Reklame: Vi er ambassadører for Destination Bornholm

VANDRERUTE Dueodde rundt – oplevelser og overraskelser (7 km rundtur)

Vandreruten Dueodde rundt overraskede os på bedste vis – en varieret og oplevelsesrig vandretur vi helt sikkert kommer til at vandre igen

Ja, det er hygge med hele den pukkelryggede i sommerhus på Dueodde, men ja, det kan også være dejligt med en mundfuld østersøluft i lungerne. Her er rundturen til dig, der leder efter en rundtur fra Bornholms største sommerhusområde ved Dueodde. For dig, der som os mest kender Dueodde fra Kyststien Bornholm rundt, vil rundturen her åbne meget mere af Dueodde.

Vandrere i regnvejr på Dueodde

Startsted og parkering til vandreruten Dueodde rundt

Vi satte bilen på parkeringspladsen lige ved iskiosken Fyrvejen 5, 3730 Nexø.

Starten går fra Dueoddes hysterisk lyserøde ishus. Her nød vi synet af fire regnjakker i rundkreds med hætterne snøret tæt om ansigtet – smilende og med regnen silende ned i hver deres gammeldaws.

Ishus Dueodde

Hvilke oplevelser er der på vandreruten Dueodde rundt?

Vandreruten Dueodde rundt har mange stærke sceneskift og kontraster. Kort efter starten går vandreruten ind gennem et sommerhusområde af de dejlige med høje fyrretræer, blød nåletræssti under fødderne og næsten norsk stemning bare uden bjerge:

Her gik vi og hyggede os, kun lettere misundelige…

Vandresti ved Dueodde

Efter ‘Norge’ går vandreruten ved Dueodde rundt langs en smuk lille sø:

Sø ved Dueodde

Det ser lidt privat ud, men du må gerne vandre her:

Stien ved søen i Dueodde

Fra hygge til uhygge

Og så er freden ellers forbi, for nu tårner en betonbunker sig op og stjæler scenen. Hygge bliver på sekunder afløst af uhygge.

Er der en vandrerute ved Dueodde?

Kanonstillingen Dueodde er en af tyskernes betonbunkere fra krigen:

Vandrerute ved Dueodde og bunkeren

I dag er kanonstillingen blevet til en graffitiborg af farvestrålende mønstre på de runde vægge.

Graffiti på gammel kanonstilling ved Dueodde

Et kontrastfyldt sted – på en gang smukt og hæsligt, dragende og frastødende.

Dueoddes vidder

Og så tager naturen ellers over igen på fineste vis, og Dueoddes hvide sandvidder lader øjnene strække sig:

Udsigten over Dueodde Strand fra vandrestien

Dueoddes fyrtårn kigger op over klitterne det ene øjeblik, og putter sig mellem dem det næste…

Udsigt til Dueodde Fyr

Efter stranden drejer vandreruten op gennem Dueoddes mageløst smukke klitlandskaber, hvor mikrosmå stier slynger sig under fyrretræerne mellem de dybtrøde lyngbakker:

Klitlandskabet ved Dueodde
Klitterne ved Dueodde er privatejet. Som gæst her må du gerne færdes på stierne fra kl. 06 til solnedgang.

Klitlandskab Dueodde

Er der en café undervejs?

Nej, vandreruten Dueodde rundt er i fri natur. Men ved startstedet ligger Dueodde Diner & Steakhouse – en komplet westernhule! Vi kom i dejligt selskab hos Hanne, som vi kender fordi hun er ivrig caminoentusiast, og nød at smække fusserne op ved pejsen og høre nyt fra Camino Primitivo.

Vandresokker foran pejsen

Er vandreruten Dueodde rundt skiltet?

Nej, det er den desværre ikke – men gid den var! Der mangler i den grad en god skiltet vandrerundtur ved Dueodde, hvis I spørger os. Arbejdede vi med vandreturisme på Bornholm, ville denne rute være noget af det første, vi tog fat på. På turen fandt vi to af disse skilte, der markerer en sti langs en fin lille sø. Ellers ingen skiltning – så følg vores GPS-kort nederst.

Skilt Dueodde rundt

Er det nemt nok at finde vej?

Uden GPS er det svært. Vi vandrede ruten efter et pdf-kort med uret rundt. Det gik fint med at finde vej inde i sommerhusområdet og hele vejen ud til stranden. Men vi havde ganske svært ved at finde ud af, hvor vi skulle dreje op igen fra stranden.

Inde i klitplantagen kunne vi slet ikke aflæse pdf-kortet ift. landskabet. Da vi kom hjem, fandt vi ud af, at ruten og pdf-kortet stammer fra bogen ’50 vandrerundture i Danmark’, hvor der er uddybende beskrivelser, som det er meningen, man vandrer efter. Så var det måske gået nemmere! Vores GPS-kort nederst svarer ikke præcis til ruten fra bogen, men er det nærmeste, vi kunne finde ud af på dagen.

Tip: Tjek vinden

Vi skænkede ikke vindretningen en tanke før afgang, og vandrede langs stranden i strid modvind. Sjovt nok gik de lokale vi mødte den modsatte retning.

Vandrer i regnvejr på Dueodde rundt

Kort over vandreruten Dueodde rundt (7 km)

Vandreruten Dueodde rundt er ikke skiltet, men med kortet her finder du nemt vej:

  • Oplevelser og faciliteter er markeret med sorte cirkler
  • Kilometer er markeret med blå prikker – klik for at se kilometer total målt fra start
  • Tryk på knappen ‘Find vej’, når du er klar til start – så kan du se din egen lokation på kortet som et lille dannebrogsflag. For at aktivere GPS, skal du klikke på ‘GPS=off’, så der skiftes til ‘GPS=on’.
Vores rute er sat på kortet i samarbejde med rundtidanmark.dk

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

2 reaktioner

    1. Så dejlig en rute – men vælg en dag Troja har gode ven, for vognen kan med sikkerhed ikke komme gennem de små stier i Klitheden. Hvis der er åbent, så gå endelig ind og hils på Hanne på Dueodde Diner & Steakhouse. Så dejlig! Bedste hilsner Marie og Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Bornholm

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop