OM FRIE FODSPOR Hvem er Marie og Torben?
Vi ledte og ledte, men fandt aldrig de gode råd, vi gerne ville have med på vores vandringer og rejser. Så nu har vi selv samlet dem på vandrebloggen her
Før vi startede vandrebloggen her, har venner og familie rejst i vores fodspor, og nu gør vi det nemmere for alle at gøre det samme. Vi vil gerne samarbejde med kommuner, regioner, turistorganisationer, foreninger og andre, der arbejder med vandring. Her kan du få fat på os: mail@friefodspor.dk
Hvem er Marie Lau Florin?
Marie er uddannet journalist og cand.it i digital design og arbejder fuld tid med Frie fodspor. Marie er den, der skriver på vandrebloggen, og ind imellem også fotografen. Så når der står ’jeg’ på vores vandreblog, er jeg Marie.
Hvem er Torben Lau Florin?
Torben arbejder som uddannelsesvejleder i Frederikssund Kommune. Hans nysgerrighed på verden og på mennesker gør, at han tit er den, der åbner døre, når vi rejser. Når vi sover tre steder på tre dage, er det som regel Torbens eventyrlyst, der spiller ind. Han er den bedste økonom af os, og skarp til at finde gode rejsepriser. Når Marie har taget den forkerte sti (hvilket sker ganske ofte), er det som regel Torben, der hiver hende tilbage på sporet.
Vores første vandretur?
I dag undrer det nok ingen… Men vores første møde efter klikket på nettet var selvfølgelig på en vandretur i skoven. 3. januar 2013 mødtes vi ved kirken, og da vi fik øjenkontakt for første gang, bimlede kirkeklokkerne. Tag den. Tilbage ved kirken efter en times travetur fordybet i samtale, spurgte Marie: “Skal vi tage en runde til?” Det gjorde vi, og siden mange, mange flere. Vandringen gør stadig i dag en masse godt for vores kærlighed.
Det var avisen forbi for at høre om:
Hvor mange børn har I egentlig?
Vi har seks børn til sammen: Tre plus tre. Vi rejser både med dem alle på en gang og med dem enkeltvis. Og vi rejser på kæresteture og ture på egen hånd. Torben (1974) er far til Josephine (1997), Victoria (1998) og Lucas (2001). Marie (1977) er mor til Frida (1998), Tille (2001) og Alfred (2007) mormor til Astrid (2023). Sådan så vores sammenbragte cirkus på otte ud tilbage i 2015:

Hvordan får I råd til at rejse så meget?
Vi planlægger! Og sparer! Da vi mødte hinanden, var vi begge elendige til at gøre rejsedrømmene til virkelighed. Så vi lagde en plan for vores hverdagsliv og bolig, som giver os mulighed for at rejse. I hverdagen går der sport i at spare. Vi bor hverken stort eller fint, og ingen af os er de store shoppere. Vi er blevet mestre i at få mest muligt for vores penge, også når vi rejser. Vi prioriterer madpakker på bjerget og gudedejlige gadekøkkener højere end svimlende dyre stjernerestauranter.
Hvorfor vandrer I?
Vi oplever livets største frihed, når vi vandrer. Vi er hvad man nok ville kalde minimalister: Vi rejser ikke med mere end vi kan bære med os. Max seks kilo i rygsækken. Det giver os en simpel frihed at sige farvel til alt unødvendigt pak og bare være lige der på vejen. Vejen er vigtigere for os end destinationen. Se vores pakkeliste her
Læs også Søndags interview med Marie om den indre fred, vandring giver:


