INDBLIK Caminoen: 9 bekymringer, som aldrig blev til noget


Her er de ni bekymringer, der fyldte mest inden min første camino. Fælles for dem er, at jeg kunne have sparet mig dem!

Det tog mig sytten års overvejelser at komme af sted på caminoen første gang. En del af tiden gik med bekymringer, der set i bakspejlet var unødvendige.

1. Kommer jeg til at myrde en snorkende pilgrim på sovesalen?
2. Får jeg bed bugs?
3. Hvad nu hvis jeg får vabler?
4. Farer jeg vild?
5. Kommer jeg til at mangle mad?
6. Bliver det ensomt at gå en camino alene?
7. Kommer det til at regne, så jeg bliver gennemblødt?
8. Vil jeg komme til at fryse om natten?
9. Bliver det noget med at gå i gåsegang?

Kommer jeg til at myrde en snorkende pilgrim på sovesalen?

Bekymringen for snorken er faktisk reel! Ja, du kan blive så ekstremt udmattet, at det er svært at bevare fatningen (men nej, morder bliver du ikke…)

Læg en plan. Min er todelt: Fysisk beskyttelse og mental beskyttelse. Min fysiske beskyttelse består af mine formstøbte ørepropper, der lukker verden ude på den grundige måde.


Idyllisk ser den ud, sovesalen – men bare en enkelt storsnorker kan ruinere nattesøvnen

Min mentale beskyttelse handler om at jeg ser indad og fokuserer på mine følelser: Hvad er det, jeg er bange for, når jeg tror, jeg aldrig vil få ro til søvnen?

Indrømmet: Før jeg bøjede mig og investerede i formstøbte ørepropper (795 kr.), har jeg til tider været så desperat træt, at jeg har puffet til en storsnorkende medpilgrim for at se, om det kunne stoppe pinslen i min øregang. Og nu vi er ved tilståelserne: På et offentligt herberg med to sovesale og faste pladser har jeg også efter midnat lavet The Great Escape sammen med to andre desperate pilgrimme til Den Anden Sovesal, som kun var fyldt kvart op = 75 % mindre snorken. Jeg må snakke med Sankt Peter, I know…

Får jeg bed bugs?

Frygten for bed bugs (væggelus) på caminoen er enorm, sammenlignet med risikoen. Forummer og Facebookgrupper svømmer over af spørgsmål fra bekymrede førstegangspilgrimme. Så husk: Risikoen for at blive bidt af caminoen er langt højere end risikoen for at blive bidt af bed bugs!

Min holdning er klar: Du kan risikere at få bed bugs på hoteller i alle prisklasser og verden over. Det er ikke noget særligt for caminoen. Og skulle det ske, er de ikke farlige, men garanteret en irriterende oplevelse alligevel.

Hvad kan du gøre for at undgå bed bugs:

  1. Tjek sengen, når du ankommer – er der småbitte blodstænk på madrassen, er det tegn på utøj.
  2. Stil ikke din rygsæk op på madrassen, på gulvet eller op ad panelerne. Hæng den helst på en knage på væggen eller sengen eller på en stol, når det er muligt.
  3. Brug evt. silkelagenpose imprægneret mod bed bugs – jeg tvivler dog på om de nu bliver ved med at virke. Jeg har kun en, fordi jeg alligevel skulle købe en silkelagenpose.

Herberget er lukket på grund af bed bugs

Undgå for alt i verden at tage bed bugs med hjem!
Det er en endog meget bekostelig affære, hvis du er så uheldig at have bed bugs med hjem. Også selvom du ikke er blevet bidt undervejs, kan du være uheldig at bære dem i din rygsæk.

Her er hvad jeg gør for at være sikker på ikke at have bed bugs med hjem:

  1. Jeg beder en fra familien om at komme ud med et håndklæde til mig
  2. Jeg tager alt tøj af ude i carporten og pakker det ned i en plastiksæk
  3. Jeg pakker ud i garagen. Alt hvad der ikke kan vaskes ved 60 grader pakker jeg i en plastiksæk og fryser ned i to døgn – inklusiv rygsækken
  4. Alt hvad der kan vaskes ved 60 grader bærer jeg direkte ind i vaskemaskinen

Hvad nu, hvis jeg får vabler?

