* Artiklen indeholder annoncelinks til overnatning – se mere nederst

GUIDE Camino del Norte

Bragende smukke Camino del Norte er 835 km strækker sig fra Irún tæt ved grænsen mellem Spanien og Frankrig, langs Biscayen og ned til katedralen i Santiago de Compostela

App til camino del Norte

Hvis du planlægger at vandre Camino del Norte, er en app til caminoen et godt sted at få overblik. Vi bruger Wisely/Wise Pilgrim. Den findes til mange caminoer – versionen til Camino del Norte er med blå baggrund, hvid vejviser og blå musling. Husk at downloade kortet til offline brug hjemmefra. Appen er desværre ikke så opdateret, som vi kunne have ønsket os, men den er stadig et virkelig godt værktøj.

Vi supplerede med Buen Camino app, og med de to redskaber havde vi mange brugbare informationer ved hånden.

Hvilken lufthavn flyver man til?

Den tætteste lufthavn til startstedet i Irún er San Sebastián (EAS). Der er ikke direkte fly til San Sebastián fra Danmark, så vidt vi ved. Vi valgte at flyve direkte til Bilbao (BIO) i stedet. Fra Bilbao by (San Mamés) tager det 1 timer og 40 minutter i bus til Irún. Du kan også flyve direkte til Bordeaux (BOD) og tage tog 2,5 timer til Irún. Det er ofte smartest at købe flybilletten ud og hjem separat, fordi du vandrer langt, og sikkert er tættere på en anden lufthavn end den, du fløj til. Går du et par uger, kan det være, at hjemturen passer bedst fra Santander (SDR), Asturias – Oviedo lufthavn (OVD) eller Bilbao lufthavn (BIO). Vandrer du hele vejen, er Santiago de Compostela (SCQ) eller Vigo (VGO) lufthavn tættest på caminoen.

Rutevalg på Camino del Norte

Der er en god grund til, at mange spaniere kalder ruten for ‘’Caminos del Norte’ – altså caminoer i flertal. Camino del Norte er nemlig den camino, der har allerflest rutevalg undervejs. Tjek vores guides:
> Camino del Nortes alternative stier
> Den nye rute vs. den gamle rute til Santiago

Hvordan finder man overnatning på Camino del Norte?

Det bedste sted at få overblik er i appen – der finder du bookinglinks, og du er sikker på kun at finde steder, der faktisk ligger på caminoen. I påsken og sommermånederne kan det være en god ide at booke i forvejen, fordi ruten går igennem en del steder, spanierne elsker at holde ferie. Af samme grund er overnatning på denne camino noget dyrere end de andre caminoer på det spanske fastland.

Sammenlignet med andre caminoer, har Camino del Norte temmelig få herberger og samlet færre køjer, fordi en del herberger har lav kapacitet, fx 16 senge i byen Castro Urdiales. Vi oplevede ikke sengeræs efter herbergspladser, men vi vandrede også i marts og april. Vandrer du i højsæsonen, er vores gæt, at du vil blive glad for at have luft i budgettet til at vælge værelser – det er der mange muligheder for undervejs.

Etaper til Camino del Norte

I appen kan du se afstanden mellem alle stederne på ruten og vælge etaper ud fra, hvor langt du kan gå om dagen. Husk, at terrænet på Camino del Norte er temmelig krævende med en del nedstigninger til byerne ved kysten og op igen. Her kan du se vores etaper og overnatningssteder. På ankomstdagen i Irún sov vi på Hotel Alcazar i Irún (annoncelink) 485 kr. for to personer.

