthed eller selvkritik.

Er det ikke ensomt?

Selvom du tager af sted alene på caminoen, behøver du på ingen måde frygte ensomheden. Rigtig mange pilgrimme (hvis ikke ligefrem de fleste) drager af sted alene. Det er fuldstændig almindelig og accepteret socialt.

Nogle finder endda deres livsledsager på caminoen, og det er der et særligt ord for: ’camino crush’. Jeg havde selv den overvældende oplevelse at blive vidne til forlovelsen mellem de to pilgrimme Monica og Victor, der fandt hinanden på caminoen året før.

Du er ikke alene!

De seneste to årtier er antallet af kvinder, der vandrer caminoen, steget markant. Tidligere var der en klar overvægt af mænd, men 2018 blev det første år, hvor flere kvinder end mænd ankom til Santiago de Compostela som pilgrimme.
Se statistikken her hos pilgrimskontoret

Fællesskab med andre kvinder, der vandrer camino alene

Tjek Facebookgruppen ‘Camigas’, hvis du gerne vil erfaringsudveksle med andre kvinder fra hele verden, som vandrer på caminoen på egen hånd.

6 replies

« ældre kommentarer

Mette Bøgebjerg glasdam siger:
20. september 2021 kl. 04:20

Hejsa.
Jeg gik caminoen med min mor i 2012 fra Bilbo til santadigo nord ruten hård tur når man er ny begynder .
Vi havde både gode og dårlige dage mest gode.
Men nu hvor min mor ikke kan gå caminoen mere.
Så vil jeg godt vise hende den sidste ære ved at gå ,hun er 80 år nu
Mit store problem er bare jeg har aldrig rejst alene så er temmelig nervøs .
Har du nogen god råd eller kender du nogen som jeg kunne evt føgles lidt med 😀 hilsen Mette b gladdam
- Marie siger:
  20. september 2021 kl. 09:18
  
  Hej Mette. Hvor smukt at vandre for din mor! Caminoen tror jeg må være det tryggeste sted i verden at vandre alene – mand som kvinde:-) Det er mit indtryk, at de fleste starter alene, så du bliver ikke underlig eller udenfor ved ikke at have en makker. Nu har din første oplevelse været sammen med din mor, og så er det selvfølgelig svært at forestille sig, hvordan det vil blive alene. Det er noget andet end det, du kender som trygt. Jeg kan kun sige, at min erfaring er, at når man vandrer to sammen går man glip af en del af det sociale – forstået på den måde, at man ofte bruger mere af tiden på at fordybe sig i hinanden end på de nye man møder. Menneskemøderne blive mere sporadiske, med mindre man virkelig beslutter sig for at være åben. Så ud fra min erfaring vil jeg sige: Der venter dig noget stort, dybt og fint ved at vandre på egen hånd. Relationerne vil komme til dig, og du vil opleve hvor trygt det er at rejse netop på caminoen alene. Der er du aldrig alene:-) Læs evt. min beretning fra Camino Primitivo, som jeg vandrede alene: https://www.friefodspor.dk/pilgrim-med-to-rygsaekke/ Hilsen Marie