Kristeligt Dagblad ringede også en dag og spurgte hvad en pilgrimsvandring kan give os moderne mennesker – det fortæller jeg om i interviewet her.
Mød Marie i serien Udesjæle
Oplev Marie en magisk morgen fortælle om vandring i denne lille film, som er en del af serien Udesjæle:
Podcast med Frie fodspor
Hvad er det, vandring kan? Det har jeg fået lov til at dele med jer i Ole Bech-Hansens superfine podcastserie Vandrehistorier. Ole er godt vandreselskab – lidt som pilgrimmen, du møder på herberget og falder i dyb snak med. Hans nærvær og gode spørgsmål fik mig til at tænke, mærke og sætte ord på, hvad vandringen egentlig har gjort ved mig, mit liv og mit ægteskab.
Hør om den slidte rygsæk, menneskemøder på Hærvejen og hverdagens vandreeventyr:
En dag ringede superflinke Dan Mullins helt fra down under, og det blev til en lang og rigtig interessant samtale om hvad det er, caminoen kan i vores liv. Pludselig var der slet ikke særlig langt til Australien…
Lyt med her på engelsk – Pardon my Danglish!
Disclaimer
Her på siden finder du vores personlige oplevelser af vandregrej og vandreruter i Danmark og udlandet. Når vi giver tips til vandring og vandregrej, er det altid ud fra vores fysik og vores oplevelse. Det kan være, du har en helt anden oplevelse og andre forudsætninger. Vi tester og beskriver det vandregrej, der fungerer for os. Brug hvad du kan, og husk, at kroppe og behov er forskellige, så det, der fungerer for os, fungerer ikke nødvendigvis for dig. Vi tager forbehold for, at stier, services og andre praktiske forhold kan have ændret sig, siden vi vandrede forbi. Så brug din sunde fornuft, selverkendelse og indre kompas, når du læser vores guides til vandreruter.
Click here to add your own text









Hej begge
Jeg nyder alle jeres bidrag om ture, og vi har haft stort udbytte af input til pakkelister, destinationer og andet.
Jeres billeder er også skønne, hvilket leder til mit spørgsmål: hvilket kamera og hvilken fjernbetjening bruger I? Kan jo godt se, at det giver superflotte billeder som telefoner ikke kan være med på hud over at det naturligvis kræver skills).
Ferie 2 er netop afholdt på La Palma, som også har forrygende vandreruter at byde på :-).
Bedste hilsner
Lone
Kære Lone. Så dejligt at høre at du kan bruge siden. Sandheden er, at størstedelen af vores billeder er mobilbilleder. Det meste handler efter vores erfaring om at lære at fotografere, uanset hvad man har at gøre det med. Lige nu er diverse fotogrej i udu for os, men i hovedtræk har Torben Samsungtelefon og Marie iphone. Ingen af dem har vi en fungerende fjernbetjening til, så vi sætter timer og det er noget bøvl. Vi har et meget let stativ til mobiltelefoner, som er ustabilt og elendigt designet, så vi leder efter et nyt. Vi skal til at have skiftet batteri i en lille Joby fjernbetjening, som engang virkede til mobilerne, men mangler skruetrækkeren til det. Af kamera har vi Canon EOS mark II, som er ret let og kan komme med på tur. Det sidder i Maries hoftebælte med en smart Peak camera clip. Det kamera har vi en god fjernbetjening til: https://www.proshop.dk/Fjernbetjening/Canon-BR-E1-Wireless-Remote-Control/2584744?utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_campaign=searchengine&gad_source=1&gad_campaignid=17490513351&gbraid=0AAAAADyKs6FndHCJ4mX9IklJ6rMRCp2qq&gclid=CjwKCAiAz_DIBhBJEiwAVH2XwLSlUOEvR_bZwEBBUGg703HwYCuaDap0Ed4gnajCuHpmkxknBg1_LRoCwuQQAvD_BwE Vores bedste kamera er Nikon D90, som dog er for tungt at vandre med, så det kommer kun med på korte arbejdsopgaver. Det har vi et tyve år gammelt stativ til, som ligeledes vejer et ondt år. Og vi har lige købt denne fjernbetjening til det https://www.subtel.dk/CELLONIC-ML-L3-Infrarod-udloser-til-Nikon-D5300-D5200-D5100-D5000-D50-D5-D80-D90-D70-D700-101377.html?offerId=152265885&gad_source=1&gad_campaignid=17189536484&gbraid=0AAAAAD8vQZFOeXxfgYkSQcX_3EVg3K5ev&gclid=CjwKCAiAz_DIBhBJEiwAVH2XwKImbBDmfyLcTg_WMxUafc1mlO9oam8EHYq0OE56OPIixU6ehWoQdxoCpkgQAvD_BwE. Hilsen Marie og Torben