GUIDE Mallorcas munkekloster

* Artiklen indeholder annoncelinks – se mere nederst

Midt i Mallorcas Tramuntanabjerge ligger klostret Lluc, som stadig fungerer som kloster. Det er også åbent for overnatning

Lluc-klostret på Mallorca gemte sig totalt for os, da vi ankom ad Mallorcas gamle pilgrimssti fra Alcúdia op og op og op. Vi drømte om et kirketårn, et spir, eller dog bare en flagstang at stille forventningshorisonten efter. Men næææ, nej. Lluc viser sig, når Lluc viser sig. Og klostrets størrelse taget i betragtning, er det ufatteligt, så godt gemt det er for vandreren.

Bag klostrets simple mure

Vi tilbragte to nætter til en meget billig pris på Santuari de Lluc (annoncelink). Værelserne er simple, men gode til prisen, og fascinationen af at komme bag de tykke mure bærer oplevelsen i sig selv. Cykelfolket, der har Lluc som yndet pausested, krydrer oplevelsen.

Fra Lluc kan du enten fortsætte ad vandreruten GR 221, eller du kan gå nogle ad de mange rundture, der er skiltet fra Lluc-klostret.

For os var to dage fint i Lluc, for der er to restauranter at vælge imellem, og ingen af dem vil vi råbe hurra for. Ok, men for dyre i forhold til kvaliteten, og der er ingen alternativer i gåafstand.

Vil I have endnu mere på opleveren, opdagede vi tæt på Lluc et meget smukt og charmerende refugium i stil med de bedste herberger på caminoen i Spanien. Det vil vi prøve næste gang, for stedet så så fredeligt og smukt ud indenfor som udenfor. Du kan se det her. Det hedder Refugio Son Amer og ligger cirka ti minutters gang fra Lluc-klostret:

Hvad betyder annoncelink?

Når der står (annoncelink) efter et link, betyder det, at hvis du booker overnatningen via linket, går en brøkdel af betalingen til at finansiere Frie fodspor. Booker du via et annoncelink, støtter du Frie fodspor, og booking.com tjener mindre. Din pris for overnatningen stiger ikke, men du hjælper os.

2 replies
  1. Pia
    Pia says:

    Hejsa
    Kan du huske hvad det refugium hed og hvor det ligger, som I overvejer til næste gang?
    Mvh Pia

    Svar
    • Marie
      Marie says:

      Hej Pia. Det ligger cirka ti minutters gang fra LLuc og hedder Refugio Son Amer:-) kh Marie

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv dine spørgsmål og kommentarer.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM SPANIEN