GUIDE Planlæg dine etaper på caminoen (eller lad være…)


Tips og tricks til dig, der gerne vil inddele din camino i dagsetaper hjemmefra. Plus strøtanker om at turde slippe kontrollen

Noget af friheden ved caminoen er, at du kan drage trygt af sted uden at vide på forhånd, hvor du skal sove. Du finder en seng, når du har brug for en seng.

Især på min første camino havde jeg behov for at kende alle byerne, vi skulle sove i hjemmefra. Nu øver jeg mig i at slippe kontrollen mere. Men alligevel planlægger jeg ofte nogle af mine etaper, hvis der er særlige oplevelser, der kalder på mig.

Oplevelser jeg planlægger etaper ud fra

Ud over hvor langt man kan gå om dagen på caminoen spiller oplevelserne ind på mine valg.

  • Mennesker: Caminoens ildsjæle kalder på mig – fx Fernanda på Camino Portugues eller David på Camino Primitivo
  • Albergues: Jeg stopper gerne for et albergue med særligt fællesskab – eller hvis bygningen er særligt interessant, for eksempel et kloster
  • Natur: Smukke beliggenheder kalder på mig – jeg går gerne omveje som fx Variante Espiritual
  • Byer: Interessante byer drager mig. Jeg tager korte etaper, når der er spændende byer.

Friheden til ikke at planlægge en disse!

Caminoen tilbyder et frirum ift. hverdagens planlægningshamsterhjul og din indre kontrolfreak. Du kan trygt drage af sted på caminoen uden at vide, hvor du vil sove næste dag. Det er netop caminoens største frihed. Nyd den:-) Bare at være lige hvor du er, med kun det mest nødvendige på ryggen. Lade vejen overraske dig.

Camino Portugues from Porto to Santiago de Compostela

Genialt redskab når du planlægger etaper

Hvor lange bliver etaperne? Det er relevant at vide, så du ikke går dig helt i bund med en for lang dag. Mit absolut vigtigste værktøj, når jeg planlægger etaper, er appen Wisely, som findes til de største ruter på caminoen. Den er inddelt med deldistancer mellem alle byer på vejen, og du kan se, hvilke services, der er i hver by – fx om der er overnatningsmuligheder, indkøbsmuligheder, apotek, hæveautomat osv:

Bonustip til Wiselys apps: Hvis du vil vide, hvor langt der er fra en by til den næste ad caminoen, så brug byoversigten. Her holder du fingeren på en by – så sættes den til km 0, og du kan se hvad caminodistancen er derfra til næste mulige overnatningssted.

Vær opmærksom efter corona

Vi drager på vores første camino efter corona i oktober 2021. Mange herberger er enten helt eller delvist lukkede – eller de kører med nedsat kapacitet på grund af corona. Derfor planlægger vi på den camino mere, end vi ellers plejer at gøre. Tjek fx hjemmesiden www.gronze.com for at se, hvilke herberger der er lukkede og åbne.

7 replies
  1. Inger
    Inger siger:

    Vi er to piger på 71 og 66 som gerne vil gå camino først i september. Det er første gang vi skal afsted og har 14 dage til turen. Vi synes det er lidt svært at vælge den rigtige rute, da vi jo skal bruge 2 dage på rejsen. Hvad siger jeres erfaring om den bedste rute for os. Vi er begge i god form.

  2. Kirsten Boulanger
    Kirsten Boulanger siger:

    Hej Maria
    Kan man søge efter et bestemt opslag på jeres facebook siden?
    Jeg vil gerne genlæse beretningen fra 1. Etape af den franske, og da det jo er et par år siden er den ikke lige til at finde.
    Og tak for alle jeres gode opslag. Jeg har nu fulgt jer siden 2018, hvor jeg begyndte planlægning af min først Camino.
    Mvh Kirsten

  3. Kirsten
    Kirsten siger:

    Hej.
    Skal jeg booke Casa a Grade på forhånd eller kan jeg bare se til det på dagen? Jeg ved nemlig ikke helt hvor langt jeg vil gå endnu, men tænker det som en mulighed at overnatte der.
    Mange tak for din hjemmeside, den er guld være.

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Kirsten. Hvor dejligt du kan bruge den! Der er altid for og imod med booking. Du får en tryghed, men bliver også mere låst. Casa a Grade er forholdsvist nyt og ikke så kendt, så måske er det ikke endnu i så mange guides og apps, og det er jo en fordel. Om du skal booke kommer selvfølgelig også meget an på årstiden – der er ganske mange på Portugues om sommeren, og ruten er i hastig vækst. Håber de for og imod kan hjælpe dig på vej i dine overvejelser… kh Marie

Kommentarer er lukkede.

MERE OM CAMINOEN