  1. Irún – San Sebastián ad ruten på bjergkammen (23,8 km)
    Værelse hos A room in the city (annoncelink) 425 kr. for to personer
  2. San Sebastián – Zarautz (22,4 km)
    Værelse på Musika Plaza (annoncelink) 559 kr. for to personer
  3. Zarautz – Ibiri Auzoa (27,8 km) ad den alternative vej ‘Ruta del Flysch’
    Køjeseng (15 euro pr. person) på Albergue Izarbide Aterpetxea – kan bookes på mail izarbideaterpetxea@gmail.com
  4. Ibiri Auzoa – Monasterio de Zenarruza (26,5 km)
    Køjeseng på klostret (donativo) – her kan man ikke booke. Maden er bum-bum, så tag evt. selv mad med. Pilgrimsmessen om aftenen er stemningsfuld.
  5. Monasterio de Zenarruza – Alto de Morga (26,5 km)
    Køjeseng på Albergue Caserío Pozueta – kan bookes på mail pozueta710@yahoo.com. Virkelig dejligt herberg. Der er mulighed for fælles pilgrimsmiddag, og maden er rigtig god!
  6. Alto de Morga – Bilbao (23,4 km)
    Værelse på Guggenheim Bilbao Center (annoncelink) 555 kr. for to personer.
  7. Bilbao – Pobeña 31,2 km
    Køjeseng på det offentlige herberg – hver en seng var fuld!
  8. Pobeña – El Pontarrón de Guriezo 29 km
    Værelse ved siden af baren 35 euro for dobbeltværelse, 20 euro for enkeltværelse. Kan bookes hos supersøde Susanna på WhatsApp +34 625 04 81 38
  9. El Pontarrón de Guriezo – Noja 32 km
    Værelse hos det søde par der har Posada La Mies (annoncelink)
  10. Noja – Santander 34 km
    Værelse på Hotel Vincci Puertochico (annoncelink) på promenaden lige hvor man kommer af færgen fra Somo. 71 euro uden morgenmad. Hvis du overvejer at vandre den bragende smukke Senda Litoral som går langs kysten nord om Santander, ligger Hotel Chiqui (annoncelink) godt som det sidste hotel i byen, før stien starter. Ved at bo der kan du vandre kilometrene inde i Santander dagen før Senda Litoral og på den måde afkorte en dag, der ellers er 33 km. Se Senda Litoral på kortet i appen – markeret med rød.
  11. Santander – Boo de Piélagos 33 km
    Værelse på Albergue Piedad (annoncelink) – 462 kr. inkl. morgenmad
  12. Boo de Piélagos – Santillana del Mar 25 km
    Vi boede på Albergue El Convento, som var en stor oplevelse. Meget stemningsfyldt og mend en fantastisk dejlig gårdhave. Kan bookes på elconventosantillana@gmail.com eller via WhatsApp i Wise pilgrim app.
  13. Santillana del Mar – San Vicente de la Barquera 33,3 km
    Her boede vi på et lille pensionat midt i byen og tæt på bageren.
  14. San Vicente de la Barquera – Pendueles 27,9 km
    Herberget Albergue Aves de Paso var et af de bedste steder vi overhovedet stoppede. Så fyldt af kærlighed. Hyggeligt at hjælpes ad med den fælles middag. Vi boede på privat værelse – der er også en sovesal med vistnok 12 senge
  15. Pendueles – Naves 28,3 km
    Her boede vi på casa rural Hotel La Fonte (annoncelink) og blev vækket fra middagslur af et æsel, der skrydede inde i naboens have. Der ligger en virkelig god asturisk restaurant på torvet – gå ikke glip af Bar Sidreria de Raúl
  16. Naves – Ribadesella 17,2 km
    Vi havde et vidunderligt værelse hos Brisas del Sella for 330 kr. (annoncelink) på bakken over byen med den fineste udsigt.
  17. Ribadesella – Colunga 20,1 km
    Her gik vi ind på en bar og spurgte efter et værelse – Torben var syg, så vi så ikke meget andet end udsigten til bakkerne fra værelset. Vi gav 20 euro i alt for værelset.
  18. Colunga – Peón 33,7 km
    Vi blev hentet af en familie der driver et gammelt familiehotel oppe i bjergene. Vidunderlig oplevelse og vidunderlig familie. Gjorde det gerne igen.
  19. Peón – Aviles 39,3 km
    Monsterlang dag med meget trafik og industri. Vi tog det første sted vi kunne finde, som var inden den gamle by. Puente Azud kostede 312 kr. for et værelse.
  20. Avilés – El Pito 26,8 km
    Her gav vi den gas med det lækreste værelse nogensinde på El Rosal de Cudillero (annoncelink) for 733 kr. – det hele værd!
  21. El Pito – Cadavedo 31,0 km
    Vi boede hyggeligt på Casa Ina, som vi bookede på Gronze. Der ligger en fabelagtig café i Cadavedo, vi drømmer os tilbage til: El Casino Bar.
  22. Cadavedo – Piñera 34,9 km
    Uforglemmelig aften i den gamle landsbyskole, der nu er indrettet som herberg. Der var hverken rent eller lækkert, men sikke en stemning og en vært 
  23. Piñera – La Caridad 16,3 km
    Hmmm…. vi kan simpelthen ikke huske for filen vi sov denne nat? Nogen der har et clue?
  24. La Caridad – Ribadeo 23,9 km
    Vi boede på Hostal Linares (annoncelink) til 360 kr. for et dobbeltværelse. Pænt og ordentlig pensionat med kig til pladsen.
  25. Ribadeo – Lourenzá 27,5 km
    Her valgte vi Albergue Savior (annoncelink) på grund af det smukke køkken og havde en vidunderlig aften med fælles pilgrimsmiddag vi aldrig glemmer.  
  26. Lourenzá – Abadín 25,6 km
    Vi boede på et moderne herberg med styr på det hele, gårdhave og et godt køkken at lave fællesmiddag i. Vi boede på tremandsværelse på Albergue Xabarín (annoncelink) og gav 299 kr. 
  27. Abadín – Vilalba 21 km
    Vi boede på værelse på Hotel Seijo (annoncelink) for 444 kr., men tilbragte aftenen med caminofamilien på dejlige Albergue As Pedreiras 
  28. Vilalba – Parga 26,7 km
    Vi overnattede i dejlige Alojamiento Parga Natura (annoncelink). Skøn stue og godt værelse.
  29. Parga – Sobrado dos Monxes 24,9 km
    Vi overnattede på Hotel San Marcus (annoncelink) og havde altan med udsigt til klostret for 504 kr. – men det pissede ned! Hotellet var ok, men næste gang vil vi gerne prøve  herberget på klostret Albergue de Peregrinos de Sobrado dos Monxes.
  30. Sobrado dos Monxes – O Pino 21,5 km
    O Pino er en flaskehals. Det oplagte sted at overnatte er Two Pines, men det skal bookes i enormt god tid og det vidste vi ikke – man booker via WhatsApp på +34 635 95 90 47. I stedet sov vi på den eneste anden mulighed – det luksuriøse Casa Rico de Medín, som kostede 904 kr. (annoncelink)  
  31. Two Pines – Santiago 31,5 km. Her opdagede vi for første gang Hostal Alfonso, som vi varmt kan anbefale. Det ligger lige bag ved pilgrimskontoret og har udsigt til Parque Alameda. Rigtig god morgenmad.

