Kontakt Frie fodspor

Frie fodspor ApS
Marie & Torben Lau Florin
Nøddestien 4
3070 Snekkersten
mail@friefodspor.dk

Samarbejde med Frie fodspor

Frie fodspor arbejder med evaluering, udvikling og digital formidling af vandrestier. Eksempler på opgaver:

  • Evaluering og kvalitetssikring af vandrestier
  • Udinaturen.dk: Brugervenlig opdatering af vandrestier (tekst, foto, SEO, gpx og data)
  • Destinationsudvikling med fokus på vandreturisme
  • Udvikling af vandrestier: Ruteføring, oplevelsesdesign og faciliteter
  • Oplæg for fagfolk om vandreoplevelser, vandreformidling og vandreturisme
  • Undervisning i skilteprincipper for naturens håndværkere
  • Fotografering af vandreoplevelser i Danmark og udlandet
  • Influencersamarbejder om formidling af vandrestier og vandredestinationer
  • Freelanceartikler om vandreruter, vandredestinationer og vandreferier
 

Frie fodspor har løst opgaver for

Her kan du se eksempler på opgaver, vi har løst for kommuner, destinationer og organisationer:

I 2024 vandrede vi alle kommunens 265 km vandrestier og stod for evaluering, kvalitetssikring, fotografering, digital formidling, opdatering af udinaturen.dk og samlet stiplan for kommunen.

I 2023 evaluerede vi hele Hærvejen ud fra et brugerperspektiv med fokus på ruteføring, hjemmeside og app, faciliteter langs Hærvejen og Hærvejsherbergerne.

I 2024 arbejdede vi som locations scouts til en kommende dokumentar om Hærvejen.

Vi har samarbejdet med en række destinationer om formidling af vandrestier, fx Destination Bornholm, Destination Himmerland, Destination Sønderjylland/Tøndermarskinitiativet, Destination Vesterhavet, RebildPorten, Visit Lüneburger Heide og Visit Sweden. Samarbejdet sammensættes fleksibelt, alt efter hvad der er brug for på vores kanaler og den enkelte destinations kanaler. Vi er medlem af Forbundet for Influenter og Bloggere (Dansk Journalistforbund). Vi går ind for fair og gennemsigtigt samarbejde i branchen, og tilslutter os de etiske retningslinjer for bloggere og influenter.

I 2022 bidrog vi til sparring om oplevelsesdesign ifm. Anlægningen af en ny vandrerute.

Foredrag om vandring – book Frie fodspor

Frie fodspor kan bookes til foredrag om vandring i hele landet både for private og fagfolk. Hvis du gerne vil til foredrag i din by, så foreslå os endelig til dit lokale bibliotek – vi tager gerne ud overalt i landet. Vi tilrettelægger altid vores foredrag efter målgruppen og udvikler dem løbende med vores nyeste vandreeventyr. Her kan du se eksempler på Frie fodspors foredrag:

Book Frie fodspor til rådgivning og planlægning af din vandring

Har du brug for personlig rådgivning eller rejseplanlægning fx af din camino eller vandringer i Danmark, kan du booke os på freelancebasis enten online eller fysisk. Vi kan bruge tiden på alt fra din pakkeliste til flybilletter, etapeforslag eller hvad du har mest brug for sparring på.
Book Frie fodspor 

Her vandrer Frie fodspor snart

Her kan du se andre stier vi drømmer om at vandre:

  • Fishermans trail i Portugal forår 2026
  • Lycian Way i Tyrkiet efterår 2026
  • Kumano Kodo i Japan formentlig forår 2027 – her søger vi samarbejdspartnere
  • Mallorca GR221
  • South West Coast route i England
  • Korsika – det er vist noget med noget mad og en vandrerute?

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

274 reaktioner

  1. Hej Marie og Torben
    Vi er ved at planlægge en caminotur på Gran Canaria.
    Vi forestiller os at der er alm. opredning og altså sengetøj på de forskellige overnatningssteder, men hvad med lejren naturcampingpladsen Garañón? Der er vel ikke opredning der? Vi vil gerne bruge fem dage på turen og vil gerne omkring Tejeda, kan I forestille jer hvordan vi gør det bedst, hvis vi gerne vil undgå Garanon?(Så vi ikke behøver at have sovegrej med). Hvor hård er strækningen op til Garanon fra Tunte – for nogen der nok ikke er heeelt så trænede som jer? Tusind tak for jer, I er SÅ inspirerende! … Og vi bruger jeres link selvfølgelig.
    Bedste hilsner fra Tove og Tom

    1. Hej Tove. Vi har ikke selv overnattet på Garanon, så vi ved ikke, om de har sengetøj. Vores gæt er, at de har det mod betaling, kan ikke forestille os andet når de leger hytter ud. Vi har delt deres mailadresse i guiden. Har I prøvet at skrive til dem? Umiddelbart tror vi det bliver en for drøj omgang helt til Tejeda, hvis I vil gå varianten ud om Roque Nublo. Vi var trætte…. Turen er ret meget opad fra Tunte. Hellere overskuelige etaper og så gå en aftentur hvis I har ekstra energi. I kan jo fx gå til solnedgang ved Roque Nublo. Go tur kh Marie og Torben

      1. Tove Mastek
        12.39 (for 46 minutter siden)
        til Frie

        Tusind tak for svar 😊. Vi har droppet omvejen og tager byen Tejeda efter overnatning på Finca La Isa. Vi bliver i Tejeda en enkelt dag og tager bussen ned.
        Men,- et nyt spørgsmål mht vejret: vi kan se I er rimelig sommerlig klædt på billederne,- hvordan var vejret,- store forskelle på nat og dag,- sne,- regn?
        Bedste hilsner Tove

        1. Hej Tove

          Vi har vandret på La Gomera, Tenerife og Gran Canaria over jul og nytår. Alle gange med cirka 23 grader om dagen og kolde nætter. Lange bukser og en puff-jakke var vi meget glade for at medbringe. Husker også vi havde merinohandsker på de dage vi vandrede før solopgang. Vi har hverken prøvet regn eller sne, men måske vi bare har vejret heldige.

          Dejligt I kan bruge siden!

          kh Marie

  2. Hej Marie og Torben
    Virkelig dejlig hjemmeside med viden og inspiration.
    Jeg har i februar ’23 plads i kalenderen og tid til at gå ca. 8-10 dage. Da det er min første Camino, så er jeg i tvivl om hvilken rute jeg skal vælge på denne tid af året, som vel må kaldes vinter også på de kanter af Europa. Så hvad kan du/I berette om vandring ‘off-season’ når det gælder en flot tur, men også når det gælder oppakning?
    Bh.
    Søren

    1. Hej Søren. Kæmpe tillykke med plads i kalenderen – det er da LYKKEN! Vi har fået spørgsmål meget lig dine utallige gange efterhpånden – flere hver uge. Så vi konluderer, at der faktisk mangler en samlet guide til at planlægge sin camino. Så nu får du simpelthen mulighedhed for at være prøvekanin på denne spritnye artikel:
      https://www.friefodspor.dk/saadan-planlaegger-du-din-camino-trin-for-trin/
      Se vores vinterpakkeliste her: https://www.friefodspor.dk/pakkeliste-vintervandring/
      Og tjek i øvrigt vores Facebookopslag fra vintervandring på Camino Francés i år. Her dag 1 (der dog hedder dag 8, fordi vi fortsatte hvor vi slap før corona): https://www.facebook.com/friefodspor/posts/pfbid02zPg8NUWja1MCPM3u62V6ykf9bMJYR97RngUbRrnftHvBcwj7gf7F5rNQ71frFFyql
      Ellers er vi aktuelle lige nu med artiklen Varm vandring i Spejder Sports magasin, hvor vi deler tre forskellige vinterdestinationer med vandring, herunder Caminoen på Gran Canaria. Bedste hilsner Torben og Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Frie fodspor

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop