Frie fodspor ApS
Marie & Torben Lau Florin
Nøddestien 4
3070 Snekkersten
mail@friefodspor.dk
Samarbejde med Frie fodspor
Frie fodspor arbejder med evaluering, udvikling og digital formidling af vandrestier. Eksempler på opgaver:
- Evaluering og kvalitetssikring af vandrestier
- Udinaturen.dk: Brugervenlig opdatering af vandrestier (tekst, foto, SEO, gpx og data)
- Destinationsudvikling med fokus på vandreturisme
- Udvikling af vandrestier: Ruteføring, oplevelsesdesign og faciliteter
- Oplæg for fagfolk om vandreoplevelser, vandreformidling og vandreturisme
- Undervisning i skilteprincipper for naturens håndværkere
- Fotografering af vandreoplevelser i Danmark og udlandet
- Influencersamarbejder om formidling af vandrestier og vandredestinationer
- Freelanceartikler om vandreruter, vandredestinationer og vandreferier
Frie fodspor har løst opgaver for
Her kan du se eksempler på opgaver, vi har løst for kommuner, destinationer og organisationer:
Mariagerfjord Kommune
I 2024 vandrede vi alle kommunens 265 km vandrestier og stod for evaluering, kvalitetssikring, fotografering, digital formidling, opdatering af udinaturen.dk og samlet stiplan for kommunen.
Udvikling Hærvejen
I 2023 evaluerede vi hele Hærvejen ud fra et brugerperspektiv med fokus på ruteføring, hjemmeside og app, faciliteter langs Hærvejen og Hærvejsherbergerne.
Nordisk Film
I 2024 arbejdede vi som locations scouts til en kommende dokumentar om Hærvejen.
Destinationer - influencersamarbejder
Vi har samarbejdet med en række destinationer om formidling af vandrestier, fx Destination Bornholm, Destination Himmerland, Destination Sønderjylland/Tøndermarskinitiativet, Destination Vesterhavet, RebildPorten, Visit Lüneburger Heide og Visit Sweden. Samarbejdet sammensættes fleksibelt, alt efter hvad der er brug for på vores kanaler og den enkelte destinations kanaler. Vi er medlem af Forbundet for Influenter og Bloggere (Dansk Journalistforbund). Vi går ind for fair og gennemsigtigt samarbejde i branchen, og tilslutter os de etiske retningslinjer for bloggere og influenter.
GroupNAO
I 2022 bidrog vi til sparring om oplevelsesdesign ifm. Anlægningen af en ny vandrerute.
Foredrag om vandring – book Frie fodspor
Frie fodspor kan bookes til foredrag om vandring i hele landet både for private og fagfolk. Hvis du gerne vil til foredrag i din by, så foreslå os endelig til dit lokale bibliotek – vi tager gerne ud overalt i landet. Vi tilrettelægger altid vores foredrag efter målgruppen og udvikler dem løbende med vores nyeste vandreeventyr. Her kan du se eksempler på Frie fodspors foredrag:
Book Frie fodspor til rådgivning og planlægning af din vandring
Har du brug for personlig rådgivning eller rejseplanlægning fx af din camino eller vandringer i Danmark, kan du booke os på freelancebasis enten online eller fysisk. Vi kan bruge tiden på alt fra din pakkeliste til flybilletter, etapeforslag eller hvad du har mest brug for sparring på.
Book Frie fodspor
Her vandrer Frie fodspor snart
Her kan du se andre stier vi drømmer om at vandre:
- Fishermans trail i Portugal forår 2026
- Lycian Way i Tyrkiet efterår 2026
- Kumano Kodo i Japan formentlig forår 2027 – her søger vi samarbejdspartnere
- Mallorca GR221
- South West Coast route i England
- Korsika – det er vist noget med noget mad og en vandrerute?
297 reaktioner
Hej. Er der spids på jeres vandrestave eller er der kun en gummifod/dut?
Gry
Hej Gry. Der er begge dele, inde under duppen er der spids af metal. Der følger også forskellige dele med til fx at vandre i sne. Kh Marie
Hej Marie
Jeg kan ikke få lov at købe korte stave og dupper på jeres hjemmeside. Jeg får en meget mærkelig meddelelse når jeg vil godkende ordren:
{“errors”:{“notifications.WebHooks[0].Url”:[“Field is not accepted as a valid URL”]}}
Der er grønne asterix’er ud for alle obligatoriske felter
Hej Marie
Jeg er lige vendt hjem fra den franske Camino. Så skulle man jo tro, at jeg havde fået km nok i benene. Det forholder sig helt modsat. Jeg tænker allerede nu på næste tur, ikke nødvendigvis Spanien. Jeg er sikker på, at jeg læste et sted, at I har været i Tyskland og gå en rute, hvor der, ligesom på caminoen, skal medbringes vandrepas, der stemples. Jeg kan simpelthen ikke finde noget om den tur på jeres hjemmeside. Kan du hjælpe?
Tak for en inspirerende og informativ hjemmeside.
Kh Tina
Kære Tina. Ja, man bliver bidt, hva’! Mit bedste bud på en vandrerute i Tyskland, som kan det er Heidshcnuckenweg eller Jakobsvejen i Lüneburger Heide (der er mange flere jakobsveje selvfølgelig – denne er bare den vi har krydset og lagt mærke til, da vi var der). Artiklerne er ikke udgivet endnu, men jeg har sendt dem til dig på mail med wetransfer som inspiration. De er lidt en introduktion til mulighederne, men ikke en komplet guide, fordi vi ikke vandrede den hele men kun var af sted en kort weekend. Bedste vandrehilsner Marie
Tusind tak 😊
Det var så lidt – dejligt du kan bruge hjemmesiden:-)
PS: Vi har pilgrimspas, brochurer mv. du gerne må få, hvis du vil af sted.
Tusind tak 😊 hvor er du sød. Tænker det som en mulig forårs tur