OM FRIE FODSPOR Hvem er Marie og Torben?
Vi ledte og ledte, men fandt aldrig de gode råd, vi gerne ville have med på vores vandringer og rejser. Så nu har vi selv samlet dem på vandrebloggen her
Før vi startede vandrebloggen her, har venner og familie rejst i vores fodspor, og nu gør vi det nemmere for alle at gøre det samme. Vi vil gerne samarbejde med kommuner, regioner, turistorganisationer, foreninger og andre, der arbejder med vandring. Her kan du få fat på os: mail@friefodspor.dk
Hvem er Marie Lau Florin?
Ved siden af Frie fodspor arbejder Marie tyve timer om ugen som kommunikationskonsulent på Skovskolen i Nødebo, som er en ‘skovcampus’ under Københavns Universitet. Skovskolen er et godt sted at kende, hvis du fx overvejer blive naturvejleder og vil vide mere om naturvejlederuddannelsen eller en anden grøn uddannelse. Kærligheden til naturen slår også igennem i fritiden og ferierne. Hellere ro og rytme i vandrestøvlerne end strand og shopping. Marie er den, der skriver på vandrebloggen, og ind imellem også fotografen. Så når der står ’jeg’ på vores vandreblog, er jeg Marie.
Hvem er Torben Lau Florin?
Torben arbejder som uddannelsesvejleder i Frederikssund Kommune. Hans nysgerrighed på verden og på mennesker gør, at han tit er den, der åbner døre, når vi rejser. Når vi sover tre steder på tre dage, er det som regel Torbens eventyrlyst, der spiller ind. Han er den bedste økonom af os, og skarp til at finde gode rejsepriser. Når Marie har taget den forkerte sti (hvilket sker ganske ofte), er det som regel Torben, der hiver hende tilbage på sporet.
Vores første vandretur?
I dag undrer det nok ingen… Men vores første møde efter klikket på nettet var selvfølgelig på en vandretur i skoven. 3. januar 2013 mødtes vi ved kirken, og da vi fik øjenkontakt for første gang, bimlede kirkeklokkerne. Tag den. Tilbage ved kirken efter en times travetur fordybet i samtale, spurgte Marie: “Skal vi tage en runde til?” Det gjorde vi, og siden mange, mange flere. Vandringen gør stadig i dag en masse godt for vores kærlighed.
Det var avisen forbi for at høre om:
Hvor mange børn har I egentlig?
Vi har seks børn til sammen: Tre plus tre. Vi rejser både med dem alle på en gang og med dem enkeltvis. Og vi rejser på kæresteture og ture på egen hånd. Torben (1974) er far til Josephine (1997), Victoria (1998) og Lucas (2001). Marie (1977) er mor til Frida (1998), Tille (2001) og Alfred (2007) mormor til Astrid (2023). Sådan så vores sammenbragte cirkus på otte ud tilbage i 2015:
Hvordan får I råd til at rejse så meget?
Vi planlægger! Og sparer! Da vi mødte hinanden, var vi begge elendige til at gøre rejsedrømmene til virkelighed. Så vi lagde en plan for vores hverdagsliv og bolig, som giver os mulighed for at rejse. I hverdagen går der sport i at spare. Vi bor hverken stort eller fint, og ingen af os er de store shoppere. Vi er blevet mestre i at få mest muligt for vores penge, også når vi rejser. Vi prioriterer madpakker på bjerget og gudedejlige gadekøkkener højere end svimlende dyre stjernerestauranter.
Hvorfor vandrer I?
Vi oplever livets største frihed, når vi vandrer. Vi er hvad man nok ville kalde minimalister: Vi rejser ikke med mere end vi kan bære med os. Max seks kilo i rygsækken. Det giver os en simpel frihed at sige farvel til alt unødvendigt pak og bare være lige der på vejen. Vejen er vigtigere for os end destinationen. Se vores pakkeliste her
Læs også Søndags interview med Marie om den indre fred, vandring giver:
Kristeligt Dagblad ringede også en dag og spurgte hvad en pilgrimsvandring kan give os moderne mennesker – det fortæller jeg om i interviewet her.
Mød Marie i serien Udesjæle
Oplev Marie en magisk morgen fortælle om vandring i denne lille film, som er en del af serien Udesjæle:
Podcast med Frie fodspor
Hvad er det, vandring kan? Det har jeg fået lov til at dele med jer i Ole Bech-Hansens superfine podcastserie Vandrehistorier. Ole er godt vandreselskab – lidt som pilgrimmen, du møder på herberget og falder i dyb snak med. Hans nærvær og gode spørgsmål fik mig til at tænke, mærke og sætte ord på, hvad vandringen egentlig har gjort ved mig, mit liv og mit ægteskab.
Hør om den slidte rygsæk, menneskemøder på Hærvejen og hverdagens vandreeventyr:
En dag ringede superflinke Dan Mullins helt fra down under, og det blev til en lang og rigtig interessant samtale om hvad det er, caminoen kan i vores liv. Pludselig var der slet ikke særlig langt til Australien… Lyt med her (på engelsk – på forhånd: Pardon my Danglish!!)
Disclaimer
Her på siden finder du vores personlige oplevelser af vandregrej og vandreruter i Danmark og udlandet. Når vi giver tips til vandring og vandregrej, er det altid ud fra vores fysik og vores oplevelse. Det kan være, du har en helt anden oplevelse og andre forudsætninger. Vi tester og beskriver det vandregrej, der fungerer for os. Brug hvad du kan, og husk, at kroppe og behov er forskellige, så det, der fungerer for os, fungerer ikke nødvendigvis for dig. Vi tager forbehold for, at stier, services og andre praktiske forhold kan have ændret sig, siden vi vandrede forbi. Så brug din sunde fornuft, selverkendelse og indre kompas, når du læser vores guides til vandreruter.
Click here to add your own text
Hej
Jeg vil blot spørge om det er muligt at forudbestille et regnslag.
Mvh Margit
Hej Margit. Vi har ikke en egentlig forudbestilling, men skal nok give besked. Det trækker ud, vi tror det bliver maj-juni….
Hej,
Vi (min veninder og jeg) havde egentlig planlagt at gå Camino San Salvadore, men jeg har fået nogle problemer med min lyske, og derfor så vil vi gerne finde en rute, der er mindre kuperet og lettere. Min veninde skal gå videre når jeg tager hjem efter en uge, så vi har 6 vandredage sammen.
Vi har en fly til Madrid og vi har tænkt at gå en af følgende ruter:
1. Camino Sanabres fra Ourense til Santiago
2. Camino Portugese fra O Porrino til Santiago (tror det er lidt for langt at starte i Valenca som i ellers anbefaler)
3. Camino Norte fra Bilbao til Santander – vi skal slet ikke finde nogle beskrivelser af Camino Norte her på jeres hjemmeside – har i noget viden om denne rute?
Hvilken rute vil i anbefale, når det skal være en smuk men også let rute at gå?
Tak for en fantastisk hjemmeside, men rigtig mange gode tips.
Mvh Lene
Hej Lene. Så godt I mærker efter og justerer planen – Salvor duer ikke med fysiske udfordringer før afgang. Er slet ikke i tvivl her: Ville vælge Camino Sanabrés af dem du nævner. Din veninde kan fx fortsætte ad Camino Finisterre-Muxía. Den er 207 km i alt. Bedste hilsner Marie og Torben
Tusind tak. Må jeg lige høre Jer i forhold til Camino Norte. Jeg kan slet ikke finde noget på jeres hjemmeside om denne rute. Er der en grund til det? Hvad er jeres holdning til denne rute? På forhånd mange tak. De bedste hilsner Lene
Hej Lene
Det er bare fordi ikke ikke har vandret den endnu. Vi vil meget gerne vandre den. 90 % af hvad vi skriver om caminoen kan bruges også ift. Camino del Norte. kh Marie og Torben
Ok kan jeg så lige høre baggrunden for at du anbefalede Camino Sanabres i stedet for Camino Norte. Var det fordi du ikke kender Camino Norte eller var det udfra hvad du ved om Camino Norte, selvom du ikke har gået den? Sorry jeg spørger igen, vil bare gerne lige forstå hvad din holdning er til Camino Norte fra Bilbao til Santander i forhold til hvor hård den er at gå og hvor smuk den er. På forhånd tusind tak og også helt fint hvis du slet ikke har nogen viden om den
Hej Lene. GODT du spørger. Når jeg anbefalede Sanabrés, er det fordi den er væsentligt mindre krævende end San Salvador, og det tænkte jeg var godt ift. jeres skader. Den har også fine bjergudsigter flere steder, men man går på en bjergkam og ikke særligt meget op og ned, som er det, jeg tænkte ville være hårdt, hvis I starter med en skade. Jeg kender ikke del Norte i detaljer, men har læst mig til, at på flere strækninger har man skrappe op- og nedstigninger ifm. byerne ved kysten. Derfor kan del Norte så vidt jeg ved være hård for knæene – men om strækningen du nævner er det, ved jeg simpelthen ikke. Men alt i alt er det nok bedre at spørge en, der selv har gået den – prøv fx i gruppen Camino for begyndere. Vi glæder os max til del Norte og håber at vandre den ud i et – det er derfor vi ikke har taget hul på den endnu. kh Marie