Vabler er en risiko, ja, men der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at minimere risikoen for vabler både inden afrejsen og mens du vandrer på caminoen. Mens du alligevel ligger derhjemme og halvt drømmer, halvt bekymrer dig om caminoen: Snup et fodbad. Fjern hård hud forsigtigt med skalpel, klip neglene korte og slut af med fodcreme.

Imens har du tid til at læse vores lille vabel-bibel og finde ud af hvad du kan lære af dine vabler, og hvordan du forebygger og behandler

Farer jeg vild?

Det gør du sandsynligvis, ja. Men sjældent mere end et par kilometers penge. Hjælpsomheden langs caminoen er forbilledlig. Går du i dine egne tanker og overser et sving, vil du opleve bondemænd, der stopper traktoren for at vise dig på rette vej igen. Folk, der vinker og peger fra altanen. Bilister, der holder ind til siden for at guide.

At finde vej inde i byerne er det mest tricky. Derfor: Når du ankommer til en by, så kig om eftermiddagen, hvilken vej caminoen fortsætter ud af byen igen. Der er mindre skiltning inde i byerne end på stierne. Det giver en rar tryghed at kende vejen ud af byen på de mørke morgener.

Der ligger ofte en pointe eller en gave i at fare vild. En lærdom om hvad du havde din opmærksomhed på. Eller en smuk oplevelse, du ikke ellers havde fået. Det huskede jeg mig selv på, da jeg efter 45 minutters stejl stigning stod på en bakketop og nød udsigten – off camino!

Når det er sagt, er caminoen den bedst og kærligst skiltede vandrerute, jeg har set nogensinde, noget sted i verden. Se mere om caminoens muslinger og gule pile


Kommer jeg til at mangle mad?

Sultfølelsen giver mig et indvendigt ubehag og går lige i humøret. Jeg hader kort og godt at være sulten og sult får mig til at opføre mig monsterurimeligt. Derfor var lige præcis manglende muligheder for at købe mad min bekymring op til min første camino, som var en ret øde rute. Jeg er her endnu! I made it! Det ville være løgn at sige, at jeg har undgået sult på caminoen. For købmanden kan holde siesta, og ind imellem har jeg på dagsetaper uden proviantmuligheder forregnet mig. Appetitten er klart større, når du er i gang fysisk hele tiden. Og ja, jeg har i mine sultne vandretimer set fatamorganabilleder af små købmænd, som den tørstige beduin ser vand i ørkenen…Nu frygter jeg ikke længere at mangle mad på caminoen. Jeg har lært at være forberedt, og har altid de her tre ting i rygsækken som nødmadpakke:

  1. To tomater
  2. Sorte oliven
  3. Mørk chokolade.

Tomaterne fordi jeg elsker dem, oliven fordi jeg tit er sulten efter salt, når jeg har svedt meget. Chokoladen har jeg egentlig sjældent lyst til, men den er god, fordi den vejer lidt i forhold til hvor meget hurtig energi jeg får.


Bliver det ensomt at gå en camino alene?

Det sociale har altid været en udfordring for mig. De fleste ser mig fejlagtigt som udadvendt og livlig – men indeni er der kaos, og det er et hestearbejde at komme igennem en aften i uvant selskab. Kan jeg vælge det, bliver jeg derhjemme trygt i sofaen. Ærligt talt var det under corona en lise at opleve fred og enkelhed på den sociale arena. Så tanken om at gå caminoen alene uden kendte, trygge relationer skræmte mig usigeligt, da jeg skulle af sted på Camino Primitivo.

Som forventet elskede jeg at vandre alene. Den indre rejse og dialog er så dyb, at jeg ikke et sekund savner selskab, når jeg er alene på stien. Ind imellem gik jeg nogle timer med andre, når vi naturligt faldt i rytme. Der er kortere mellem mennesker på caminoen end noget som helst andet sted i verden. Man mødes, man deler, man skilles, man mødes igen. Aftenerne tilbragte jeg med min caminofamilie. Vi var en dejlig flok på syv, som alle gik omkring 30 km om dagen, så vi endte i de samme bittesmå flækker.

Der er en åbenhed på caminoen, som får mig til at sige, at det nok er den rejseform i hele verden, det er lettest at få nye venner på. Alene er nok det sidste, du bliver. I hvert fald hvis du imødekommer mennesker på din vej.


