VANDRERUTE Rundt om Lyngby og Bagsværd Sø (13 km eller 6 + 7 km)

Turen rundt om Lyngby og Bagsværd Sø er en dejlig hverdagstur nogenlunde tæt på København til dig, der har brug for luft om ørerne uden for lang transport

Hvor lang er vandreturen og hvor starter man?

Vandrer du både Lyngby Sø og Bagsværd Sø, er turen 13 kilometer i alt. Vi foreslår at starte ved P-pladsen bag ved Tyrolerhuset, Nybrovej 315, 2880 Bagsværd. Den er god til begge søer. Med det offentlige er det nemmest at tage til Lyngby Station – derfra er der en lille km til Lyngby Søs bred.

Når du ser Tyrolerhuset her, har du fundet den gode P-plads:-)

Hvilke oplevelser er der rundt om Lyngby Sø og Bagsværd Sø?

Turen rundt om Lyngby Sø og Bagsværd Sø har en række fine steder, man husker. Lyngby Folkepark med den romantiske pavillon. De snørklede stier i Lyngby Åmose, hvor man hurtigt lærer sig kunsten at hoppe over vandpytter. Marienborg, man kun skimter fra vandsiden – passende for en statsministerbolig omringet af kæmpehøje rhododendron.

(Find selv Marienborg på billedet…)

Bagsværd Sø, der som nationalt rostadion myldrer af liv og muller på vandet. Her kommer du lige forbi Aldershvile Slotspavillon, hvor bankdirektør Varnæs’ bror faldt i med Gitte Graae! Aldershvile slotsruin ganske tæt ved er også et besøg værd på grund af stedets skønhed og dets spændende historie som bolig for ‘Grevinden af Bagsværd‘. Ved Bagsværd Sø ligger kunststedet Sophienholm, hvor der er en café, som er værd at slutte på med bragende fine udsigter over søen.

Ved Sophienholm er der både et lysthus og et orangeri, der er et besøg værd.

Den snoede, smalle trappe lige efter Sophienholm går op til en smuk, lille træbygning, der burde være forfatterefugium! Nu er det vores faste pausested.

Noget af det fine ved turen rundt om Lyngby og Bagsværd Sø er de mange, mange badebroer, der er offentligt tilgængelige. Du kommer ikke til at mangle steder at nyde udsigterne.

Hvordan er terrænet?

I våde perioder er der risiko for våde fødder især ved Lyngby Sø, hvor ruten går igennem Åmosen. Der kan fx være vandpytter på stierne, så vandtætte støvler er en god ide, hvis du kommer efter en periode med meget regn.

Morgendis ved Lyngby Åmosesti

Bagsværd Sø rundt er mere kuperet og ujævne stier end Lyngby Sø rundt. Hund i snor og barnevogn kan godt lade sig gøre, hvis du er i god form til stier med rødder ved Bagsværd Sø, og har mod på vandpytterne i Lyngby Åmose.

Er der toiletter undervejs på ruten?

Ja, du finder toiletter flere steder langs ruten. Der er offentligt toilet i gården ved Sophienholm, på vestsiden af Bagsværd sø og ved Lyngby Roklub. Brug appen Find Toilet.

Offentligt toilet ved Bagsværd Sø

Andre gode hverdagsrundture i Nordsjælland

Her finder du vores andre forslag til gode rundture, der kan vandres efter arbejde:

Se kort over vandreturen rundt om Lyngby Sø og Bagsværd Sø

Den tur vi vandrer rundt om Bagsværd og Lyngby Sø er ikke skiltet – men vi har delt et kort over den nederst, så du nemt kan finde vej, når stierne skiller. Det er hip som hap, om du vandrer turen med eller mod uret.

  • Oplevelser og faciliteter er markeret med sorte cirkler
  • Kilometer er markeret med blå prikker – klik for at se kilometer total målt fra start
  • Tryk på knappen ‘Find vej’, når du er klar til start – så kan du se din egen lokation på kortet som et lille dannebrogsflag. For at aktivere GPS, skal du klikke på ‘GPS=off’, så der skiftes til ‘GPS=on’.
Vores rute er sat på kortet i samarbejde med rundtidanmark.dk

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

12 reaktioner

  1. Hej
    Er stien omkring Lyngby sø oplyst efter mørkets frembrud?
    Kender du til oplyste stier (udover Lysløjpen i Holte)?
    Mvh. Dea

    1. Kære Dea. Nej, det er den ikke hele vejen. Lægger lige hovedet i blød med om vi kender en oplyst rute. Hilsen Torben og Marie

      1. Hej Marie
        Blot til info, så er Lysløjpen i Holte ikke længere oplyst om aftenen. Måske grundet el-besparelse, tænker vi.
        Mvh. Dea

        1. Hej Dea. Tak for det. Det giver jo meget god mening i disse tider. Så må det være på med pandelappen ligesom alle hundeejerne… Kh Marie og Torben

  2. Hej!
    Rundt Lyngby Sø 03.01.23. Med start fra Lyngby Station.
    Vådt, men godt.
    Store vandhuller ind over stierne ved Åmosen kræver vandtætte støvler.
    (Hjælper så ikke, når fod glider fra kantrafte, ud ved siden af stien og vand flyder oven ind 😂)
    Træd i øvrigt ikke væk fra stierne i Åmosen lige nu – ekstra nemt at synke i.
    Smuk, smuk lille tur!!!!

    1. Hej Anne Mette. Åååååh, det lyder velkendt! Helt rigtigt med stykket i Åmosen, især nu med en måned regn på 11 dage. Vi opdaterer lige ruten med info om våde perioder, for det har man ikke en chance for at vide med mindre man er lokal.håber du vil tørre skoene med stolthed – fedt du kommer ud i dette vejr. Bedste regnvejrshilsner Torben og Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Nordsjælland

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop