FOREDRAG Japan til fods – Shikoku 88 GLADSAXE

Kom til foredrag om Shikoku 88 i Gladsaxe 15. april 2026 kl. 19:00

Vi er blevet inviteret til at komme og fortælle om vores vandring på Shikoku 88 til Japan-festival på Gladsaxe Hovedbibliotek. 

Foredraget finder sted på
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Tilmeldingslink er på vej

Det kan du opleve til foredrag om Shikoku 88

I foredraget deler jeg den befriende oplevelse det er at begive sig af sted i et ukendt land og se verden som med et barns øjne, uden en indre puttekasse at sortere indtrykkene i. Oplevelsen af at blive som et barn igen, når man ikke forstår et kuk af den varme strøm af ord fra de lokale. Når der er skilte overalt, men man er for lille til at læse. Når hver dags tallerken bringer overraskelser, og man behersker spisepindene på cirka samme niveau som en tumling behersker sit livs første leverpostejsfirkanter. Når man selv i trafikken må genkalde, hvad ens forældre har indprentet en – og så lige spejlvende det hele.

Til foredraget får deltagerne svar på mange af de spørgsmål, der dukker op for enhver, der drømmer om at vandre i Japan: Hvordan klarer man sig uden at kunne japansk? Hvor kan man overnatte, og er det nødvendigt at booke på forhånd? Hvor langt kan man vandre pr. dag, og hvad skal man have med i rygsækken til en lang vandring?

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

Skriv en kommentar

Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!

2 reaktioner

  1. Tusind tak for en fantastisk aften og for dit helt utroligt inspirerende, rørende og hjertevarme foredrag. Du er en fantastisk formidler, og at mærke hvordan du har taget essensen af pilgrimsturen på Shikoku med hjem og hvordan den har påvirket din måde at møde livet på gav så meget stof til eftertanke.
    Siden den aften i Vedbæk har vi nydt at læse i din bog om turen. I sandhed en episk beretning! Man både griner og græder sammen med jer gennem bogen, og jeg er sikker på at den vil bringe os selv til Japan på pilgrimsfærd en dag. Skyldes det mon Kobo Daichi eller har du altid haft denne evne til at bringe det helt jordnære og mirakuløse sammen med det dybt reflekterende på en så venlig og humoristisk måde?

    1. Taaaaaak for denne tilbagemelding. Den bliver gemt i hjertet. Jeg kan ikke huske mine første leveår, men ud fra hvad jeg har fået fortalt, har jeg altid talt som et vandfald, og fra jeg kunne skrive, dryppede ordene ned på papiret i en lind strøm. Da jeg startede med at holde foredrag, var jeg klam af angstens sved de første fem gange. Fem foredrag var hvad jeg havde besluttet at gennemføre. Efter det ville jeg tillade mig selv at vælge musehullet, men ikke før. Men så læste jeg et interview med Troels Kløvedahl om livet på landevejen og den velsignelse taletid er, når man har noget på hjerte. Han fortalte om rakkerlivet med at rejse landet rundt med fortællinger og hvilken gave det var at dele. Møde mennesker i det virkelige liv. Der indså jeg, at det hele handler ikke om en selv – om det nu bliver så godt som man gerne ville eller ej. Det handler om at turde dele og være til stede – ærligt, menneskeligt og nært. Bedste hilsner Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Japan

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop