VANDRERUTE Vestmøn rundt i hippiernes fodspor (19 km)

Vil du opleve hippehyggelige landsbyer, stille strande og kystskove, så tjek rundturen her på Vestmøn

Startsted og parkering

Turen starter i Askeby, og du kan med fordel proviantere og parkere hos Dagli’Brugsen i Fanefjord, Fanefjordgade 96, 4792 Askeby.

Hvilke oplevelser er der på vandreruten Vestmøn?

Møn er meget mere end klinten og Camønoen! Denne dejlige rundtur på Vestmøn har mindre asfalt end Camønoen og gode oplevelser undervejs. 

Saftstationen er en vigtig, kulturhistorisk bygning på Møn og industriarkitektur, når det er bedst. Det er den eneste bevarede af oprindelig fire saftstationer, der leverede roesaft til sukkerfabrikken i Stege.

Rundturen giver dig de fredelige stier og små landsbyveje på Vestmøn. Det er på denne del af Møn, rigtig mange økokøbenhavnere slår sig ned, og tilflytterne er synlige på mange fine måder lige fra fletkurser til yogaophold. Deraf kælenavnet til området her, vi hørte fra en af de lokale: Hippieruten. Her Hårbøllehuset, der danner ramme om en aktiv landsby:

Husk også at kigge ind – og op! i Fanefjord Kirke, der har de smukkeste kalkmalerier:

På natursiden er Fanefjord Skovs meditative ro og de stille strande højdepunkterne på vejen.

Fanefjord Skov – tak for foto til Anahata Yogacenter, Hjelm

Hvordan er proviantmulighederne?

Gå ikke glip af den hippe og hyggelige café på Hårbølle Havn: Havnehøkeren.

Ved startstedet i Fanefjord er der indkøbsmuligheder i brugsen.

Stedet at sove: Den gamle saftstation

Vi kiggede os rundt, da vi vandrede Camønoen, og i Damme lige ved Askeby opdagede vi en laber overnatningsmulighed i den markant smukke, gamle saftstation. Den gamle saftstation ligger helt optimalt for en rundtur på Vestmøn.

Bed & kitchen på den gamle saftstation i Damme på Vestmøn

Er ruten skiltet?

Ruten er ikke skiltet, men du finder nemt vej med vores kort på mobilen – se nederst. Noget af vejen følges ruten med Camønoen.

Kort over rundturen på Vestmøn

Her kan du se det digitale kort over rundturen på Vestmøn.

  • Oplevelser og faciliteter er markeret med sorte cirkler
  • Kilometer er markeret med blå prikker – klik for at se kilometer total målt fra start
  • Tryk på knappen ‘Find vej’, når du er klar til start – så kan du se din egen lokation på kortet som et lille dannebrogsflag. For at aktivere GPS, skal du klikke på ‘GPS=off’, så der skiftes til ‘GPS=on’.
Vores rute er sat på kortet i samarbejde med rundtidanmark.dk

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Danmark

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop