FOREDRAG Danmark dejligst til fods

4.500,00 kr.

Marie fra Frie fodspor holder årligt mere end 20 foredrag om vandring og bookes fx af biblioteker, aftenskoler, destinationsselskaber, festivaler, foreninger, butikker, private selskaber og virksomheder

Der er Danmark set fra bilen og toget, og så er der Danmark oplevet til fods! Til foredraget ’Danmark dejligst til fods’ deler Marie fra vandrebloggen Frie fodspor ud af den ro og det nærvær, hun har oplevet på sine lange vandringer i Danmark. Hvordan sjælen kan følge med, og de små byer åbner sig, når man ankommer skridt for skridt.

Til foredraget får deltagerne inspiration og brugbar viden om vandring i Danmark. Bakkede landskaber og autentisk ø-hygge på Øhavsstien rundt om Det Sydfynske Øhav. Vandring i historiske fodspor ad Gendarmstien langs kysten og den dansk-tyske grænse. Rå natur og klassisk badehotelstemning på Nordkyststien fra Sjællands Odde til Helsingør. Klipper, skrænter, røget sild og solskin på Bornholm rundt. Høje klitter og dybe fosdale på Hærvejen.

Til foredraget får deltagerne svar på mange af de spørgsmål, der dukker op for enhver, der gerne vil i gang med lange vandringer i Danmark: Hvor langt kan man gå om dagen? Hvilke muligheder for overnatning er der, og er det nødvendigt at booke på forhånd? Hvordan finder man vej? Hvor meget skal man have med i rygsækken til en lang vandring? Hvad er vigtigt, når man vælger rygsæk og fodtøj?

Download billeder og tekst til foredraget Danmark dejligst til fods

Se Frie fodspors kalender

 

 

Beskrivelse

Om foredragsholderen
Marie fra Frie fodspor holder årligt mere end 20 foredrag om vandring og bookes fx af biblioteker, aftenskoler, destinationsselskaber, foreninger, butikker, private selskaber og virksomheder

Varighed
Efter behov – 1 time og et kvarter inkl. spørgsmål plejer at passe godt

Deltagerantal
Op til 90 deltagere

Udstyr
Der er brug for lærred og projektor i lokalet. I store lokaler kan headsetmikrofon være en god ide

Pris
4.500 kr.

Transportudgifter
Oveni foredragets pris kommer kørselsudgifter efter statens takster samt evt. udgifter til bro eller færge. For foredrag på Fyn og i Jylland kommer udgift på 300 kr. til overnatning.

Relaterede varer

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop