Hærvejsperle vandrerute ved Tørning Mølle

VANDRERUTE I møllerens fodspor (9 km rundtur)

I Møllerens fodspor er en smuk rundtur med start fra den historiske Tørning Mølle uden for Vojens. Vandreturen er en af Hærvejens perler.

Hvilke oplevelser er der på vandreruten?

Som rutens navn fortæller, vandrer man helt konkret i den gamle møllers fodspor ad vandets vej langs å, bæk og dam omkring møllen. Turen kommer forbi de smukke naturområder Hindemade og Pamhule Skov.

Vandrer ved Tørning Mølle.

Undervejs kommer man forbi Christiansdal Vandkraftværk, der i dag drives af de frivillige på Tørning Mølle. Det er Naturstyrelsen, der ejer bygningerne.

Vandretur ved Tørning Mølle

Selve Tørning Mølle ligger for enden af Tørning Å, og er et imponerende syn af vandets kraft gennem århundreders industrihistorie. Møllen har en udstilling og fungerer som lokalt samlingspunkt med kulturelle arrangementer. I sommerhalvåret er det muligt at opleve møllen med lokale guides.

Hærvejsperle ved Tørning Mølle

Før Tørning Mølle blev bygget, lå her en middelalderborg, som man stadig kan opleve spor af, fx voldgraven og nogle få mure. Møllen, som den ser ud i dag, blev genopført i 1908, men en af dens turbiner kører stadig og producerer grøn strøm. Der har været mølle på stedet i århundreder – første gang en mølle ved Tørning Borg blev nævnt i historiske kilder var 1331.

Herrefogedens Hus, der ligger tæt ved møllen, er Vojens’ ældste hus. Det er fra starten af 1700-tallet og smukt restaureret.

Græssende kvæg ved vandreruten I møllerens fodspor.

Hvor starter turen?

I Møllerens fodspor starter direkte ved Tørning Mølle, hvor der er gratis parkering uden tidsbegrænsning ved Tørning Møllevej 6, 6500 Tørning. Med offentlig transport holder bus 135 1,2 km væk og ellers er det flextur – se mere på Rejseplanen.

Tørning Mølle er højdepunktet på ruten – hvis du gerne vil gå derhen i stedet for at se stedet fra start, er det smartere at starte fra parkeringsplads Hindemade, Fredstedvej 70, 6100 Vojens.

Er vandreruten ordentligt afmærket?

Stort ja – du kan vandre den ud fra afmærkningen. Ruten er en af #hærvejensperler og certificeret gennem Deutsches Wanderinstitut, som stiller høje krav til god afmærkning.

Er der gode pausesteder?

I møllens åbningstid kan der købes kaffe, is og kage i sommerhalvåret – tjek åbningstiderne her. Du finder også flere gode bænke undervejs, der er oplagte til en åpause med madpakken.

Pausested på vandreruten I møllerens fodspor.

Undervejs regnede vi inde under denne motorvejsbro over E45, som blev ramme om en pause i tørvejr med en dejligt lokalt par, der gav os masser af fif til mere vandring i området – fx at forlænge Møllerens fodspor med en rundtur rundt om Haderslev Dam. Tip hermed givet videre;-)

Vandrer under motorvejsbro ved Haderslev E45.

Kort over I møllerens fodspor

Ruten er godt afmærket, så du kan vandre den uden kort. Hvis du alligevel gerne vil have kortet ind på mobilen, er det nemt: 

Vil du opleve flere af Hærvejens Perler?

Hærvejsperler er navnet for en række rundture langs Hærvejen. Alle #hærvejsperler er certificerede, så du kan være sikker på en god vejvisning undervejs. Hærvejens Perler er en supergod måde at smage lidt på hvad Hærvejen har at byde på. Vi har vandret  alle Hærvejens Perler og laver guides til dem løbende:

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Danmark

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop