VANDRERUTE Bakke op – bakke ned – Rebild Bakker

Med den nye, skiltede vandrerute på 10,8 km rundt i Rebild Bakker kan du føle dig tryg og stedkendt fra første besøg

“Endelig!”, tænkte jeg, da jeg fandt ud af, at der er kommet en skiltet rundtur i Rebild Bakker på 10,8 km. De andre gange, jeg har besøgt Rebild Bakker, har vi vandret korte, intuitive runder i det, jeg nu kalder “picnicområdet” i Rebild Bakker! Rebild har så meget mere at byde på, hvis du tager den nye og godt skiltede rute med de hvide trekanter:-): Stejle skovbunde, snirklede åer, mørke skovslugter, stråtækt idyl, tyskerhistorie og troldeskov.

Startsted og parkering

Rebildvej 25, 9520 Skørping
Gratis parkering ved Rebildporten

Supergodt skiltet – men av, mit træ!

Rebild Bakker Ruten er skiltet grundigt hele vejen med hvide trekanter på flere måder. Skilte på røde pæle, malet på sten i terrænet og skilte skruet ind i træerne (av, min bark siger jeg bare…). Der er ingen risiko for at fare vild eller tage fejl af vejen (tro mig, jeg har dårlig stedsans og var ingen steder på den):

Terrænet: Op-ned-op-ned-og-så-videre

Læg særligt mærke til ordet ‘bakker’ i rutens navn! Ruten har seriøse stigninger flere steder undervejs, og den kræver en vis kondi at gennemføre. Har du små børn eller gamle forældre med, bliver ruten nok for stor en mundfuld. Men for alle i god form er det en vidunderlig og afvekslende rute, der åbner Rebild Bakker på en helt ny måde. Barnevogne er no go på ruten.

Stråtækte drømme for foden af bakkerne

Ruten går lige forbi Lars Kjærs hus – eller skal vi sige Maries hus? Huset er indrettet, som dengang det var beboet af Lars Kjær, som var krybskytte, og hans kone, Marie, der var spåkone. Der er bænkesæt, og du er velkommen til at slå dig ned med madpakken.

Tip: September!

Besøger du som jeg Rebild Bakker i hhv. april, juli og november, er der et særligt spørgsmål, der banker på hjernebarken: Hvornår blomstrer lyng? Bakkerne har nemlig utrolige mængder lyng, der blomstrer supersmukt i …. september! Så ergo må næste besøg blive september. Til den tid lover jeg en opdatering med ekstra billeder.

Se Rebild Bakker Ruten på et kort

Du behøver på ingen måde kort for at vandre ruten i Rebild Bakker, for den er genialt skiltet. Vil du gerne se ruten på et kort alligevel, kan se og zoome ind her. Du kan også nemt få ruten ind på din mobil, så du kan se hvor du selv er:

Troldeskoven i Rold Skov er ikonisk: De krogede bøge med mange stammer hver er et særligt syn, og de ældste er over 300 år. Hver af de gamle troldekæmper kan have op til 20-30 stammer, fordi træerne har den finurlige egenskab, at de kan skyde fra stubben og roden, når de bliver fældet. De nye skud bliver med tiden til stammer.

Oplev Jyllands Instagramsø nr. 1 på hjemvejen

På vejen hjem fra Rebild Bakker er du snublende tæt på Jyllands Instagramsø nr. 1: Store Blåkilde. Et totalt finurligt sted med det klareste blå vand. Tip: Husk at hoppe!

Find vej: Store Blåkilde har ingen adresse – men du kan køre efter stedet i Google maps.

4 replies
  1. Henriette Thysen
    Henriette Thysen siger:

    Hej 😊 20/9-2020
    Min mand og jeg var igår på en skøn tur til Rebild bakker. Vi gik delvis på den hvide rute og delvis på den gule rute. Vi kom forbi den smukke Lille Blåkilde og senere kørte vi til den endnu smukkere Store Blåkilde. Naturen i Rebild er utrolig smuk og varieret og bør opleves. Desværre var lyngen ikke sprunget ud, men stod lige på spring 😊. Tusind tak for jeres inspirerende og spændende beskrivelser af heres oplevelser 🙏

    • Marie
      Marie siger:

      Åååh, hvor er det dejligt at I kan bruge siden og kommer på ture! Det er åbenbart ikke så nemt med hvornår det blomstrer. Vi har lige hørt en del om lyngs blomstring og hvor meget der spiller ind på den under vores tur til Lüneburger Heide. Jeg treor jeg opdaterer artiklen, så der står, at man skal orientere sig fra år til år om hvordan/hvornår blomstringen er det år. Bedste hilsner Marie

Kommentarer er lukkede.

MERE OM DANMARK

Vandrere ved langhallen Fyrkat i Hobro
Sømærkeruten ved Svinkløv Badehotel og Svinklovene
Jættebolden ved Svartingedalen på Bornholm
Udsigt til Hammershus fra Hammeren
Kyststien Bornholm rundt
Gudhjem rundt i Oluf Høsts fodspor
Udsigt fra Trampestien Stevns Klint
Hverrestrup Bakker - Spor i landskabet
Vandrer på Lillebæltstien ved Løgismose Strand
Linjer i landskabet - vandrerute på Bornholm
Oversvømmet sti ved Bulbjerg
Vandrer i Oksendalen, Mariager rundt
Kalkkaminoen på Kongenshus hede
Frie fodspor i Fortidens fodspor
Vandrerute-rundt om Almindsø ved Silkeborg
Vandrere på Hærvejen
Hvor regnbuen ender
Vandrerute i Humlebæk og Nivå
Klitlandskab i Nationalpark Thy
Hærvejen på et kort
Vandre Hærvejen med telt
Sove i telt på stranden i Sverige - allemannsretten