* Artiklen indeholder annoncelinks til overnatning – se mere nederst
ETAPER Gode dagsetaper på Camino Inglés
Her er vores forslag til fem dagsetaper til Camino Inglés. Se også hvordan du kan dele caminoen op i syv
1. Ferrol – Pontedeume 31 km (kan deles op halvvejs)
2. Pontedeume – Betanzos 20 km
3. Betanzos – Hospital de Bruma 30 km (kan deles op halvvejs)
4. Hospital de Bruma – Sigüeiro 24 km
5. Sigüeiro – Santiago 16 km
Distance i alt 121 km
Camino Inglés starter i byen Ferrol i Nordvestspanien – se det præcise startsted her. Har du brug for en kortere dag end vores første etape, foreslår vi, at du tilføjer en overnatning i byen Neda cirka halvvejs på dag 1.
Overnatning i startbyen Ferrol
Vi startede med en overnatning i Ferrol, fordi vi ankom sent. Det blev på youth hostel, der var lige lovlig meget youth. Se forhåbentlig bedre muligheder her;-) (annoncelink).
Ferrol – Pontedeume
Første etape 31 km
Hav tålmodighed med de første ti kilometer ud af Ferrols forstæder – naturen kommer til dig. Halvvejs er der en café – i Neda. Der er du sikkert ret sulten, i hvert fald, hvis du er startet uden proviant.
Pontedeume har en lille, smuk gammel bymidte. Her er også en hyggelig havn, hvor municipalherberget ligger, og byen har, hvad du har brug for af forretninger. Der er også værelser i Pontedeume – se liste her (annoncelink). Vil du have en kortere første dag, er der herberg i Neda efter cirka 15 kilometers vandring.
Pontedeume – Betanzos
Anden etape 20 km
Halvvejs krydser du byen Miño, hvor der er lidt indkøbsmuligheder, men ikke specialforretninger. Mangler du udstyr, er der en god stor sportsbutik, når du når til Betanzos.
Municipalherberget i Betanzos er lækkert og ret nyt i et gammelt byhus med synlige sten i væggen. Der er også værelser i Betanzos – se liste her (annoncelink). Byen er charmerende – find restauranterne i de stille gyder nedenom søjlegangen ved det centrale torv.
Det her er vejen ned til byens torv fra municipalherberget. Drej til venstre ind i søjlegangen langs torvet – så finder du de gode, lokale spisesteder i gyderne
Betanzos – Hospital de Bruma
Tredje etape 30 km
Etapen har overnatningsmulighed og restaurant halvvejs. I Presedo ligger et herberg, og der er restauranten ’Meson-Museo Xente no Camino’ samme sted.
Ellers ender denne lange og bakkede etape i den lille flække Hospital de Bruma, hvor eneste indkøbsmulighed er byens restaurant. Der er både et offentligt herberg og et privat herberg, men alligevel kan Hospital de Bruma være en flaskehals, fordi de to forgreninger på Camino Inglés mødes her (ruten har både start i A Coruma og i Ferrol). Vi mødte pilgrimme der sov på værelse tæt ved – jeg tror det måske er dette sted 1,7 km væk (annoncelink), og at de muligvis henter og bringer pilgrimme. Men tjek lige grundigt, for vi fik ikke skrevet navnet ned.
Velfortjent fodbad efter dagens lange distance til Hospital de Bruma.
Hospital de Bruma – Sigüeiro
Fjerde etape 24 km
En dag i skoven med meget lige ud og større stier end de andre dage. Nem etape, få stigninger. I Sigüeiro fandt vi et meget dejligt privat herberg med indretning a la Marokko og rigtig god stemning – El Albergue de Delia. Det er desværre lukket i dag, men der er flere andre overnatningsmuligheder i byen (annoncelink).
Hjemlighed, hjertevarme og kreativ indretning på El albergue de Delia
Sigüeiro – Santiago de Compostela
Femte etape 16 km
Den sidste del af dagens etape, der slutter ved katedralen i Santiago er ikke de smukkeste, for du ankommer gennem industrikvartererne. Men frem kommer du! Og med kun 16 km på sidstedagen har du mulighed for at nå frem til messen i katedralen ved middag.
Sidste etape på Camino Inglés går gennem Santiagos fabriksområder – land møder by. Fremme i Santiago de Compostela venter der en by, der er en oplevelse i sig selv med sit på en gang stille og summende liv af pilgrimme og studerende. For ikke at glemme de smukke, gamle stræder og søjlegange, hvor du går rørt i fodsporene af tusindvis af pilgrimme før dig…
Hvad betyder annoncelink?
Når der står (annoncelink) efter et link, betyder det, at hvis du booker overnatningen via linket, går en brøkdel af betalingen til at finansiere Frie fodspor. Booker du via et annoncelink, støtter du Frie fodspor, og booking.com eller Tripadvisor tjener mindre. Din pris for overnatningen stiger ikke, men du hjælper os.
Kunne du bruge artiklen? Så send den videre...
Skriv en kommentar
Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv et svar Annuller svar






ETAPER Kystruten og Variante Espiritual – den portugisiske camino (22 km pr. dag)










ETAPER Camino San Salvador – vores bedste tips til overnatning og etaper














GUIDE Hvordan kommer man til starten på Camino Francés – og hvad med første etape?























ETAPER Vores dagsetaper på Camino Portugués – belært af erfaring (25,6 km pr. dag)












Kære Marie
Jeg er simpelthen så glad for at læse på din blok. TAK for den. Meget inspirerende Jeg her et par spørgsmål, som jeg håber du vil svare på. Men, jeg vil helst skrive til dig på mail – og linket virker ikke på min computer. Er det muligt at du kan skrive din mailadresse?
Jeg planlægger at gå et tur på ca. 3 uger, medio september til primo oktober 2019. Jeg er i tvivl om hvilken af Camino-ruterne som kan være oplagte for mig. Også ift at komme til og fra. Jeg planlægger at gå alene (kvinde) og har ikke gået så meget før. Men jeg kan evt skrive lidt mere på mailen. Håber du har tid til at svare. mvh Mette
Selvfølgelig! Bare dejligt du kan bruge Frie Fodspor. Jeg er på marielau@florin.dk kh Marie
Tusind tak for en dejlig side, med rigtig god inspiration :-)
Jeg har fundet en del priser på hvad det koster at gå caminoen, men kan ikke rigtig finde frem til hvad denne relativt korte rute ca. koster og gå? Måske kan I være behjælpelige med lidt info om det.
Bedste hilsner
Sophie
Hej Sophie – dejligt at høre, du kan lide vores side:-) Vi har desværre ikke sådan en præcis pris for lige denne her rute – men generelt er det dyrere pr. kilometer at gå en kort end en lang camino, fordi flybilletterne og transfer er absolut de største poster, du får. For tips om hvordan du får flybilletter og transfer bedst ned i pris, se med her: https://www.friefodspor.dk/guide-saadan-kommer-du-bedst-og-billigst-til-starten-paa-din-camino/
Og ellers ville jeg på ruten regne med at bruge 30 euro pr. dag alt inkl. undtagen flybilletten. Se her: https://www.friefodspor.dk/guide-hvad-koster-det-at-ga-caminoen/
Hvis I alligevel er af sted, kan I få mere camino for pengene ved at forlænge Inglés med Camino Finisterre – Muxia bagefter – den er 210 km og syv etaper. Dvs. 14 dages rejse i alt.
Buen camino fra Marie