MADPAKKEN Dadelmuffins – en klassiker til vandretursmadpakken

Jo mere tid vi tilbringer på vandrestierne, jo flere gode ting finder vi til madpakken. Her er første tip: De hjemmebagte dadelmuffins

Her er de uforskammet gode dadelmuffins, som vi har lært at bage af Lene, der havde dem med på en af vores dejlige udflugter. Opbevarer du dem i køleskabet, kan se sagtens spises i tre dage (hvis der altså er flere tilbage!)

Ingredienser (12 stk. store)

200 gram dadler uden sten
200 gram mandler
3 spsk kakao
75 g kokosolie
2 bananer
1 tsk vanille
2 tsk kanel
1 knsp salt
4 æg

Sådan gør du:

  1. Blend det hele sammen på foodprocessor
  2. Fordel i 12 store muffinsforme (formene nedenfor behøver ikke smøres)
  3. Bag ved 175 grader i ovnen i cirka 25 minutter
  4. Mums!

Er du træt af dårlige muffinsforme?

Jeg har haft et anstrengt forhold til at spise gode muffins af dårlige papirforme – for slet ikke at tale om muffinsforme af teflon, hvor 12 muffins hænger sammen i en plade, og det hele er noget bøvl at tage med! Vi bager mange flere muffins efter vi fandt de her store, enkelte muffinsforme. Enten kan du tage dem med i formene – og ellers slipper de nemt og kan pakkes i en madkasse. De er glatte og nemme at rengøre. Muffinsformene er fra Lekué.

Tip: Udelad æg – så kan du lave de bedste dadelkugler trillet i kokos.

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

2 reaktioner

  1. Mange tak for den sunde og lækre opskrift, glæder mig til at bage og smage dem.
    Mvh. A. Lisbeth.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Madpakken

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop