Frie fodspor ApS
Marie & Torben Lau Florin
Nøddestien 4
3070 Snekkersten
mail@friefodspor.dk
Samarbejde med Frie fodspor
Frie fodspor arbejder med evaluering, udvikling og digital formidling af vandrestier. Eksempler på opgaver:
- Evaluering og kvalitetssikring af vandrestier
- Udinaturen.dk: Brugervenlig opdatering af vandrestier (tekst, foto, SEO, gpx og data)
- Destinationsudvikling med fokus på vandreturisme
- Udvikling af vandrestier: Ruteføring, oplevelsesdesign og faciliteter
- Oplæg for fagfolk om vandreoplevelser, vandreformidling og vandreturisme
- Undervisning i skilteprincipper for naturens håndværkere
- Fotografering af vandreoplevelser i Danmark og udlandet
- Influencersamarbejder om formidling af vandrestier og vandredestinationer
- Freelanceartikler om vandreruter, vandredestinationer og vandreferier
Frie fodspor har løst opgaver for
Her kan du se eksempler på opgaver, vi har løst for kommuner, destinationer og organisationer:
Mariagerfjord Kommune
I 2024 vandrede vi alle kommunens 265 km vandrestier og stod for evaluering, kvalitetssikring, fotografering, digital formidling, opdatering af udinaturen.dk og samlet stiplan for kommunen.
Udvikling Hærvejen
I 2023 evaluerede vi hele Hærvejen ud fra et brugerperspektiv med fokus på ruteføring, hjemmeside og app, faciliteter langs Hærvejen og Hærvejsherbergerne.
Nordisk Film
I 2024 arbejdede vi som locations scouts til en kommende dokumentar om Hærvejen.
Destinationer - influencersamarbejder
Vi har samarbejdet med en række destinationer om formidling af vandrestier, fx Destination Bornholm, Destination Himmerland, Destination Sønderjylland/Tøndermarskinitiativet, Destination Vesterhavet, RebildPorten, Visit Lüneburger Heide og Visit Sweden. Samarbejdet sammensættes fleksibelt, alt efter hvad der er brug for på vores kanaler og den enkelte destinations kanaler. Vi er medlem af Forbundet for Influenter og Bloggere (Dansk Journalistforbund). Vi går ind for fair og gennemsigtigt samarbejde i branchen, og tilslutter os de etiske retningslinjer for bloggere og influenter.
GroupNAO
I 2022 bidrog vi til sparring om oplevelsesdesign ifm. Anlægningen af en ny vandrerute.
Foredrag om vandring – book Frie fodspor
Frie fodspor kan bookes til foredrag om vandring i hele landet både for private og fagfolk. Hvis du gerne vil til foredrag i din by, så foreslå os endelig til dit lokale bibliotek – vi tager gerne ud overalt i landet. Vi tilrettelægger altid vores foredrag efter målgruppen og udvikler dem løbende med vores nyeste vandreeventyr. Her kan du se eksempler på Frie fodspors foredrag:
Book Frie fodspor til rådgivning og planlægning af din vandring
Har du brug for personlig rådgivning eller rejseplanlægning fx af din camino eller vandringer i Danmark, kan du booke os på freelancebasis enten online eller fysisk. Vi kan bruge tiden på alt fra din pakkeliste til flybilletter, etapeforslag eller hvad du har mest brug for sparring på.
Book Frie fodspor
Her vandrer Frie fodspor snart
Her kan du se andre stier vi drømmer om at vandre:
- Fishermans trail i Portugal forår 2026
- Lycian Way i Tyrkiet efterår 2026
- Kumano Kodo i Japan formentlig forår 2027 – her søger vi samarbejdspartnere
- Mallorca GR221
- South West Coast route i England
- Korsika – det er vist noget med noget mad og en vandrerute?
297 reaktioner
Er på jeres webshop og lægger produkter i kurven. Når jeg trykker på kurven kan jeg ikke komme til min betilling og videre til betaling. Hvordan kan jeg komme til at købe jeres produkter?
Hej Jeanette. Tak fordi du skriver. Vi har en eller anden teknisk fejl, der driller lige nu. Jeg bikser med det og håber, at det er nogenlunde nemt at fikse. Hilsen Marie
Hej
Jeg var i Sognehuset i Ballerup den 9. sept., spændende foredrag!
Vil du oplyse ,hvor du har købt dit regnslag med lynlås og plads til rygsæk. Jeg kan ikke finde et tilsvarende når jeg googler.
Jeg overvejer at gå den Portugisiske rute i april el. maj 2022. Vil påsken være et dårligt tidspunkt at nå frem til Santiago på?
Dbh
Tove Boye,
Roskilde
mobil 30421959
Kære Tove. Hvor er jeg bare glad for at du kunne bruge foredraget. Ponchoen er en jeg selv har designet – det startede hjemme på gulvet hvor jeg først syede den op i gammelt sengetøj! Vi har netop sat den i produktion og får den på lager i uge 41. Der findes mange ponchoer på markedet, men vi har testet fem forskellige og ud fra dem valgte vi at lave vores eget design. Det regnslag der minder mest om vores er mærket Altus – men vores kan klare væsentlig mere i vandsøjletryk end Altus, og pasformen især på ryggen er anderledes. Hilsen Marie
PS: Glemte at svare på det med påsken… Påsken er en meget vigtig højtid i Spanien, og det er derfor en af de travleste uger på året. Du kan godt vandre alligevel, hvis du ikke har noget imod at der er mange mennesker på stien. Jeg vil anbefale dig at være villig til at booke, for der kan være tryk på overnatningspladserne. Det er især skærtorsdag/langfredag, som mange prøver at time deres ankomst i Santiago med. Personligt ville jeg vælge en anden ankomstuge – med mindre påsken betyder noget særligt for dig religiøst, for så giver det netop mening at opleve alle optogene. Hilsen Marie