VANDRERUTE Levadavandring på Madeira

Efter en levadavandring juleaften ved vi, hvorfor risikoen for højdeskræk ofte er markeret på Madeiras vandreruter

Da vi tilbragte julen på Madeira med mormor og alle vores tilsammen seks børn, var planen daseliv ved poolen. Men vi kunne ikke helt dy os for en vandretur eller to alligevel.

Vi boede på lidoen uden for Funchal, og havde ikke lejet bil. Heldigvis starter der en vandretur netop i det område langs en af Madeiras levadaer, Levada Piornais. Levadaer er kunstige vandingskanaler, der leder vand fra de regnfulde bjerge i nord til de tørre, solrige områder på den sydlige del af øen.

Facts om Levada Piornais

• Startsted: Hotel Savoy Gardens (Azinhaga de Casa Braca 7). Pas på – der findes også et Savoy Palace Hotel – det er ikke startstedet.
• Distance: Efter cirka 10 km bliver levadaen temmelig udfordrende – her vendte vi om. Den ender blindt kort efter
• Børnevenlig: De første 10 km – ja. Efter det – nej.

Levadaen ved Funchal starter lige bag ved Hotel Savoy Gardens (Azinhaga de Casa Braca 7). Det er en by-levada med udsigter ud over havet og byen. Her vandrer klart flest lokale – levadaen er simpelthen en grøn transportsti mere end en turiststi. Der er smukke udsigter undervejs:

Vandet løber lige under fødderne hele vejen, og du oplever de mange bananplantager, som vandingssystemet forsyner. Hurtigt er der store kontraster mellem fine hoteller og forfaldne bananbondehuse:

Hvordan er stien?

Du går på en støbt kant langs med vandløbet og har typisk et tyndt gelænder at holde fast i. Det kan godt lade sig gøre at falde ned mellem gelænderet og kanten du står på, men det skete heldigvis ikke.

Den levada vi gik, udviklede sig ret dramatisk: Fra god stand og gelænder til stykker med blot trædesten at skræve imellem, grottehuler vi dukkede os igennem, tvivlsomme gelændre og til sidst intet gelænder.

Videoen her viser det meget godt:

Madeiras skala for højdeskræk

Først vidste jeg ikke helt, hvad jeg egentlig mærkede – det var sådan en fornemmelse af, at min mave ikke ville videre frem. Kort efter forstod jeg, hvad jeg mærkede: Højdeskræk. Og nu vidste jeg pludselig, hvorfor der i flere guidebøger til Madeira er en skala, der viser ’risk of vertigo’ – risiko for højdeskræk!

Frit fald

Vi endte med at måtte vende om efter cirka 12 kilometer, fordi det blev for dramatisk uden gelænder og med så mange meters frit fald på den ene side. Selvom man mange steder i princippet bare kan hoppe i vandingskanalen, hvis man mister fodfæstet, blev det simpelthen for vildt. Min mor på 76 var den sejeste, og måtte trækkes hjem. Højdeskræk går åbenbart ikke i arv!

Har du nerver til det, så se slutningen på levadaen her