Den gamle røde bro over Vejle å ved Haraldskær Gods

Haraldskær og Vejle Ådal rundt (7 km)

Den kuperede rundtur ved Haraldskær har fine udsigter over Vejle Ådal og Haraldskær gods

Frie fodspor i Vejle ådal

Hvilke oplevelser er der på vandreruten?

Vejle Ådal er et af de steder, vi vandrede igennem på Kyst til Kyst-stien og sagde til hinanden: ‘Her vil vi tilbage for at vandre mere’. 

Turen er dejligt kuperet: Den går op og ned igen på begge sider af ådalen, og der giver en god fornemmelse af landskabet. Vejle Å er blevet genslynget i et stort miljøprojekt for at råde bod på fortidens fikse ideer om at rette vandløb ud. Nu slynger den sig igen smukt gennem landskabet igen.

Bænk i Vejle ådal

Man krydser åen to gange. Broen på billedet øverst er den elskede, gamle røde træbro ved Haraldskær – den blev i 2024 erstattet af en ny træbro.

Sø i Vejle ådal

Hærvejen krydser Vejle ådal, og i Kærhuset er der åbnet en fremragende udstilling om vandring og Hærvejens historie. Gå endelig derind. Det er også et super pausested med alt, hvad man behøver til et lille hvil.

Udstilling om vandring og Hærvejen i Kærhuset.

Haraldskær gods ligger som en hvid perle i landskabet og er i dag et konferencested ejet af Danmarks Lærerforening. Beklager det dårlige billede – bedre følger:-)

Haraldskær Gods på vandreruten i Vejle Ådal.

Er ruten afmærket?

Ja, man kan pø om pø følge den afmærkede gule rute. Der er gang i en masse udvikling i området, så når du kommer forbi, er turen måske allerede klarere afmærket.

Gule rute ved Haraldskær i Vejle ådal.

Startsted og parkering

I bil synes vi oplevelsen er bedst, hvis man parkerer ved shelterpladsen Kvak Mølle Vej 31, 7100 Vejle og vandrer mod uret rundt. Med offentlig transport ligger busstoppet ‘Skibet v kirken’ få hundrede meter fra ruten – se mere på Rejseplanen.

Kort over vandreruten ved Haraldskær og Vejle ådal

Her kan du se et kort over vandreruten ved Haraldskær i i VejleÅdal. Ruten er afmærket med gul. Sådan får du kortet ind på mobilen:

  1. Download den gratis app AllTrails her til apple eller her til android og opret din profil
  2. Klik på linket til kortet her – du er den blå prik på kortet.

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Danmark

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop