Samarbejde med Frie fodspor

Frie fodspor arbejder med evaluering, udvikling og digital formidling af vandrestier. Eksempler på opgaver:

  • Evaluering og kvalitetssikring af vandrestier
  • Udinaturen.dk: Brugervenlig opdatering af vandrestier (tekst, foto, SEO, gpx og data)
  • Destinationsudvikling med fokus på vandreturisme
  • Udvikling af vandrestier: Ruteføring, oplevelsesdesign og faciliteter
  • Oplæg for fagfolk om vandreoplevelser, vandreformidling og vandreturisme
  • Undervisning i skilteprincipper for naturens håndværkere
  • Fotografering af vandreoplevelser i Danmark og udlandet
  • Influencersamarbejder om formidling af vandrestier og vandredestinationer
  • Freelanceartikler om vandreruter, vandredestinationer og vandreferier

Frie fodspor har løst opgaver for

Her kan du se eksempler på opgaver, vi har løst for kommuner, destinationer og organisationer:

I 2024 vandrede vi alle kommunens 265 km vandrestier og stod for evaluering, kvalitetssikring, fotografering, digital formidling, opdatering af udinaturen.dk og samlet stiplan for kommunen.

I 2023 evaluerede vi hele Hærvejen ud fra et brugerperspektiv med fokus på ruteføring, hjemmeside og app, faciliteter langs Hærvejen og Hærvejsherbergerne.

I 2024 arbejdede vi som locations scouts til en kommende dokumentar om Hærvejen.

Vi har samarbejdet med en række destinationer om formidling af vandrestier, fx Destination Bornholm, Destination Himmerland, Destination Sønderjylland/Tøndermarskinitiativet, Destination Vesterhavet, RebildPorten, Visit Lüneburger Heide og Visit Sweden. Samarbejdet sammensættes fleksibelt, alt efter hvad der er brug for på vores kanaler og den enkelte destinations kanaler. Vi er medlem af Forbundet for Influenter og Bloggere (Dansk Journalistforbund). Vi går ind for fair og gennemsigtigt samarbejde i branchen, og tilslutter os de etiske retningslinjer for bloggere og influenter.

I 2022 bidrog vi til sparring om oplevelsesdesign ifm. Anlægningen af en ny vandrerute.

Foredrag om vandring – book Frie fodspor

Frie fodspor kan bookes til foredrag om vandring i hele landet både for private og fagfolk. Hvis du gerne vil til foredrag i din by, så foreslå os endelig til dit lokale bibliotek – vi tager gerne ud overalt i landet. Vi tilrettelægger altid vores foredrag efter målgruppen og udvikler dem løbende med vores nyeste vandreeventyr. Her kan du se eksempler på Frie fodspors foredrag:

Book Frie fodspor til rådgivning og planlægning af din vandring

Har du brug for personlig rådgivning eller rejseplanlægning fx af din camino eller vandringer i Danmark, kan du booke os på freelancebasis enten online eller fysisk. Vi kan bruge tiden på alt fra din pakkeliste til flybilletter, etapeforslag eller hvad du har mest brug for sparring på.
Book Frie fodspor 

Her vandrer Frie fodspor snart

Her kan du se de vandringer vi har i kalenderen:

  • Sønderjylland juli 2025
  • Via Francigena Sud fra Napoli til Rom oktober 2025 (250 km)

Her kan du se andre stier vi drømmer om at vandre:

  • Kumano Kodo i Japan – her søger vi samarbejdspartnere
  • Mallorca GR221
  • South West Coast route i England
  • Korsika – det er vist noget med noget mad og en vandrerute?
224 replies
« ældre kommentarerNyere kommentarer »
  1. Signe Laugesen
    Signe Laugesen siger:

    Hej med jer!
    Vi har været så glade for jeres inspirerende hjemmeside, tak!
    Min tvillingebror og jeg har planer om at vandre Santiago -Finisterre -Muxia -Santiago til maj. Det glæder vi os til, men vi sidder lige med nogle spørgsmål.
    Skal man have en jakke eller bare en varmtrøje med i maj? ( fordi vi tager også et regnslag med)

    Er der som regel hovedpuder på herbergerne?

    Hvordan er det generelt med morgenmad på herberger, er det med i prisen?

    Vi siddet og kigget på togtransport, men hvor finder man helt præcist en oversigt over de AVE-højhastighedstog fra Santiago til Madrid, I skriver om? Vi har undersøgt Rome2rio og Omio, men det kan være, at tiderne ikke lagt ud endnu…?

    Mange hilsner Signe

    • Frie Fodspor
      Frie Fodspor siger:

      Hej Signe og tvillingebror

      Hvor dejligt I skal af sted! Hvilken vidunderlig oplevelse I kan dele:-)

      Der er altid hovedpuder på herbergerne, og I får engangsbetræk udleveret.

      På vores pakkelister kan I se, hvad vi plejer at pakke til caminoen. Vi bruger ikke jakker – det er dobbeltkonfekt når vi hag ponchoerne:
      https://www.friefodspor.dk/pakkeliste-til-caminoen-kvinde/
      og
      https://www.friefodspor.dk/pakkeliste-til-caminoen-maend/

      Der er som hovedregel ikke morgenmad på offentlige herberger. Ind imellem er der morgenmad på private, men det er ikke så tit.

      Vi kender ikke til en særlig måde at finde AVE. Vi bruger Rome2Rio og kigger på rejsetiden på forskellige dage og tidspunkter – de hurtigste er AVE. Der er stor forskel. Vi ved ikke om det kan passe med at tiderne ikke er lagt ud… så lang tid er der jo ikke til afgang.

      PS: Hvis I er glade for bloggen og kommentarsporet, er I meget velkomne til at støtte os på MobilePay 26 70 80 50. Selv den mindste håndsrækning hjælper os til at holde hjemmesiden kørende.

  2. Charlotte Redin
    Charlotte Redin siger:

    Hej.
    Kan den fine blå uldsovepose også bruges som inderpose i en alm. sovepose ?

« ældre kommentarerNyere kommentarer »

Kommentarer er lukkede.

Vandrebloggen Frie fodspor Marie og Torben Lau Florin