På vej hjem havde vi et tidligt fly, og besluttede at bo tæt på lufthavnen, så vi kunne gå derover om morgenen. Der ligger et vidunderligt landsted en times gang fra lufthavnen. Vi bor klart gerne på Pazo Xan Xordo (annoncelink) igen – landlig idyl og fred til kr. (annoncelink). 

Vi har også fået anbefalet to andre steder, vi ikke selv endte med at overnatte på Camino del Norte:

  • Güemes 579 km fra katedralen: Donativoherberget La Cabaña del Abuelo Piero
  • Cóbreces 504 km fra katedralen: Klostret Albergue de Peregrinos de Cóbreces – Abadía cisterciense de Viaceli.

Hvad med pilgrimspas på Camino del Norte?

Hvis du ikke vil være afhængig af at skulle finde et pilgrimspas på startdagen, er det en god ide at få fat i et pilgrimspas, inden du tager af sted. Vandrer du hele Camino del Norte, får du brug for to pilgrimspas til turen. Pilgrimspasset skal du bruge for at kunne overnatte på herberger langs caminoen, og hvis du vil registreres som pilgrim, når du kommer frem til slutmålet med katedralen i Santiago de Compostela.
>> Se meget mere om pilgrimspas her i vores guide
>> Køb pilgrimspas til caminoen i vores shop

Pilgrimspas til Camino del Norte

Kort over Camino del Norte

Her kan du se et kort over Camino del Norte. Det er kun vejledende – brug altid kortet i appen, som er mere opdateret.

Hvad betyder annoncelink?

Når der står (annoncelink) efter et link, betyder det, at hvis du booker overnatningen via linket, går en brøkdel af betalingen til at finansiere Frie fodspor. Booker du via et annoncelink, støtter du Frie fodspor, og booking.com tjener mindre. Din pris for overnatningen stiger ikke, men du hjælper os.

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

6 reaktioner

  1. Endnu engang tak fores brugbare guide! En fornøjelse at læse om jeres ture.
    Kan det passe, at der ikke er nogle forslag til overnatning og rute efter Santillana del Mar?
    Dbh. Astrid

      1. Hej Igen,
        Tak for at tage jer tid til at svare.
        Der mangler stadig noget fra boo de pielagos – Vilalba. Eller er det bare mig som ikke kan finde det?
        Dbh. Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Caminoen

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop