Frie fodspor ApS
Marie & Torben Lau Florin
Nøddestien 4
3070 Snekkersten
mail@friefodspor.dk
Samarbejde med Frie fodspor
Frie fodspor arbejder med evaluering, udvikling og digital formidling af vandrestier. Eksempler på opgaver:
- Evaluering og kvalitetssikring af vandrestier
- Udinaturen.dk: Brugervenlig opdatering af vandrestier (tekst, foto, SEO, gpx og data)
- Destinationsudvikling med fokus på vandreturisme
- Udvikling af vandrestier: Ruteføring, oplevelsesdesign og faciliteter
- Oplæg for fagfolk om vandreoplevelser, vandreformidling og vandreturisme
- Undervisning i skilteprincipper for naturens håndværkere
- Fotografering af vandreoplevelser i Danmark og udlandet
- Influencersamarbejder om formidling af vandrestier og vandredestinationer
- Freelanceartikler om vandreruter, vandredestinationer og vandreferier
Frie fodspor har løst opgaver for
Her kan du se eksempler på opgaver, vi har løst for kommuner, destinationer og organisationer:
Mariagerfjord Kommune
I 2024 vandrede vi alle kommunens 265 km vandrestier og stod for evaluering, kvalitetssikring, fotografering, digital formidling, opdatering af udinaturen.dk og samlet stiplan for kommunen.
Udvikling Hærvejen
I 2023 evaluerede vi hele Hærvejen ud fra et brugerperspektiv med fokus på ruteføring, hjemmeside og app, faciliteter langs Hærvejen og Hærvejsherbergerne.
Nordisk Film
I 2024 arbejdede vi som locations scouts til en kommende dokumentar om Hærvejen.
Destinationer - influencersamarbejder
Vi har samarbejdet med en række destinationer om formidling af vandrestier, fx Destination Bornholm, Destination Himmerland, Destination Sønderjylland/Tøndermarskinitiativet, Destination Vesterhavet, RebildPorten, Visit Lüneburger Heide og Visit Sweden. Samarbejdet sammensættes fleksibelt, alt efter hvad der er brug for på vores kanaler og den enkelte destinations kanaler. Vi er medlem af Forbundet for Influenter og Bloggere (Dansk Journalistforbund). Vi går ind for fair og gennemsigtigt samarbejde i branchen, og tilslutter os de etiske retningslinjer for bloggere og influenter.
GroupNAO
I 2022 bidrog vi til sparring om oplevelsesdesign ifm. Anlægningen af en ny vandrerute.
Foredrag om vandring – book Frie fodspor
Frie fodspor kan bookes til foredrag om vandring i hele landet både for private og fagfolk. Hvis du gerne vil til foredrag i din by, så foreslå os endelig til dit lokale bibliotek – vi tager gerne ud overalt i landet. Vi tilrettelægger altid vores foredrag efter målgruppen og udvikler dem løbende med vores nyeste vandreeventyr. Her kan du se eksempler på Frie fodspors foredrag:
Book Frie fodspor til rådgivning og planlægning af din vandring
Har du brug for personlig rådgivning eller rejseplanlægning fx af din camino eller vandringer i Danmark, kan du booke os på freelancebasis enten online eller fysisk. Vi kan bruge tiden på alt fra din pakkeliste til flybilletter, etapeforslag eller hvad du har mest brug for sparring på.
Book Frie fodspor
Her vandrer Frie fodspor snart
Her kan du se andre stier vi drømmer om at vandre:
- Fishermans trail i Portugal forår 2026
- Lycian Way i Tyrkiet efterår 2026
- Kumano Kodo i Japan formentlig forår 2027 – her søger vi samarbejdspartnere
- Mallorca GR221
- South West Coast route i England
- Korsika – det er vist noget med noget mad og en vandrerute?
297 reaktioner
Hej☺️
Kan se i laver nogle fantastiske mærker til Gendarmstien.. Hvornår får i dem på lager igen? Har en søn på 10, som netop har gennemført, og ville gerne sy det på hans sæk☺️
Hvor sød en ide! De nye mærker skulle meget gerne være ankommet i dag, så jeg tjekker, når jeg kommer hjem fra arbejde. Hilsen Marie
Hej Thomas. Nu er de på lager igen! Så sejt med sønnike:-) – tænk hvilken gave han får med i livet ved at starte med at vandre. Bedste hilsner Torben og Marie
Perfekt… De er nu bestilt.. Bornholm næste år☺️ Tak for et godt site!
Hej Marie og Torben
Først og fremmest mange tak for en dejlig hjemmeside og Facebookside, som jeg nyder at følge med på! :D
Jeg har en udfordring, som jeg håber I måske kan hjælpe mig med. Jeg har for flere år siden noteret mig, at man kan få syet en uld(sove)pose af en kvinde ved navn Eldbjørg Pollestad på Facebook (jeg har muligvis læst det på jeres hjemmeside, men jeg er ikke helt sikker?). Nu står jeg i den situation, at jeg gerne vil ønske mig sådan en uldpose til min fødselsdag, men jeg kan ikke finde hende længere, og jeg er derfor ikke engang sikker på, om det er noget, hun stadig gør… MEN til gengæld har jeg set på jeres hjemmeside, at I skulle få nogle merino uldposer på lager her i juni, så dem vil jeg gerne spørge lidt til :)
Kan I måske fortælle mig hvordan kvaliteten på jeres uldpose er sammenlignet med dem, jeg i sin tid har noteret mig – eller bare hvordan kvaliteten på jeres i det hele taget er? Jeg er 180 cm høj, så hvilken størrelse tænker I, at jeg skal forvente vil passe mig? Og sidst men ikke mindst vil jeg høre, hvornår I ca. forventer, at de bliver sat til salg, for så vil jeg blot henvise til jeres webshop på min ønskeseddel ;)
Jeg håber, I kan hjælpe mig :)
Mange hilsner Anna
Hej Anna. Hvor ER det bare fedt du kan bruge Frie fodspor. Der er faktisk flere, der har skrevet, at de ikke kan finde Eldbjørg i den gruppe, jeg oprindelig skrev. Jeg skriver bare med hende i messenger. Vores nye uldposer er fuldkommen i Eldbjørgs ånd – superblød merino. Forskellen er caminomønstret, som var det, der fik os i gang med selv at producere. Hvilken størrelse du vælger er lidt en smagssag – hvis du vil spare mest muligt vægt, kan du vælge M, hvis du er en hyggefis, der gerne vile kunne krybe langt ned i posen, så vælg L. Jeg er 181 cm høj og tager L, når de kommer. De er desværre blevet forsinket en uge, men vi tror og håber de er ankommet i næste uge. Kvaliteten er tæskelækker, og jeg kan overhovedet ikke vente. Det er mulesing free, superblød merinould. Bedste hilsner Marie
Hej Marie.
Mange tak for hurtigt og grundigt svar! :)
Jeg tænker, at jeg bare vil henvise til jeres hjemmeside så og glæde mig til, at de kommer på lager (hvis min familie så alligevel ikke synes, jeg mangler sådan en uldpose, så må jeg jo bestille den hjem selv ;) )
Rigtig god dag til dig :)
Mvh Anna
God plan!