GUIDE Overnatning på Shikoku 88
Hvor kan man overnatte, og hvad koster det? Her har vi samlet det, vi indtil videre har fundet ud af om overnatning på Shikoku 88
I modsætning til på fx caminoen er det nødvendigt at booke overnatning senest dagen før, når du vandrer Shikoku 88. Se hvilke typer overnatning der er og hvordan du booker.
Hvilke typer af overnatning er der?
- Minshuku: Lille familiedrevet overnatningssted typisk med morgenmad og aftensmad inkluderet. Du sover typisk på futon og deler bad.
- Ryokan: Traditionelt, japansk overnatningssted typisk med morgenmad og aftensmad inkluderet. Du sover typisk på futon og deler bad.
- Shukubō: Overnatningssted på templernes områder. Her er typisk måltider inkluderet, og det er en god ide at deltage i munkenes ritualer (om aftenen eller om morgenen)
- Guesthouse: Overnatningssted med futon og delt bad – typisk ingen måltider med i prisen.
- Business hotel: Små hoteller med eget lille værelse og eget bad
- Hotel: Minder om vestlige hoteller.
Hvordan finder man overnatningssteder, der ligger på ruten?
Vi bruger en guidebog, der har et kort med udvalgte overnatningssteder.
Se guidebogen og andre gode bøger om Shikoku 88 her
Hvad koster overnatning på Shikoku 88?
På de fleste ryokans og minshuku er inkluderet både aftensmad og morgenmad, og det koster 300-400 kr. pr. person. De steder der ikke er måltider inkluderet, er prisen typisk 200-250 kr. per. person for overnatning.
Er det nødvendigt at booke overnatning?
Det er god stil at booke overnatning gerne dagen før du kommer og senest på ankomstdagen klokken 13. Nogle lægger komplette overnatningsplaner hjemmefra. Det vil vi ikke gøre, for arbejdet er for stort og det hele bliver for ufleksibelt, så vi tager en dag ad gangen.
Hvor booker man overnatning?
Vi vil simpelthen spørge vores værter fra dag til dag om hjælp med at booke til dagen efter. Vi har også fundet disse to hjemmeside, hvor man kan booke på engelsk:
Simpel pilgrimsovernatning på Shikoku 88 by turnerw82 is licensed under CC BY-NC-ND 2.0
Hvilke templer kan man overnatte i?
Nogle af templerne tilbyder overnatningsmuligheder for pilgrimme. Det kaldes ‘Shukubō’ og findes i tempel 6, 7, 13, 19, 23, 24, 26, 37, 40, 58 og 75. For grupper tilbydes overnatning i tempel 38, 44 og 81.
Mange templer siger også ja, hvis pilgrimme spørger om gratis overnatning. Men vores tip er: Lad være med at spørge om det. Du kan støtte templerne og vise respekt ved at betale, når du kan. Gratis overnatning er for meget at bede om – også selvom de altid høflige japanere ikke siger nej.
Kan man overnatte gratis på Shikoku 88?
Vi vil sige ja – men nej. Vi gør det i hvert fald ikke. Der findes fx ‘Tsūyadō’, som er en gratis overnatningsmulighed, som enkelte templer tilbyder, og ‘Zenkonyadō’, som er gratis overnatningsmulighed stillet til rådighed af private enten i deres hjem eller virksomheder. Der er også Camp-jo, som er teltsteder eller campingpladser, der ofte også er gratis.
Bliver vi tilbudt gratis overnatning fx i et kloster eller hos en familie, vil vi insistere på en donation. Der er stigende problemer med, at lokalbefolkningen føler sig presset af gratister på pilgrimsruten, og det vil vi meget nødig bidrage til. Mennesker, der vandrer Shikoku 88 med gratis overnatning bruger typisk ‘Tsūyadō’ (overnatning hos templer), ‘Zenkonyadō’ (overnatningssteder stillet til rådighed af virksomheder eller familier) og henro huts – pausesteder, som eller ikke alle er tænkt til overnatning. Strande, parker og andre steder tages også i brug. Men tænk over, om det virkelig er nødvendigt?
Hvad hvis jeg gerne vil overnatte i telt?
Du finder masser af bloggere, der skriver om gratis steder at slå telt op for natten i naturen, ved marker, i parker og på strandene. Japanerne er generelt venlige og høflige, men både vestlige og japanske pilgrimme på jagt efter gratis overnatning er blevet et problem på Shikoku. Selvom du finder ejeren og får lov, slider det stadig på de lokales tålmodighed og velvillighed.
Her kan du se et kort over steder at campe på Shikoku – men tjek grundigt at det er i orden med de lokale:
Kan man sove i henro huts?
Langs ruten er bygget en række små pausesteder til pilgrimme – de såkaldte henro huts. De er netop tænkt som pausesteder og ikke gratis overnatningshytter. Nogle pilgrimme bruger dem alligevel til at slå telt op indeni. Vi gør det ikke, men vælger at støtte de lokale ved at betale for overnatning.
What’s up Dear, are you actually visiting this web site daily,
if so after that you will without doubt obtain fastidious knowledge.
Hej
Vi påtænker at tage afsted marts/april 2022 og ville lige høre om jeres overslag på 32.000,- er pr person eller for to?
Venligst
Kim
Hej Kim. Det er pr. person:-). Jeg retter lige artiklen, så de står klarere frem. Vi regner med at tage af sted i samme periode – vi gider ikke have coronaproblemer. Hilsen Marie