OM OS Hvem er Marie og Torben?
Vi ledte og ledte, men fandt aldrig de gode råd, vi gerne ville have med på vores vandringer og rejser. Så nu har vi selv samlet dem på vandrebloggen her
Før vi startede vandrebloggen her, har venner og familie rejst i vores fodspor, og nu gør vi det nemmere for alle at gøre det samme. Vi vil gerne samarbejde med kommuner, regioner, turistorganisationer, foreninger og andre, der arbejder med vandring. Her kan du få fat på os: mail@friefodspor.dkHvem er Marie Lau Florin?
Ved siden af Frie fodspor arbejder Marie tyve timer om ugen som kommunikationskonsulent på Skovskolen i Nødebo, som er en ‘skovcampus’ under Københavns Universitet. Skovskolen er et godt sted at kende, hvis du fx overvejer blive naturvejleder og vil vide mere om naturvejlederuddannelsen eller en anden grøn uddannelse. Kærligheden til naturen slår også igennem i fritiden og ferierne. Hellere ro og rytme i vandrestøvlerne end strand og shopping. Marie er den, der skriver på vandrebloggen, og ind imellem også fotografen. Så når der står ’jeg’ på vores vandreblog, er jeg Marie.
Hvem er Torben Lau Florin?
Torben arbejder som uddannelsesvejleder i Frederikssund Kommune. Hans nysgerrighed på verden og på mennesker gør, at han tit er den, der åbner døre, når vi rejser. Når vi sover tre steder på tre dage, er det som regel Torbens eventyrlyst, der spiller ind. Han er den bedste økonom af os, og skarp til at finde gode rejsepriser. Når Marie har taget den forkerte sti (hvilket sker ganske ofte), er det som regel Torben, der hiver hende tilbage på sporet.
Vores første vandretur?
I dag undrer det nok ingen… Men vores første møde efter klikket på nettet var selvfølgelig på en vandretur i skoven. 3. januar 2013 mødtes vi ved kirken, og da vi fik øjenkontakt for første gang, bimlede kirkeklokkerne. Tag den. Tilbage ved kirken efter en times travetur fordybet i samtale, spurgte Marie: “Skal vi tage en runde til?” Det gjorde vi, og siden mange, mange flere. Vandringen gør stadig i dag en masse godt for vores kærlighed.
Det var avisen forbi for at høre om:
Hvor mange børn har I egentlig?
Vi har seks børn til sammen: Tre plus tre. Vi rejser både med dem alle på en gang og med dem enkeltvis. Og vi rejser på kæresteture og ture på egen hånd. Torben (1974) er far til Josephine (1997), Victoria (1998) og Lucas (2001). Marie (1977) er mor til Frida (1998), Tille (2001) og Alfred (2007) mormor til Astrid (2023). Sådan så vores sammenbragte cirkus på otte ud tilbage i 2015:
Hvordan får I råd til at rejse så meget?
Vi planlægger! Og sparer! Da vi mødte hinanden, var vi begge elendige til at gøre rejsedrømmene til virkelighed. Så vi lagde en plan for vores hverdagsliv og bolig, som giver os mulighed for at rejse. I hverdagen går der sport i at spare. Vi bor hverken stort eller fint, og ingen af os er de store shoppere. Vi er blevet mestre i at få mest muligt for vores penge, også når vi rejser. Vi prioriterer madpakker på bjerget og gudedejlige gadekøkkener højere end svimlende dyre stjernerestauranter.
Hvorfor vandrer I?
Vi oplever livets største frihed, når vi vandrer. Vi er hvad man nok ville kalde minimalister: Vi rejser ikke med mere end vi kan bære med os. Max seks kilo i rygsækken. Det giver os en simpel frihed at sige farvel til alt unødvendigt pak og bare være lige der på vejen. Vejen er vigtigere for os end destinationen. Se vores pakkeliste her
Læs også Søndags interview med Marie om den indre fred, vandring giver:
Kristeligt Dagblad ringede også en dag og spurgte hvad en pilgrimsvandring kan give os moderne mennesker – det fortæller jeg om i interviewet her.
Mød Marie i serien Udesjæle
Oplev Marie en magisk morgen fortælle om vandring i denne lille film, som er en del af serien Udesjæle:
Podcast med Frie fodspor
Hvad er det, vandring kan? Det har jeg fået lov til at dele med jer i Ole Bech-Hansens superfine podcastserie Vandrehistorier. Ole er godt vandreselskab – lidt som pilgrimmen, du møder på herberget og falder i dyb snak med. Hans nærvær og gode spørgsmål fik mig til at tænke, mærke og sætte ord på, hvad vandringen egentlig har gjort ved mig, mit liv og mit ægteskab.
Hør om den slidte rygsæk, menneskemøder på Hærvejen og hverdagens vandreeventyr:
En dag ringede superflinke Dan Mullins helt fra down under, og det blev til en lang og rigtig interessant samtale om hvad det er, caminoen kan i vores liv. Pludselig var der slet ikke særlig langt til Australien… Lyt med her (på engelsk – på forhånd: Pardon my Danglish!!)
Disclaimer
Her på siden finder du vores personlige oplevelser af vandregrej og vandreruter i Danmark og udlandet. Når vi giver tips til vandring og vandregrej, er det altid ud fra vores fysik og vores oplevelse. Det kan være, du har en helt anden oplevelse og andre forudsætninger. Vi tester og beskriver det vandregrej, der fungerer for os. Brug hvad du kan, og husk, at kroppe og behov er forskellige, så det, der fungerer for os, fungerer ikke nødvendigvis for dig. Vi tager forbehold for, at stier, services og andre praktiske forhold kan have ændret sig, siden vi vandrede forbi. Så brug din sunde fornuft, selverkendelse og indre kompas, når du læser vores guides til vandreruter.
Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden
Skriv en kommentar
Her kan du kommentere selve artiklen. Individuelle spørgsmål og hjælp med din tur kan du booke os til her: https://www.friefodspor.dk/vare/sparring/. Har du spørgsmål til vores produkter eller brug for kundeservice, så skriv til os på mail@friefodspor.dk. Kundeservice er åben, også når vi er ude at vandre.
Vi glæder os til at høre fra dig!
113 reaktioner
Kære Marie. Jeg har brugt din side her rigtig meget. Min mand kommer fra Nødebo, så jeg har selvfølgelig også gået der. ?.
Sidste år førte motivationen til en tur fra Porto til Santiago de Compostela.
Startede ved kysten et stykke op indtil vinden blæste os ind på Centralruten. (Ult maj). Vi fik så meget ud af turen, havet, eucalyptusstierne, stilheden, byer, og gik på både træ, sten, vand, og asfalt. Ikke en masse mennesker, så meget ro, indtil vi kom op til Spanien. Vi havde to uger, men brugte kun 8 dage. Vi gik stærkt, og jeg føler, at jeg ikke stoppede op og så noget af seværdighederne.
Nu skal jeg afsted med en ny veninde. Lidt lokkende at starte ud i Porto igen, både pga portugiserne, som er fantastiske, og stigningerne passede mig super (har lidt skavanker). Og syntes der var så meget forskelligt i turen. Og der er jo flere muligheder. Og alligevel tænker jeg: skulle vi prøve Nordspanien?
Hvad tænker du, du kender jo nok forskellene på de to steder?
Glæder mig meget til at høre dit svar.
På forhånd tusinde tak
De bedste forårshilsner Helen
Hej Helen. Nødebo er så dejlig en by. Kunne egentlig godt drømme om at bo der, men vejen generer så mange af husene nu. Men drømme kan man altid… Hvor er det dejligt at høre, at du har kunnet bruge siden. Det, du har fået ud af den, er præcis det, jeg så gerne vil: Give mennesker mod til at tage af sted. Nu til dit spørgsmål: Jeg er bange for, at jeg simpelthen ikke har svaret! Jeg tror ikke, dit spørgsmål dybest set handler om steder, seværdigheder, mad eller mennesker…. Jeg tror det handler om, hvorvidt du har mest brug for at gentage en rute på en ny måde og lære af det – eller springe ud i en ny rute og lære noget nyt. Jeg kender alt for godt det med at ville tilbage, fordi det gik for hurtigt (for mig på den portugisiske rute, hvor vi gik et stykke i mørke og derfor ikke så landskabet). Det virker helt klart som om caminoen allerede kalder på dig igen. Men jeg tror det eneste der er at gøre er at læse om de ruter, der falder dig ind, og så mærke efter. Hvad det er der kalder, hvorfor, og så følge din mavefornemmelse. Jeg kan sagtens sige hvilke ruter der betyder hvad for mig, men lige her fornemmer jeg at det handler om forventninger til en rute, der stikker meget dybere end lige landskaber, forskelle osv. Hvis det er alligevel er landskaber, tid til rådighed osv. der spiller ind, har jeg prøvet at skrive lidt om det her: https://www.friefodspor.dk/guide-valg-af-rute-paa-caminoen/ Bedste hilsner Marie
Kære Marie
Tusinde tak for dit svar. Jeg tror, at det bliver turen fra Porto igen. Ud fra hvad du fortæller, så må det være den, jeg skal tage igen – med variation ift vejr og vind, og så i langsommere tempo :). Sidste gang jordede vi jo afsted. Min veninde tænkte mest på målet – og jeg ville gerne se noget undervejs. Men en skøn rejse i sjæl og sind.
Endnu engang tusinde tak – så vil jeg gå i gang med forberedelserne til turen ult. maj 2021. Fantastisk hjælp du yder. <3 Kh Helen
Dejligt:-) Jeg holder dig ansvarlig, hvis det nu ender med at jeg også må tilbage;-) Kh Marie
Tusind tak for en fantastisk hjemmeside, jeg tro næsten jeg har slidt den op. Min mand og jeg (jeg har foræret min mand turen i 60 års fødselsdagsgave) er så heldige, at vi skal gå hele Camino del Norte i juni og juli og er så småt begyndt at samle udstyr. Vi har et spørgsmål til jer ang. soveposen i uld. Bruger I kun den eller har i andet over jer om natten på det tidspunkt af året, er klar over, at der kan være køligere på nordkysten. Er den rummelig nok eller hvordan ser det ud. Har I bestilt den hos “Eldbjørg” i Midtjylland.
Med venlig hilsen Laila
Hej Laila. Nej, hvor er det dejligt at høre. Både med hjemmesiden og med jeres pilgrimsrejse. Bare vi dog havde haft mere om del Norte. Ja, vores uldposer er fra Eldbjørg og i juni og juli er de varme nok til mig. Vi har ikke ekstra med. Men jeg sover også i meget, meget tykt uldundertøj. Og er det superkoldt, har jeg hue og cardigan på som ekstra lag. Bedste hilsner Marie
Tak en meget skøn og informativ hjemmeside!
Hvor fik i helt konkret fat i den uldsovepose, og til hvilken pris?
De varmeste sommerhilsener herfra.
Hej Birgitte. Hvor er det bare dejligt du kan lide siden! Vi køber vores uldsoveposer gennem en norsk kvinde, der hedder Eldbjørg – skriv til hende på Elgp@hotmail.com. Bedste hilsner Marie