Vandrerute ved Ledreborg

VANDRERUTE Kvalitetsstien ved Ledreborg (7 km rundtur)

Vi er ikke de eneste vandretosser. I dag har vi afprøvet en af Dansk Vandrelaugs kvalitetsstier – den ved Ledreborg Slot. Det er en 7 km rundtur

Efter vi har lært at finde vej med gps, er det blevet meget nemmere at følge andres ruter. Dansk Vandrelaug arbejder med kvalitetsstier, hvoraf nogle af dem – som denne her – egentlig bare er GPS-spor, du kan følge, indtil du har lært ruten.

Stille skovrute med interessante kulturstop

Første del går i markskellet langs Sagnlandet Lejre, hvor du kan nyde et blik ind i barndommens lejrskoler, hvis du ellers har været så heldig at være i Lejre. Det har jeg!

Videre går det langs bondehuse og gennem skoven, indtil du kommer til golfbanen.

Talerstolen i Herthadalen

På sidste del af ruten kommer du gennem Herthadalen med en meget interessant talerstol, der er lige til at indtage. Fra 1852 og frem er der blevet holdt grundlovsmøder lige her. Man kan næsten fornemme stemningen.

Hvis jeg stadig underviste i retorik på Skovskolen, er der ingen tvivl: Så rykkede jeg undervisningen herud!

Startsted og parkering

Hvis du er i bil, så sørg for at ankomme ad Ledreborg Allé, Danmarks længste allé på lige knap seks km. Tag motorvejsafkørsel 13 Ringsted, hvis du kommer nord-østfra, og afkørsel 14 Roskilde V, hvis du kommer syd-vestfra. En oplevelse i sig selv. Parkér gratis ved Slangealléen 1, 4320 Lejre. Rutens start er markeret med dette skilt lige ved Sagnlandet Lejre. Resten af ruten er blot gps-afmærket.

God golfenketur!

Har du også en partner, der spiller golf? Så bliver du måske glad for ruten. Den går nemlig lige forbi Ledreborg Palace Golf. Ruten passer med, at du kan parkere din bedre halvdel ni hullers tid og selv gå en dejlig rute.

Vandretur med middag

Hvis sulten har meldt sig efter dagens rute, ser restaurant Herthadalen god ud. Corona forhindrede os i at stille sulten, da vi var forbi i maj 2020, men vi tager revanche.

Kort over kvalitetsstien ved Ledreborg

Her kan du se ruten på et kort og zoome ind. Du kan også nemt få kortet ind på mobilen, så du kan se hvor du selv er.

  • Oplevelser og faciliteter er markeret med sorte cirkler
  • Kilometer er markeret med blå prikker – klik for at se kilometer total målt fra start
  • Tryk på knappen ‘Find vej’, når du er klar til start – så kan du se din egen lokation på kortet som et lille dannebrogsflag. For at aktivere GPS, skal du klikke på ‘GPS=off’, så der skiftes til ‘GPS=on’.
Vores rute er sat på kortet i samarbejde med rundtidanmark.dk

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

2 reaktioner

  1. Skøn tur, og Herthadalen kan varmt anbefales. Går ofte i området da jeg bor lige i nærheden :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Sjælland

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop