INDBLIK Hvordan Solskinsøen vandt vores vandrehjerter – regn eller ej!

Røgerier, klippestier, keramik, får, luksusslik, mikrobryggerier, rå natur og ubegribeligt hjælpsomme bornholmere. Øen i søen har grebet os om hjertet…

Hvis vi havde vidst, hvad der ventede på Bornholm, var vi strøget af sted for mange år tilbage. Der er det hele til forskel på at opleve øen i søen til fods og som feriegæst.

Livet er at samle på oplevelser

Dag 1 Rønne til Sandvig 31,5 km

Nåmen der er også kun 28,5 km til Sandvig. Der findes ikke dårligt vejr, kun dårligt selskab…

Første halve time går med at stå i læ under diverse bygninger og skure ud gennem Rønne.

Bedst som regnen stilner af, tager stanken af Danish Crown-slagteriet midt i Rønne nådesløst til, og vi får helt ondt af de fine nabohuse.

Men kort efter campingpladsen bliver vi til gengæld blødt omfavnet af en efterårsklædt skov med masser af historiske og tankevækkende pitstops undervejs hele vejen til Hasle Røgeri: Fremragende saltede, stegte sild og varmrøget laks, vi sent vil glemme.

Foran os går to i kamouflagetøj, og mens jeg gibber indeni spørger jeg mig selv, om folk ikke tænker over den følelse, det giver? Det viser sig dog at være en elskværdig bamse af en bornholmer, der venter imødekommende på os for at høre om dagens rute. Så meget for mine negative associationer med militøj. Han har vandret Højlyngsstien for 15 år siden! For bornholmere er den nemlig ikke ny, men stykket sammen af kendte og elskede ruter.

Videre går det, lykkeligvis med vinden i ryggen (og regnen i fortiden). “Er dette Danmark??” må vi måbende spørge os selv kilometer for kilometer. Vi passerer gennem hvad der grangiveligt ligner Skotland, Italien, Spanien, Kroatien og La Gomera. Selvfølgelig afløst af klassiske Bornholm, som det så ud i vores drømme med rygeovne, granit og figentræer.

Vi sparer os ikke, og tager de 150 trin op og ned til Jons Kapel med – plus turen rundt om Hammershus.

Ni timer og 31,5 km er det blevet til. En noget lang, men tilsvarende dejlig førstedag… Livet er at samle på oplevelser.

Sol over slyngelstuerne i Sandvig

Dag 2 Sandvig til Melsted 23,5 km

Kåde som vi er klokken 06:00, starter vi med en GÅTUR på vores vandreferie Bornholm rundt! En times tid i Sandvigs gader, forbi de ydmyge stenhuggerboliger med klipperne bag ryggen. Her har været levet hårde liv: Stenhuggerne var daglejere, og slog de forkert, røg dagslønnen, fortæller de lokale. Vi runder Hammersøen og Opalsøen, hvor gederne står og sover på klipperne. Tilbage til en kølig, men på ingen måde iskold morgendukkert i havnen.

De gamle arbejderboliger til stenhuggerne – med klippen i ryggen.

Hotel Sandvig Havn, som vi bor på, har afdanket, afslappet charme på bedste vis. Vi nyder morgenens luksus: Udsigten over havnen med de små slyngelstuer og rygeovnene.

Nyd i øvrigt lige billederne fra i dag! Dem kan vi kun dele takket være Photocare Rønne, som kom susende med en kameraoplader klokken 21:15 i aftes. Er vi enige om, at det er suveræn service til glemsomme vandrere?

Dagens egentlige rute mod Melsted starter i dansk politiks svar på Roskilde Festival: Allinge. Gad vide, hvor mange varme hænder eller grønne byområder man kunne få for det, hvis man samlede alle partiers og organisationers Folkemøde-budget?

Her er ikke skiltet i byerne, så vi vælger intuitivt vores egen rute ud gennem en smuk park med pittoreske klipper og en drøm af en dome i træ tegnet af Kristoffer Teglgaard og Benny Jepsen. Et yogahold er i gang, så vi må for en gangs skyld tøjle vores lyst til at kigge ind ad vinduerne!

I iveren for et godt billede af Torben på en boardwalk træder jeg baglæns ud over kanten, men lander dejligt blødt på højre del af nummi på en ok formet, ikke spids klippe. Thank god for kvindelige former!

Vi vil i øvrigt gerne nominere Allinges smarte Netto til landets bedst beliggende – lige der i den bornholmske skærgård.

I dag har ikke været nogen cafelatte-rute: Første/eneste by er Tejn, der er fattig på turister, men rig på rå havnestemning. Her ligger mikrobryggeriet Penyllan (vi vælger at udtale det Penny Lane), der er nemt at overse, hvis du går med uret rundt. Men kig endelig ind og smag!

Senere ryger vi i den Den Sorte Gryde, som vi aldrig havde hørt om: En fuldstændig vild og voldsom naturoplevelse af en grotte, der er hvert et trin værd inklusiv dem på stigen. Gør det! Uagtet om du har ømme stænger.

Vi æder os en pukkel til i fiskebuffeten på Gudhjem Røgeri, og topper med et halvt kilo karameller, som vi sidste gang smagte for otte år siden og ikke har glemt. Efter det går turen endnu en smuk kilometer ad klippesti videre til vores søde naboers skønne Stugan direkte på stien i stille, lille Melsted.

Mens vi venter på gutterne

Bornholm rundt dag 3 (Melsted til Nexø 27,5 km)

Hvis vi havde vidst, hvad der ventede på Bornholm rundt, havde vi drømt utrætteligt om at vandre denne rute.

Det står som hugget i bornholmsk granit, hvorfor mange har vandret turen rundt fem-syv gange! Og hvorfor lokale med lige dele længsel og begejstring spørger “Skal I hele vejen rundt?”

Morgenens udsigt fra stuen i Melsted til solopgang over havet, den orange skiltemand og den smalle sti kalder os til en tidlig afgang halv otte.

Et undseeligt træskilt viser os vej til Randkløve skår – en dramatisk klippesprække, man nemt overser, hvis man ikke ved, at der er en oplevelse at gå efter. Tag dig tiden:-)

Vi vandrer spændt af sted, mens vi spejder efter “de tre gutter”, som vi hørte om i går fra den enes kone, som vi mødte i Gudhjem. De tre vandringsmænd går modsat uret og har overnattet i Svaneke. “Nå DER er I, vi har ventet på jer!” udbryder vi nærmest i kor, da vi går hinanden i møde ved Bølshavn, inden en totalt hyggelig snak om vandring, Bornholm, grej, herretur og caminoen.

Gutterne skulle have vandret den portugisiske camino netop nu, og har i den anledning en flaske god portvin i tasken. Torben virker noget draget af både portvin og fantastisk mandeselskab, men fortsætter med mig – “caminotøsen”, som gutterne åbenbart har døbt mig.

Først fjerde gang jeg annoncerer, at vi er nået til Svaneke, er det faktisk sandt (“Nej – det er bare en klynge huse…”, “Neeej – der står Bølshavn!” og “Neeeeej – vi er altså kun i Listed”…) Men NU er vi der – tro det eller ej:

Til Svaneke kommer vi i stimer af efterårsferieklare børnefamilier og Vesterbrohipstere trukket til af torvedag, hestevognsture og bolsjekogerier. Vi vandrer igennem som vagabonder uden andet end et kort stop for at proviantere groft brød, tomater og gorgonzola. De bliver nydt med lufte-tæer-pause i ly hos den lukkede iskiosk i Hullehavn:

Ved Haralds Havn – eller “Snug Harbour” vender tankerne tilbage til Bornholms vilde historie under krigen og det ægte mod det har krævet tyst tyst at sejle jøder og modstandsfolk i sikkerhed herfra. Huset ligger der endnu. Det var her, det skete.

Vel ankommet i Nexø hos Trisse får vi varmt bad og kold øl efter dagens 27,5 km.

Nexø er alt det modsatte af Gudhjem og Svaneke. Her er ingen gourmet. Intet trendy trædesign. Ingen luksusslik. Ikke nogen hippe bryggerier. Nexø ligner i det hele taget det Bornholm, jeg oplevede på mit sidste besøg for ti år siden. Inden “revolutionen”, som jeg faktisk vil kalde det – inden bornholmerne opdagede, hvor meget her er at byde på, og hvordan det formidles, så man ikke kan andet end at elske øen i søen.

Må vi ydmygst foreslå næste step: At organisere hjælp og tilbud til vandrere, så flere kan opleve turen Bornholm rundt: Bagagetransport til vandrere. Biltransfer fra A til B på den nye Højlyngsstien. B&B langs den nye sti. Eller at de nærmeste B&B flager med tilbuddet om at hente og bringe vandrere på ruten. Forståelige og præcise GPS-kort og en opdatering af skiltningen. Indkøbsservice til glemsomme vandrere, der mangler dit og dat i de små byer. Potentialet for vandreturisme er kæmpe…. Håber nogle bornholmere griber bolden.

Senere viser det sig, at der alligevel er sket noget i Nexø: En indfødt anbefaler os H8 på havnen – et lillebitte spisested, hvor der til gengæld er skruet op for hyggen med ild i pejsen, kurve proppet med appelsiner og vinkasser i hvert et hjørne.

Maden er en overraskende stor fornøjelse: Pivfriske antipasti og kød, der næsten smelter, før du når at nyde det nok. Åbent hele året – et must af en kulinarisk oplevelse på Bornholm rundt.

Enhver geologilærers hede drøm

Dag 4 Nexø til Boderne 27,1 km

Vi er tidligt i støvlerne fra Nexø og ser solen stå op over den rå havn.

Scenen på stien er skiftet komplet i dag. Uden at vi vidste det, var vejen ind i Nexø et sidste farvel til klipperne. I dag er de her ikke, og vi savner for en kort stund deres monumentale selskab. Men blot indtil sandet, klitterne og skovbrynet omfavner os.

Som de siger i Jylland: “Hæng dig ikke i bagateller – brug Randers Reb”

Bornholm er og bliver enhver geologilærers hede drøm! Her burde mindst et semester af uddannelsen henlægges, og hver en sten vendes. Fra granitten med 1,7 milliarder års historie på den første del af ruten til sandstenene ved Nexø, der i sammenligning er rene årsunger med kun 600 millioner år på bagen.

I går i Listed var sandet så råt, at vi kunne samle enkelte “sandkorn” op med lethed. I dag rundt om Dueodde så fint som mel og så hvidt som sne. Vinden er ikke vendt, men det er vi, og derfor har vi i dag haft strid modvind med sand i øjne og mund. Sandet er som stampet mel de fleste steder, heldigvis… Man kan cykle på stranden her, så det er ikke tungt at vandre i. Fuglespor afløses af fodspor op ad morgenen.

Vores vandrestave tiltrækker sig altid børns opmærksomhed. Som lillebroren ved åen, der straks vil vide, hvad “de der lange nogle”, vi har i hænderne, skal bruges til?

“Oorrrhhhh! De skal gå hele Bornholm rundt! Bornholm rundt!!!” underholder han storebror, mens vi strider os videre mod vinden.

Næste nysgerrige dreng, vi møder, har eet stort spørgsmål: “Har I så mad med?”

Se deeeet…. Vi har ikke været helt skarpe på provianten i dag.

Desværre rammer vores meget tidlige afgang os i nakken: Alle de små hyttecaféer i Snogebæk plus Sørens anbefalede pizza er lukket. Vi spiser, hvad vi finder af stumper i rygsækken, mens vi nyder morgensolen denne sprøde morgen.

Alt i Dueodde åbner kl 11.00, og vi er her før 9.00. Vi ville ellers så gerne have mødt søde Hanne, som læser med her, og har det legendariske diligence-agtige spisested på Dueodde:

En kop kaffe hos veninden fra mødregruppen glipper vi også, fordi vi er to timer før tid. Da vi næsten kan dufte æbleskiver på Slusegården, er vi tre kvarter for tidligt på den.

Men endelig på Bakkarøgeriet rammer vi klokken og en lun varmrøget laks. Kaffen kunne vi til gengæld med fordel have droppet.

Det gode tip må være: Medbring proviant, når du skal vandre sydsiden af Bornholm – eller vent med at drage af sted til klokken 8:30, hvis du starter i Nexø, så tingene er åbne, når du når til dem.

Dagens sidste fem km går langs skydeterrænet på Raghammer Odde. Drænet og utryg stemning, især fordi vi har snakket med andre vandrere, som følte sig sigtet på. Hvad det så end betyder. Pludselig mærker Torben både vablen på venstre hæl og sin smertende storetå. Jeg trækker stemningen yderligere ned med mit generelt ømme højreben og en række mindre pæne ord om hele den militære grund-idé!
Se vores tips her til hvordan du kommer sikkert forbi skydeterrænet

Sjovt at se stedet her, hvor min elskede storebror skulle have henslæbt et års militærtjeneste. Jeg var 12 år dengang, og græd så inderligt af frygt og savn, at det måske var medvirkende til, at han endte som militærnægter på Café-Teatret i København.

Men til Boderne når vi endelig. Her, hvor vi forgæves har ledt efter overnatning. Det samme har alle de andre vandrere, vi har mødt. De har taget 35 km i eet hug fra Rønne til Dueodde. Det passede ikke med vores distancer. I stedet er planen at sove i Aakirkeby i nat syv km fra Boderne og starte fra Boderne igen i morgen.

Torben brillerer med at overtale en ung fyr til at køre os til vores bed and breakfast. Dermed sparer vi en time og et kvarter, som turen tager med det offentlige. Til min store fortrydelse kører vi lige forbi et VANDREHJEM (gudhjælpemig!) på vejen, som jeg ikke har kunnet finde frem til på nettet. Så tippet er herned givet videre: Der er vandrehjem i Boderne en lille km fra stranden – se selv Rosengaarden her.

Nu hviler vi på værelset, og Torben snorker som en godmodig bjørn, mens jeg skriver disse linjer.

En førters historie

Dag 5 Boderne – Rønne 20 km

Noget af det særlig interessante ved at vandre herhjemme er menneskemøderne. Både på stierne, men ofte også i de hjem, vi bor i. Morgenmaden bliver indtaget i et hyggeligt, rodet køkken i det smukkeste hus. Havde kigget meget på arkitekturen og de smukke detaljer, uden at kunne komme på navnet på stilarten. Bedre byggeskik! Bare der dog endnu blev bygget huse af den kaliber.

Ole bor her og blev “førter”, da der dukkede et lærerjob op til en med erfaring med bosniske flygtningebørn. “Førter” er det lokale navn for ikke-indfødte. Dem, der er “ført” hertil. Ole havde erfaringen og fik jobbet, men flygtningebørnene blev flyttet til København, endnu inden han nåede at starte. Så nu er Ole her med B&B, der efter en årrække har finansieret et nyt helt rigtigt tag til huset. Præcis som lokalplanen siger i Aakirkeby med klassiske røde tegl.

På trods af, at han er førter, interesserer Ole sig for det bornholmske sprog. Selvom børnene kan bornholmsk, taler de rigsdansk i institutionerne, og pædagogerne kan ikke få dem til at skifte.

Vi har ikke fortrudt, at vi stak til Aakirkeby for overnatning: Købmand Olsen er legendarisk. Enken på vistnok 90 år passer den selv, og hele interiøret ligner en købmand fra barndommen eller før. Den Gamle By værdigt. Tøjbutikken hedder Hos Nalle, og hele 13 trossamfund er der i denne lille by!

Vi får et lift af Ole tilbage til stien i Boderne, hvor vi starter med en halv time i læ for regnen i et skur. Lakridskongen Johan Bülow har købt den største bygning dette lille sted, og de lokale venter spændt på, hvad der mon sker.

Skulle der sidde en bornholmer derude og læse med, er der potentiale i Boderne. For overnatning, miniindkøb, kaffebar i højsæsonen. Go-go!

Dagen i dag er den mest overraskende. Vi har læst og hørt på stien om en ret ufremkommelig strand og kilometer efter kilometer i sand og rullesten. Det oplever vi ikke! Vi følger skiltene med den lille orange mand, og vandrer 90 % af dagen på skrænterne langs markerne højt over stranden. Kun med korte afstikkere ned på selve stranden – heraf 700 meter ved Arnager. Intet at klage over herfra:-)

Vi kan slet ikke genkende andre vandreres genvordigheder her. Men ser vi på skiltningen fra den anden side (mod uret), står det temmelig klart, at det er nemt at overse de steder, man skal op på skrænterne. Nogle steder er pælene groet til, vender forkert i forhold til gangretningen eller er placeret tyve trin oppe ad en trappe.

Find Holger/den orange skiltemand

Overser du bare eet af de luskede skilte, kan du få tre-fire km ekstra på løst sand og sten! Man skal vide på denne del af ruten, at går du på stranden, skal du meget snart op igen!
Se vores tips til hvordan du finder Kyststien på Bornholms sydkyst

Også i vores retning (med uret) er der en gigantisk svipser med skiltningen: Efter 700 meter på stenstrand efter Arnager kommer man til en meget lang ståltrappe uden skilt på. Først hvis man som Torben ofrer sig og kravler helt til tops (tre-fire etager), kan man se et skilt. Folk på stranden er chanceløse her.

To kilometer er på skræntstien langs lufthavnen, og Torbens øjne stråler som en lille drengs, da et fly lander.

Langsomme af vemodighed går vi de sidste kilometer gennem et charmerende sommerhusområde, før vi skimter Rønnes industrihavn, og fem vidunderlige vandredage kommer til en ende.

Vi slutter den første af helt sikkert flere ture rundt om Bornholm med et kys foran Sankt Nicolai Kirke i Rønne.

0 replies

Skriv en kommentar

Skriv dine spørgsmål og kommentarer.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM DANMARK