Kontakt Frie fodspor

Frie fodspor ApS
Marie & Torben Lau Florin
Nøddestien 4
3070 Snekkersten
mail@friefodspor.dk

Samarbejde med Frie fodspor

Frie fodspor arbejder med evaluering, udvikling og digital formidling af vandrestier. Eksempler på opgaver:

  • Evaluering og kvalitetssikring af vandrestier
  • Udinaturen.dk: Brugervenlig opdatering af vandrestier (tekst, foto, SEO, gpx og data)
  • Destinationsudvikling med fokus på vandreturisme
  • Udvikling af vandrestier: Ruteføring, oplevelsesdesign og faciliteter
  • Oplæg for fagfolk om vandreoplevelser, vandreformidling og vandreturisme
  • Undervisning i skilteprincipper for naturens håndværkere
  • Fotografering af vandreoplevelser i Danmark og udlandet
  • Influencersamarbejder om formidling af vandrestier og vandredestinationer
  • Freelanceartikler om vandreruter, vandredestinationer og vandreferier
 
Frie fodspor i tal

Frie fodspor har løst opgaver for

Her kan du se eksempler på opgaver, vi har løst for kommuner, destinationer og organisationer:

I 2024 vandrede vi alle kommunens 265 km vandrestier og stod for evaluering, kvalitetssikring, fotografering, digital formidling, opdatering af udinaturen.dk og samlet stiplan for kommunen.

I 2023 evaluerede vi hele Hærvejen ud fra et brugerperspektiv med fokus på ruteføring, hjemmeside og app, faciliteter langs Hærvejen og Hærvejsherbergerne.

I 2024 arbejdede vi som locations scouts til en kommende dokumentar om Hærvejen.

Vi har samarbejdet med en række destinationer om formidling af vandrestier, fx Destination Bornholm, Destination Himmerland, Destination Sønderjylland/Tøndermarskinitiativet, Destination Vesterhavet, RebildPorten, Visit Lüneburger Heide og Visit Sweden. Samarbejdet sammensættes fleksibelt, alt efter hvad der er brug for på vores kanaler og den enkelte destinations kanaler. Vi er medlem af Forbundet for Influenter og Bloggere (Dansk Journalistforbund). Vi går ind for fair og gennemsigtigt samarbejde i branchen, og tilslutter os de etiske retningslinjer for bloggere og influenter.

I 2022 bidrog vi til sparring om oplevelsesdesign ifm. Anlægningen af en ny vandrerute.

Foredrag om vandring – book Frie fodspor

Frie fodspor kan bookes til foredrag om vandring i hele landet både for private og fagfolk. Hvis du gerne vil til foredrag i din by, så foreslå os endelig til dit lokale bibliotek – vi tager gerne ud overalt i landet. Vi tilrettelægger altid vores foredrag efter målgruppen og udvikler dem løbende med vores nyeste vandreeventyr. Her kan du se eksempler på Frie fodspors foredrag:

Book Frie fodspor til rådgivning og planlægning af din vandring

Har du brug for personlig rådgivning eller rejseplanlægning fx af din camino eller vandringer i Danmark, kan du booke os på freelancebasis enten online eller fysisk. Vi kan bruge tiden på alt fra din pakkeliste til flybilletter, etapeforslag eller hvad du har mest brug for sparring på.
Book Frie fodspor 

Her vandrer Frie fodspor snart

Her kan du se andre stier vi drømmer om at vandre:

  • Fishermans trail i Portugal forår 2026
  • Lycian Way i Tyrkiet efterår 2026
  • Kumano Kodo i Japan formentlig forår 2027 – her søger vi samarbejdspartnere
  • Mallorca GR221
  • South West Coast route i England
  • Korsika – det er vist noget med noget mad og en vandrerute?

Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden

297 reaktioner

  1. Hej Marie,
    Et spørgsmål til. Du har erfaring med at rejse med teenager, kunne jeg læse. Har I selv erfaring eller hørt fra andre om gode råd til at rejse med pre-teens? Min datter bliver 12 om 3 måneder og vi har vandret af nogle omgange.
    Dbh

    1. Hej Gitte. Jeg har vandret en del med alle mine tre børn i den alder – plus mine tre bonusbørn. Vil mene, at det vigtigste overhovedet er at italesætte vandring som noget fedt og at smøre hygge på hele vejen rundt. Varm kakao, nærvær, yndlingsmadpakker, kende stien og kunne trække interessante historier ud af ærmet. Jeg bager fx altid kanelboller og har med på tur, det er en tradition, der samler. Ligesom at gøre sig den umage at have tæpper med at sidde på og hjemmepisket flødeskum til kakaoen på vinterdage! Anerkend de ting, der kan trigge dårligt humør og forbered dig på dem. Enhver bliver tvær på tur, hvis sult eller tørst generer. En ordentlig rygsæk og lune fødder er vigtigt uanset alder. Og så det særlige trick: Lad dem tage en ven/veninde med på tur. Du vil opleve, at nærværende forældre er i høj kurs! kh Marie

  2. Hej Marie,
    Vi er i gang med at planlægge Camino Portugues og vil spørge dig om det gør en stor forskel vejr og regnmæssigt om vi går fra den 24. september til 19. oktober eller fra 4. til 28. oktober.

    Det er kun 1.5 uges forskel – men vejret skifter en del fra september til oktober i når jeg checker tidligere gennemsnitstemperaturer. Vi vil helst afsted i oktober.

    Ser frem til at høre fra dig.

    Med venlig hilsen

    Gitte

    1. Hej Gitte. Det lyder vel nok dejligt med Portugues. Jeg har kun vandret den rute en enkelt gang, og det var i uge 42, så jeg ved ikke nok om vejret i september til at sige forskellen. Jeg ved kun, at vi vandrede i 25 grader og shorts, og at det var helt perfekt for os. I virkeligheden ved jeg ikke, hvor meget gennemsnitsvejr hjælper dig, for det du måske mest håber, er bare at få godt vejr. Og vejret er som bekendt svært at forudse og umuligt at kontrollere. Det er en helt typisk bekymring ift. caminoen, og det kan være svært at læne sig tilbage i tillid til en dejlig camino – hvad enten den bliver i regn eller sol. Den halvanden uge gør nok ikke den store forskel. Så mit råd må være at vælge den periode du helst vil og så elske det vejr, der nu kommer. Bom caminho Marie

      1. Tak, Marie, for dit hurtige og supergode svar. Det bliver oktober og så krydser vi fingre for vejret;o).

        Dbh
        Gitte

        1. Godt det kunne bruges. Da jeg skrev svaret til dig, tænkte til tilbage til dengang jeg sad til lægesamtale om min fire-årige søn på Rigshospitalets børnekræftafdeling. Jeg spurgte som en GAL om statistik, prognoser, faktuel viden, og da jeg ikke kunne bore mig længere ned i noget som helst brugbart, sagde lægen: “Jeg kan give dig nok så mange tabeller og grafer og erfaringer, men det du i virkeligheden spørger om, er om Alfred overlever. Det er det eneste, der betyder noget. Og det svar er det eneste, jeg ikke kan give dig med sikkerhed. Hvis jeg siger 90 % chance, og Alfred er de 10 %, er de 90 ligegyldige”. Således også med regn på caminoen…

          1. Wow. Ja, så vil man til enhver tid hellere vælge at gå Caminoen i styrtregn end din oplevelse! Håber at det gik på bedste måde.

            Dejlig dag til dig.
            Dbh

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MERE OM Frie fodspor

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop