Betalt partnerskab med @destinationbornholm


VANDRERUTE Finnens fodspor på Bornholm (6 km rundtur)


Jabba-dabba-doooo for en rute! Finnens fodspor på Bornholm er SÅ meget værd at vandre

Hvis du gerne vil opleve Kyststien på Bornholm, en klassisk smuk klippehede og Hammerhus – så afsted med dig på vandreruten Finnens fodspor. Det er en kuperet vandrerute med start og slut samme sted.

Facts om ruten

  • Distance: 6 km rundtur
  • Startsted: Er du i bil, kan du starte på Finnens fodspor fra parkeringspladsen ved Finnedalshuset, Finnedalsvej 7, 3790 Hasle. Se P-pladsen på google maps. Du kan også sagtens starte fra Hammershus.

Eftermiddag i Slotslyngen, Bornholm

Hvilke oplevelser er der undervejs?

På Finnens fodspor får du et meget smukt stykke ad Bornholms kyststi kombineret med Slotslyngen, som er en klippehede med vidde udsigter over Østersøen og Hammershus.

Vandrer du som os sent på dagen, er solnedgangen ret fin over Hammershus:

Ifølge bornholmerne skal man opleve solnedgang over slotsheden mindst een gang hver sommer. Vi synes nu også vintereftermiddagene kan noget:

Er Finnens fodspor skiltet?

Ja, kig efter blå trekanter på pæle og prikker malet på træer og klipper i landskabet:

Blå prik - skiltning af Finnens fodspor

Skiltning på pæl - Finnens fodspor

Vi havde glæde af papirkortet fra folderboksen:

Hvor krævende er terrænet?

Du får Bornholms dejlige klippestier og klippeheder plus lidt op- og nedstigninger, så sørg for godt fodtøj og regn med, at du vandrer langsommere, end du ellers gør.

Hvorfor hedder ruten Finnens fodspor?

Ruten passerer forbi både Finnedalen og Finnens top. Begge steder er formentlig opkaldt efter bornholmeren Mads Pedersen Finne, som drev landbrug her i 1700-tallet.

Se Finnens fodspor på et kort

Du kan nemt få Finnens fodspor ind på mobilen, så du kan se, hvor du selv er

3 replies
  1. Steen H
    Steen H siger:

    Afmærkningen er blevet frisket op. Nu skal man kigge efter blå prikker og nye blå metal-pile, hvorpå der står ‘Finnens fodspor’.

Kommentarer er lukkede.

MERE OM DANMARK