FOREDRAG Frie fodspor på Bornholm

4.500,00 kr.

Dramatiske klippestier, slyngede skovstier, buldrende vandfald og knivskarpe kontraster. Bornholm er den lille vandreø med de store eventyr

Til foredraget fortæller Marie Lau Florin fra vandrebloggen Frie fodspor levende om sin vandrekærlighed til Bornholm – et langdistanceforhold, som igen og igen drager hende over Østersøen og tilbage til Solskinsøens stier. Fra Kyststien Bornholm rundt til Højlyngsstien tværs over øen. Fra sandet og vidderne i syd til Nordlandets kløfter og klipper.

Marie inspirerer til at opleve Bornholm uden for højsæsonen: Vinterens frostsprøde stilhed, sensommerens lilla aftener, forårets grønne gulvtæpper og efterårets storme. Gennem sine møder med bornholmerne, når turisterne er draget hjem, er Marie blevet nysgerrig på Bornholms særlige historie – og hvordan den former bornholmerne den dag i dag.

For alle, der gerne vil opleve Bornholm til fods, giver Marie brugbare og ærlige tips til at planlægge vandreferie på Bornholm, uanset om du er til indendørs eller udendørs overnatning.
> Download billeder og tekst om foredraget Frie fodspor på Bornholm

Beskrivelse

Om foredragsholderen
Marie fra Frie fodspor holder årligt mere end 20 foredrag om vandring og bookes fx af biblioteker, aftenskoler, destinationsselskaber, foreninger, butikker, private selskaber og virksomheder

Varighed
Efter behov – 1 time og et kvarter inkl. spørgsmål plejer at passe godt

Deltagerantal
Op til 90 deltagere

Udstyr
Der er brug for lærred og projektor i lokalet. I store lokaler kan headsetmikrofon være en god ide

Pris
4.500 kr.

Transportudgifter
Oveni foredragets pris kommer kørselsudgifter efter statens takster samt evt. udgifter til bro eller færge. For foredrag på Fyn og i Jylland kommer udgift på 300 kr. til overnatning.

Relaterede varer

Kom på ventelisten Skriv dig op - så får du besked, så snart varen er tilbage på lager.
0
    0
    Min kurv
    Din kurv er tomGå tilbage til Shop