VANDRERUTE Sejerø Bugt Ruten

Hjemme fra dagens vandring, som gav mig den sælsomt tilfredsstillende følelse af at lægge den sidste brik i et puslespil

Ruten i dag gik i Sanne Nielsens fodspor rundt om Furesøen. Jeg kender faktisk overhovedet ikke Sanne. Men vi har inspireret hinanden i gruppen Camino for begyndere, og hun er på Camino Primitivo lige nu i mine fodspor. Så hvad kunne være bedre end at gå i hendes fodspor herhjemme?

Den Gode Puslespilsfølelse

Tanken om at gå Furesø rundt har af en eller anden grund aldrig strejfet mig. På trods af utallige tråde til området i min barndom, min ungdom, mit arbejdsliv og mit moderskab, er det kun blevet til løse interessepunkter langs søen. I dag blev alle punkterne koblet sammen, og jeg fik Den Gode Puslespilsfølelse indeni.

Nu ved jeg – og mine fødder – hvordan Farum, Frederiksdal, Virum, Holte og Birkerød hænger sammen. Måske skyldes det euforien over forår, men lige nu tror jeg faktisk, jeg har fået mig en ny favoritrute på de 25 km.

Der er altid nogen, der er ‘STE’

I øjeblikket er det Helle Joofs bog, der ligger på natbordet. Hun skriver om vores evige trang til at sammenligne os. Hvordan der er altid er en, der er den smukkeSTE, klogeSTE, rigeSTE osv. Altid er der dem, der er ‘STE’ og så resten. Kontrasten er meget klar på en vandrerute som Furesøen rundt. Et hurtigt gæt er, at beboerne langs søen hører til de fem procent rigeSTE. Det blev så tydeligt, som jeg gik her med rygsækken på, vel vidende, at i den har jeg alt, hvad jeg behøver. Rig på indre glæde.

Hjertet i træet

Glæder mig meget til at vandre Furesøen rundt med Torben, som lige nu er på storbyweekend i Berlin. Bedst som jeg mærkede savnet indeni, gik jeg forbi træet her og mærkede, hvor tæt savn er forbundet med kærlighed. Alt er godt.