VANDRERUTE Mariager Ruten (12,3 km Mariager rundt)

Vandrestien Mariager Ruten er een lang kæde af natur- og kulturperler og verdensklasse skiltning

Vi var faktisk en anelse skeptiske ved vandrestien Mariager Ruten. For efter at have vandret Panoramaruten ved Mariager Fjord, ville en ny vandrerute så ikke blive en toer? Nej, kan vi konstatere! Vandrestien Mariager Ruten er helt sin egen, og på alle måder en rute, vi vil vandre igen.

Frie fodspor i Mariager

Startsted og parkering til Mariager Ruten

På vores første tur på Mariager Ruten satte vi bilen ved på P-pladsen ved Mariager Turistinformation, Ny Havnevej 6, 9550 Mariager. Første skilt er faktisk tricky at finde derfra, fordi du står midt mellem to markeringer. Men du skal simpelthen følge vandet, så kommer der hurtigt et skilt. Vi vandrede med uret rundt – på den måde starter turen ind gennem byen.

På vores anden tur parkerede vi ved Munkholm Anlægget, Skovvej 4, 9550 Mariager og vandrede mod uret rundt. Med start ved Munkholmanlægget når du til Mariager by cirka halvvejs med mulighed for frokost, is hos vaffelbageren på torvet og meget mere.

Hvilke oplevelser er der undervejs?

Utallige! Mariagers gamle bydel er så smuk. Vildt at tænke på, hvad disse gamle bygninger har været vidne til af menneskeliv i århundreder. Og husene er beboede den dag i dag – næsten lige meget hvor meget, de end har sat sig.

Brolagt gade i Mariager By

Få hundrede meter længere fremme tårner nybyggerdrømme sig op i absurde størrelser. Mennesker side om side, der vælger helt forskelligt.

Som den første vandresti uden for Tyskland er Mariager Ruten kommet gennem nåleøjet og er blevet certificeret som Premium byvandrerute af Deutches Wanderinstitut. Så velfortjent. 

Konceptet med en certificeret byvandrerute kan simpelthen noget. At vandre forbi den gamle klosterkirke og gennem en smuk by som Mariager og se og forstå områdets historie i det omkringliggende landskab.

Klosterkirken på den nye del af Mariager rundt

Turen går igennem Alstrup Krat, som er en sand skatkiste af kulturhistoriske spor, og i dag fredet område. Her har ikke har været drevet intensiv skovdrift eller kørt med store maskiner, og derfor kan vi i dag se tydelige spor af vores forfædres liv: bopladser, hulveje og agerspor.

Turen ud af Mariager by går gennem den smukke Oksendal, en lang, bredbundet smeltevandsdal, der har fungeret som en hovedfærdselsåre, når kvæget skulle fra Hohøj til græsgangene og engene ved fjorden.

Vandre gennem Oksendalen i Mariager

Og midt inde i Alstrup Krat dukker der pludselig tydelige terrasser op i skovbunden. Lige her har vores forfædre for to tusind år siden lavet terrasser for at kunne dyrke jorden i dette kuperede område.

I kanten af Alstrup Krat kommer du til Hohøj, der er Danmarks største bronzealderhøj. Med sine 12 meter i højden og 72 meter i diameter er Hohøj et imponerende eksepel på vorres foorfædres blærede ingeniørkunst.

Hohøj er Danmarks største gravhøj

Har du gode ben, så gå endelig op på Hohøj – det må man gerne ad stien – og nyd de vidde udsigter over et smukt landskab.

Bronzealderhøjen Hohøj ved Mariager

Kig endelig ind i det lille stråtækte hus ved Hohøj, der rummer mange spændende historier fra området. Vidste du fx hvordan Mariager fik sit navn?

Udstilling ved Hohøj i Mariager

I Munkholmanlægget finder du også Ivan Evigvår – en kæmpetrold bygget af kunstneren Thomas Dambo:

Thomas Dambos trold Ivan Evigvår i Mariager

Ved Mariager Fjord kan du krydse den gamle jernbane og tage et uendeligt antal trin op til udsigtspunktet Sukkertoppen. JA, udsigten er trinnene værd, vi lover!

Trappen op til Sukkertoppen

Udsigten fra Sukkertoppen ved Mariager Fjord

Er Mariager Ruten skiltet?

Det må blive et stort kryds ved ja. Mariager Ruten er skiltning som ekstremsport! Absurd omhyggelig og tydelig skiltning, helt ned til mindste detalje. Mariager Ruten er simpelthen klassens duks, når det kommer til waymarking. Det er disse gule trekanter på grøn baggrund du skal se efter:

Mariager Ruten er skiltet med gule trekanter på mørkegrøn baggrund

Vi elsker detaljen med den omhyggeligt justerede trekant, der guider en trygt ind på den rigtige skovsti.

Wayfinding - godt eksempel på hvordan det skal gøres

Hvad med proviant?

Der er masser af indkøbsmuligheder i Mariager by. Ude på ruten er der ikke indkøb, men mange gode madpakkespots. Helt oplagt udsigtspavillonen i Munkholm Anlægget:

Hytte i Munkholm Anlægget

Er der shelter og teltplads?

Fra Hohøj kan du følge den pink afmærkning til forbindelsesruten Hohøj – Mosely som efter fire km ad fredelige markveje slutter ved den meget dejlige Mosely shelterplads. En stor og virkelig dejlig plads med bålhytte, vandpost og udsigt til en lille sø. Man må gerne slå telt op på pladsen.

Mosely shelterplads

Hvor krævende er turen?

Området ved Mariager er kuperet, og der er flere gode stigninger. Plus turen op på Hohøj og Sukkertoppen. Sæt lidt ekstra tid af til at få pusten – og suge alle indtrykkene til dig.

Udsigten fra Hohøj i Mariager

Vandresti op til Hohøj i Mariager

Kort over Mariager Ruten

Her kan du se Mariager Ruten på et kort. Den er så godt skiltet, at du på ingen måde behøver gps.

  • Oplevelser og faciliteter er markeret med sorte cirkler
  • Kilometer er markeret med blå prikker – klik for at se kilometer total målt fra start
  • Tryk på knappen ‘Find vej’, når du er klar til start – så kan du se din egen lokation på kortet som et lille dannebrogsflag. For at aktivere GPS, skal du klikke på ‘GPS=off’, så der skiftes til ‘GPS=on’.
Vores rute er sat på kortet i samarbejde med rundtidanmark.dk

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

4 reaktioner

  1. Der er sheltere og bålplads tæt på ruten v Mariager Frikirke
    Der er også meget gode shelter forhold v Mosely, som dog er et stykke fra ruten, men ligger super smukt.
    vh Morten

    1. Kære Morten. Tak for at du tager dig tid til at skrive. Nu har vi tolføjet Mosely i guiden – den plads er vi selv ret vilde med. Det er 4 km væk fra ruten, men det værd synes vi. Vi har skrevet til Mariagerfjord Frikirke og såurgt om deres sheltere er åbne for alle eller hvad reglerne er. Hilsen Marie og Torben

  2. Vi har gået Mariager rundt i dag, og det er virkelig en dejlig og afvekslende rute.
    Vi fandt shelterpladsen, som ligger med Mariagerfjord Frikirke. Til gengæld fandt vi ikke Thomas Dambos trold Ivan Evighår 😊, som man åbenbart skal lede lidt efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Danmark

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
0
Min kurv
Din kurv er tomGå tilbage til Shop