Kommer det til at regne, så jeg bliver gennemblødt?

Det er de mærkeligste og komplet unødvendige ting, jeg har slæbt med på caminoen, fordi jeg lå under for frygten for at blive gennemblødt! Lad mig nævne: Sorte sække, en hel regnjakke, en sydvest, regngaiters og en hel rulle affaldsposer. Fælles for det er, at jeg ikke brugte det.

Når jeg ser tilbage, har nogle af mine smukkeste øjeblikke på caminoen netop været, når jeg fik en sok, blev overrasket af en tung byge, og når støvregnen pakkede mig ind en hel morgen. Jeg har denne her tro: ‘Det tørrer i solen igen’. Både konkret – det går såmænd nok at få tørret det hele til næste dag. Husk værten på herberget typisk gør en stor indsats for at tørre alles tøj på en regnvejrsdag. ‘Det tørrer i solen igen’ gælder også i overført betydning. Når livets giver os modstand og bøvl – så tørrer det såmænd også, når livets sol skinner igen. For det gør den efter regn.

Så hvad HAR jeg med i dag mod regn? Min regnponcho er eneste udstyr. Super letvægt, den beskytter både mig og min rygsæk. Og jeg bruger den også i blæsevejr, fordi den giver godt læ.

Tjek hvilke måneder og caminoer det regner mest og mindst på i vores guide her

Vil jeg komme til at fryse om natten?

Min dyne og min seng er min trygge hule. Jeg er ikke mester i at sove nye steder, og jeg hader at fryse om natten. Ligesom jeg har en lille my kontrolfreak og gerne vil vide, hvad natten bringer. Så der gjorde mig nogle bekymringer inden caminoen. Igen – unødvendige bekymringer. Efter dagens 20-40 km sover jeg som regel som en sten. Jeg har frosset tre nætter på caminoen, alle tre i slutningen af maj. Det var på min anden camino, da jeg for at spare 900 gram i rygsækken havde taget mit fleecetæppe ud. Det var ingen god ide, for fra jeg krydsede grænsen til Galicien, var der ingen tæpper at låne på de offentlige herberger. I Lugo bukkede jeg under for nattekulden og brugte 100 kroner på et hæsligt, men dejligt varmt tæppe. Siden da har der været uldrevolution i mit vandreliv, så nu er min oppakning til natten altid den samme (for vandring fra og med april til og med oktober):

  1. En uldsovepose
  2. En sæt tykt uldent skiundertøj


Kommer jeg til at gå i gåsegang?

Det er helt op til dig selv, om du kommer til at gå i gåsegang. Hvor mange pilgrimme du kommer til at møde afhænger især af to ting: Årstiden og ruten.

Der er nemlig ikke kun een, men mange caminoer.
Bliv klog på ruterne og hvordan du finder stilheden på caminoen her

Vælger du den berømte franske rute (Camino Francés) i juli måned, siger du JA til gåsegang. Søger du stilheden og freden, så vælg lavsæsonen fra og med november til og med marts. Og vil du af sted i juli-august, så gå efter en af de caminoer, der tiltrækker mindre end 5 % af det samlede antal pilgrimme.

Jo tættere du kommer til Santiago, jo flere pilgrimme i horisonten – og jo flere med lette dagstasker.
20 replies
  1. Karoline
    Karoline siger:

    Hej med jer.
    Jeg skal gå alene i uge 26 og har planlagt at gå Santiago til Finisterre og videre til Muxia.

    Er det for ensomt at gå den rute? Og kan jeg føle mig sikker nok som ung kvinde?

  2. Per
    Per siger:

    Hej Marie, tak for den gode vejledning på din hjemmeside. Jeg tænker at gå camino Sanabres i Aug-Sep. Er det en vanskelig begynderrute? Burde jeg vælge en anden? Og det der hedder “verdens ende” er det der ruten ender?
    mvh. Per

    • Marie
      Marie siger:

      Kære Per. Jeg synes Camino Sanabrés er en god begynderute, og du undgår en masse trængsel ved at vælge den. Den er knap 400 km i alt – og du skal senest starte i byen Ourense, hvis du vil have ‘La compostela’ ved ankomsten til Santiago. Vejen ind til Santiago er rigtig fin på den rute. At gå til verdens ende dækker over en særlig camino, der starter i Santiago, går ud til kysten og tilbage igen til Santiago. Der er 90 km ud til kysten – samlet er ruten 207 km. For de fleste tager turen ud til verdens ende 3-5 dages vandring – og det dobbelt hvis man vil tilbage til Santiago. Vi har vandret dele af den og poplevet en meget smuk og stille camino. Du8 kan læse om caminoen til verdens ende her: https://www.friefodspor.dk/finisterre/ Bedste hilsner Marie og Torben

      • Per
        Per siger:

        Kære Marie, tak for din support. Glæder mig til dit foredrag tirsdag i Århus :) Kan man mon have de vandrestave i har i shoppen med i en rygsæk i flyet som håndbagage? mvh. Per

        • Marie
          Marie siger:

          Hej Per. Vi har haft dem med uden problemer hver gang:-) Vi folder dem sammen og har dem inde i rygsækken, og det har fungeret upåklageligt. Vi kan dog ikke garantere at det altid vil fungere, for vi har ikke prøvet alle selskaber. Vær også obs på at fx Ryanair har afskaffet håndbagagen 40x55x25 cm – nu skal du købe prioritybillet for overhovedet at få den størrelse med. Reglerne ændrer sig hele tiden… Kh Marie og Torben

  3. Lars
    Lars siger:

    Virkelig en flot, brugervenlig og informativ side i har lavet. Tror faktisk jeg har savnet den, uden at vide det. Gik selv Francés for 10 år siden, bare med stik modsat fortegn. Ingen forberedelse, da jeg ikke vidste den eksisterede før 4 dage inden afgang, halvsløj form, dårlig mental form. Havde kun bestilt flybillet ud – anede jo ikke hvor lang tid sådan en tur tager… Besluttede mig bare for at tage afsted. Ca. 1000 km (ja, man kan fare vild, kaldte det bare omveje), og 27 dage senere var jeg ankommet. Bedste beslutning EVER. Fandt ud af mange ting og det ændrede mit mindset for livet. TAK for jeres flotte arbejde. Bruger det til vandring i DK nu 😍☺

    • Marie
      Marie siger:

      Kære Lars. Sikke en brev at få:-) Det varmer, kan du tro. Og hvilken fascinerende måde at kommer af sted på! Det er jo det, caminoen kan: Omfavne os mennesker lige der, hvor vi er. Så dejligt du fortsætter vandringen herhjemme. Bedste hilsner Marie og Torben

  4. Karin Grosne
    Karin Grosne siger:

    hej med jer
    tak for jeres vidunderlig Frie fodspor side.
    jeg tænke at gå næste år, men vil også gerne cykle noget af turen, -f.eks fra pamplona til Logron¨o og gå videre derfra til burgos og så cykel igen Leon . derefter gå resten af ruten.
    men kan ikke rigtig finde nogen steder hvor jeg kan leje en cykel udover hvis det er et rejseburo – har i nogle ideer?
    karin

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Karin. Hvor dejligt du kan bruge siden! Desværre er vi på dybt vand med cykel. Dog ved jeg, at stykket fra Burgos til León er på højslette (mesetaen), og efter beskrivelsen godt egnet til cykel. Jeg ville kigge efter firmaer, der udlejer cykler til Camino de Santiago, fx disse: https://www.cycling-rentals.com/camino-touring-packs.html. Skriv rigtig gerne tilbage hvordan det går. Kh Marie

  5. Kasper
    Kasper siger:

    Hej Marie,
    så fedt at du bruger tid på at hjælpe os newbies, tak. Min gode ven og jeg tager afsted i slut September og regner med at bruge en uge på at gå fra Sarria til Santiago. Er det en ok rute?

    Vi kan ikke rigtig finde ud af om vi skal booke overnatninger forinden eller om det er fjollet fordi der er vandrehjem/hoteller nok?

    Skal man købe højskaftet vandrestøvler til den årstid eller kan jeg nøjes med et par trekking løbesko .. de lufter vel lidt mere?

    Håber du har tid til at svare på min mange spørgsmål
    Tak, Kasper

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Kasper. Det er den største glæde at for lov at dele min passion med alt fra newbies til caminorotter! Det stykke har jeg kun vandret de sidste 65 km af – to dage. Det er de absolut mest trafikerede og turistede af caminoen. Men ok, ja. Hvis I går efter mere stilhed, men samtidig caminofællesskab, er de sidste 100 km fra Ourense min varmeste anbefaling (Camino Sanabrés). Men før jeg selv gik de her sidste 65 km, havde jeg hørt meget om hvor mange mennesker, der ville være på Camino Francés og havde bekymret mig. Jeg gik første dag sent på eftermiddagen og var alene på ruten efter klokken 14, så mine bekymringer blev gjort til skamme. Dagen efter gik jeg fra morgenstunden, og der var betydeligt flere. Hvis I altid planlægger etaper hvor I potentielt kan gå ti kilometer ekstra, så ville jeg fravælge booking. Camino er netop frihed fra planlægning! Caminoen er også at mærke efter og lytte til dig selv – er det lige denne strækning, der kalder, så gør den det nok af en grund. Og så er det vigtigere end mine erfaringer og anbefalinger. Er I åbne over for også hostels eller små hoteller, er der rigt med muligheder. De billige, offentlige herberger er der mere kamp om. Højskaftede vandrestøvler ville jeg personligt synes er overkill på den strækning, med mindre I har fodproblemer, der kræver det. Terrænet er jævnt og godt – ingen offroad på den del. Buen camino fra Marie

  6. Tina
    Tina siger:

    Hej Maria
    Tak for en god hjemmeside, her er mange gode svar at hente. Jeg har dog et spørgsmål, jeg overvejer at gå nede på Caminoen fra midt august og tre uger frem, men jeg er meget i tvivl om hvilken camino jeg skal vælge, på den tid af året. Jeg vil gerne møde andre, men jeg vil også gerne have et sted at sove om natten, hvor det med finde overnatning ikke skal fylde alt.
    Håber du kan komme med et forslag. Kh Tina

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Tina. Det er ret individuelt, hvornår man bliver stresset over det med at finde overnatning. En mulighed er jo at bruge lidt ekstra penge og booke små hostels fra dag til dag. Ulempen er at du sjældent ved præcis hvordan fødderne og humøret er næste dag – og tit falder du også i selskab, du gerne vil følges med eller undgå (fx snorkere). Du må tage mit svar som mit personlige forslag – og tage med i betragtningen, at jeg er sensitiv ift. mange mennesker. Personligt ville jeg hverken gå den franske rute eller den portugisiske rute, hvis jeg skulle af sted i august. Til den tid af året og nu du har tre uger, ville jeg klart vælge Camino Sanabrés, fordi landskaberne er så bragende smukke, og du både har fede byer og bademuligheder undervejs. Jeg kan godt lide tanken om at gå en hel camino, så ofte som det passer med den periode, man nu har i livet. Tre uger passer rigtig godt med Sanabrés. Camino Sanabrés er en af slutningerne på sølvruten, Via de la Plata, som kommer sydfra. Et alternativt bud kunne være at gå hele Camino San Salvador fra Léon til Oviedo efterfulgt af hele Camino Primitivo fra Oviedo til Santiago. Også to meget smukke ruter der i alt svarer til tre uger. Det er ikke fordi jeg nægter at klippe caminoer op – jeg har lige gjort det på irriterende vis pga. hælspore. Men når nu du har muligheden, ville jeg i hvert fald selv vælge fulde caminoer. Buen camino fra Marie

  7. Hanne halberg
    Hanne halberg siger:

    Virkelig god læsning.
    Skal afsted på min første camino den 9. Marts – 15 dage – beregner at gå fra burgos til Santiago de compostela – er det opnåeligt?
    Er i rimelig form og går ca. 15 km om dagen med lidt oppakning.

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Hanne. Der er cirka 320 km fra Burgos til Santiago ad caminoen. Hvis du vil gå omkring 15 kilometer hver dag, får du brug for 21 vandredage til det stykke. Skruer du op til 20 km pr. dag, får du brug for 16 vandredage. For at gøre stykket på de 16 dage, skal du helt op på 26 km hver dag. Der er jo ganske kort til marts, så måske du allerede ved lidt om hvor langt du kan og vil gå pr. dag. Hvis det er vigtigt at nå til Santiago, og du går med 15 km pr. dag ville jeg starte i byen Villafranca del Bierzo. kh Marie

Kommentarer er lukkede.

MERE OM CAMINOEN