VANDRERUTE Overfed rute: Ordrup Næs og Kårup Skov (13,6 km rundtur)

Rundturen på Ordrup Næs og Kårup Skov er en af de bedste vandreruter, vi har vandret på Sjælland

Hvilke oplevelser er der på vandreruten Ordrup Næs og Kårup Skov?

Rundturen ved Ordrup Næs oversteg alle vores ellers høje forventninger: Fra starten i den stærkt kuperede Kårup Skov med de vilde udsigter over Sejerøbugten til hele delen på skrænterne rundt om Ordrup Næs og tilbage gennem det smukkeste sommerhusområde, vi nogensinde har set. Imponerende landskaber fra ende til anden og værd at køre for.

Startsted, parkering og distance

Er ruten skiltet?

Det er den i princippet, ja. Men desværre er skiltningen skrækkelig: Hele fem steder på knap 14 km mangler der simpelthen skilte i begge retninger steder, hvor man skal dreje. Og et enkelt skilt viser direkte forkert vej. Brug derfor vores gps-kort nedenfor.

Du kan forsøge at følge de blå vandreikoner med nummer 135. Lad dig ikke forvirre af at rutenummeret kun er på det ene skilt.

Den rå kyst ved Ordrup Næs fascinerer

Hyldest til mangfoldigheden

Ruten hedder ‘Hyldest til mangfoldigheden’ og har nummer 135 i bogen ‘Vandringer i Odsherred’. Af mystiske grunde har Odsherred Kommune valgt ikke at formidle deres vandreruter på andre måder end den trykte bog og analoge papirkort. Det kan ikke købes online, men fx i Bog & Idebutikkerne i Odsherred eller på turistinformationen i Nykøbing. Derfor vores guide her, der forhåbentlig gør det nemmere for flere at komme af sted på denne formidable rute.

Er der proviant undervejs?

Ja, det er der faktisk – turen går nemlig igennem landsbyen Ordrup. Her er hele tre spisesteder, det sublime Ishus Isøre og en købmand i en meget lille flække. Vi trak på smilebåndet – Ordrup har den ægte, rå Vestsjællandsstemning, som vi elsker Odsherred for. Lidt lurvet, lidt slidt, komplet usmart og autentisk charme.

Er der adgang til toiletter undervejs?

Ved shelterpladsen undervejs er der das og ved stranden i Ordrup er der offentlige toiletter.

Vandring i Odsherred

Udsigt over Sejerøbugten fra Kårup Skov

Der er får på Ordrup Næs, og du kan vandre i folden. Fårene var desværre ikke hjemme, da vi var der.

Glad vandrer!

Aldrig har vi vandret en rute med så mange smukke huse og interessant arkitektur at snakke om… Vi ser flere huse, der både har panoramaudsigt til gården og gaden. Og her er notorisk ikke noget til salg. Det forstår vi godt!

Hvordan finder I ruter i Odsherred?!?

Det er overordentlig svært at finde Odsherreds mange vandreruter, med mindre du vil købe guidebog og papirkort, for Odsherreds vandreruter er ikke på nettet. Vi har bøjet os og købt bogen ‘Vandringer i Odsherred’ på turistinformationen i Nykøbing Sjælland. Vandrerute 135, vi har beskrevet her, er en af de virkelig gode ruter fra bogen. Fordi skiltningen på ruterne er forfalden, tegner vi altid ruterne op hjemmefra.

Vi har indtil videre vandret disse ruter fra bogen:

Vores plan er at vandre dem alle, for ruterne har indtil videre været virkelig gode, og de fortjener at være nemmere at opleve for alle. Naturstyrelsens har også tre korte rundture i Bjergene i Odsherred.

Kort over rundturen ved Ordrup Næs og Kårup skov

  • Oplevelser og faciliteter er markeret med sorte cirkler
  • Kilometer er markeret med blå prikker – klik for at se kilometer total målt fra start
  • Tryk på knappen ‘Find vej’, når du er klar til start – så kan du se din egen lokation på kortet som et lille dannebrogsflag. For at aktivere GPS, skal du klikke på ‘GPS=off’, så der skiftes til ‘GPS=on’.
Vores rute er sat på kortet i samarbejde med rundtidanmark.dk

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

26 reaktioner

  1. Tak for den fantastiske inspiration, som I deler ud af.
    Vi gik turen i lørdags og havde en utrolig smuk oplevelse – godt hjulpet af jeres GPS rute!
    Det er en kæmpe stor fornøjelse at følge jer! :)

  2. Hej begge to. Jeg vil så gerne gå dele af ruten i næste weekend med et par veninder – men er lidt udfordret på adgang til toiletter 😅 jeg har søgt og søgt på Odsherreds hjemmeside men finder ingen toiletter derude – ved I om der er nogen?! 🤷🏻‍♀️ vh Lene

    1. HejLene. Vi ved at der er toiletter på havnen i Ordrup havn og das ved shelterpladsen man passerer. Den info opdaterer vi guiden med asap, for det er da god viden at have med. Vi har også hørt om en app der hedder Find toilet, som er god når man er på farten. Kh Marie og Torben

    2. PS: Nu har jeg tilføjet das og toilet på kortet markeret med 1 og 2. Tusind tak for input, og spørg endelig løs, hvis der dukker andre spørgsmål op. kh Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Danmark

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop