VANDRERUTE De gule prikker i Rude Skov (7+5 km rundtur)
Rude Skov er en spændende, kuperet skov – de tusind søers land. Der er en fint skiltet rundtur på 7+5 km
Rude Skov mellem Holte, Hørsholm, Birkerød og Høsterkøb er elsket af både vandrere og mountainbikere for sine mange bakker. Landskabet er formet af isen.

Fakta om de gule prikker i Rude Skov
- Distance: To loops på hhv. 7 og 4,7 km
- Parkering: Hvor Hørsholm Kongevej møder Løjesøvej
- Skiltning: Ja – i begge retninger med gule prikker på træerne
- Hund og barnevogn? Ja til begge dele – der er dog et sted stien i den vestlige del af skoven tit er oversvømmet om foråret.

Sikker tur i Rude Skov
Der er mange dødishuller i Rude Skov. De større mosehuller er til at få øje på, fordi der er vandspejl. Men de mindre mosehuller er nemme at overse. Brug derfor de afmærkede stier, med mindre du kender skoven godt. Du kan læse mere om moseområderne på skiltet ved P-pladsen – også historien om en araberhingst, som forsvandt i en af moserne i 2001. Rytteren klarede sig lykkeligvis op.

Er de gule prikker ok skiltet?
Ja, ruten er faktisk ok skiltet. Du skal følge de nymalede gule prikker på træerne:

Vi gik dog meget forkert første gang (hvad gør vi ikke for jer??). Når du vandrer det vestligste loop mod uret rundt, kommer du ved Maglebjerg til dette træ med en gul pil, der peger mod højre:

Men du skal ikke til højre! Du skal til venstre. Vi gik fejlagtigt til højre og fandt nogle ældre gule prikker, vi begyndte at vandre efter. De ender blindt. Så vores tip: Vælg de nymalede gule prikker!
Kort over de gule prikker i Rude Skov
Her kan du se korte over de gule prikker i Rude Skov.
- Oplevelser og faciliteter er markeret med sorte cirkler
- Kilometer er markeret med blå prikker – klik for at se kilometer total målt fra start
- Tryk på knappen ‘Find vej’, når du er klar til start – så kan du se din egen lokation på kortet som et lille dannebrogsflag. For at aktivere GPS, skal du klikke på ‘GPS=off’, så der skiftes til ‘GPS=on’.
Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden
Skriv en kommentar
Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!
2 reaktioner
Kære Frie Fodspor
Tak for en meget inspirerende og brugbar hjemmeside, som vi først har opdaget nu.👍😊
Vi gik lige de gule prikker i Rude Skov igår i fantastisk vejr og nød turen ud fra jeres trail.
Bare en lille rettelse: Skovvejen ved P-plads hedder ikke Løjsesøvej, men Løjesøvej.
Vi ser frem til at gå mange af jeres ture fremover.
De bedste gå-hilsner
Karin og Jan
Kære Jan og Karin. Hvor ER det bare fedt at I kan bruge vores ture. Virkelig dejligt at kunne inspirere til vandring. Super I skriver med den tastefejl – den er rettet nu:-) Bedste vandrehilsner Torben og Marie